Gå til hovedindhold

Fole - Ållingevej / Vestermarksvej

Fællesskab – friskole – fine faciliteter, flot natur og fiskeri ved hyggelake og Gels Å

Indhold

    Fole er en lille hyggelig landsby med et stærkt fællesskab, beliggende tæt på Gram. Byen har sin egen populære friskole med årgange fra 0. - 9. klasse og skolen er etableret af ildsjæle fra lokalsamfundet, der her skaber mange fælles arrangementer og aktiviteter. I Fole kender man hinanden og med friskolen og de gode sportsaktiviteter i nærheden, er alle forudsætninger for fællesskab og sammenhold til stede.

    Byens forsamlingshus rummer meget aktivitet og er et naturligt samlingssted for byens borgere, ligesom kirken er et centralt samlingspunkt med fællessang. Borgerforeningen arbejder aktivt for mange forskellige tiltag og oplevelser til byen. Hvert år i juni måned afholdes Danmarks største knallerttræf i byen. Det er et stort tilløbsstykke og dermed en stor attraktion med ca. 4.500 besøgende årligt.

    Fole er omkranset af skøn natur og er beliggende mellem Gram Storskov og Stensbæk- og Brogård Plantage, så her er alle muligheder for det gode udeliv både i form af cykel- og gåture, men også med let adgang til fiskeret og ophold ved Gels Å på Fole- strækningen. Der findes desuden 2 sheltere ved åen, som tilbyder mulighed for overnatning i det fri.

    Fakta om Fole

    Indbyggere pr. 01.01.2025

    226

    Institutioner

    Fole Friskole, Dagplejer, Naturbørnehave

    Indkøb

    Dagligvare- og butikker i Gram 

    Fritidsaktiviteter

    Fole hallen, idrætsforening 

    Afstand til Gram 

    5 km

    Afstand til Haderslev 

    38 km

    Afstand til Ribe

    14 km

    Afstand til Kolding 

    45 km

    Afstand til Esbjerg 

    45 km

    Ållingvej og Vestermarksvej

    Haderslev Kommune har byggegrunde til salg i Fole og her vil nybyggeri kunne realiseres til en meget fordelagtig pris, da grundpriserne er meget attraktive. Grundpriserne ligger mellem 35.400 – 45.600 kr. og har størrelser på mellem 885 m2 og 1140 m2.