Over Jerstal - Abkærparken
Her er nærmiljøet i højsædet - en tryg hverdag for store og små
Syd for Vojens og i hjertet af Sønderjylland ligger Over Jerstal, en hyggelig landsby, hvor nærområdet byder på et godt foreningsliv og sammenhold.
Midt i byen ligger Byparken med det fine kaffehus og en bålhytte, der indbyder til hygge og fællesskab.
Byen er omgivet af smukke naturområder, hvor blandt andet gåture, cykelture og picnic kan nydes i Bevtoft Plantage og indenfor kort afstand ligger Vedsted ferskvand sø, hvor der er mulighed for at bade og slappe af året rundt. Hærvejen, den historiske vandrerute, der strækker sig fra Jels til Rødekro, går gennem naturområder som Stursbøl Plantage og Oksenvad Hede. Her kan gamle gravhøje og smukke landskaber langs Nørre Å opleves.
I Over Jerstal idrætshal og på boldbanerne tilbydes en række fritidsaktiviteter for hele familien, der gør det nemt at mødes til fælles aktiviteter som f.eks. gymnastik, badminton, fodbold og håndbold. Spejderne har et godt sammenhold i byen og kan tilbyde en masse spændende udeaktiviteter, ligesom det også er muligt at få et slag krolf på krolfbanen. Skausminde Hallen tilbyder kulturelle arrangementer som eks. koncerter, teaterforestillinger og fællesspisninger. Aktivitetscenteret tilbyder desuden sportsaktiviteter som gymnastik, fitness, dans samt sociale workshops og kurser som eksempelvis bingoaftener, håndarbejde og madlavning.
Fællesskolen i Over Jerstal tilbyder undervisning fra børnehaveklasse til 6 klasse. Fra 7.-10. klasse undervises i Vojens, kun få minutters kørsel fra Over Jerstal, og der er desuden etableret sikker cykelsti på strækningen. Børnehaven og en vuggestue er flyttet ind i nye rammer ved Børnecenteret på Over Jerstal Skole, så her finder man nu alle byens og oplandets børn samlet.
Hverdagens indkøb kan klares enten ved den lokale købmand i Vedsted eller i Vojens, hvor der er gode shopping muligheder og et bredt udvalg af dagligvarebutikker og detailhandel. Her findes Sundhedscenteret med læger og fysioterapeuter ligeledes.
Fakta om Over Jerstal
Indbyggere pr. 01.01.2025 |
1096 |
Institutioner |
Fællesskole, børnehave, vuggestue og dagplejer |
Indkøb |
Dagligvare- og detailbutikker i Vojens og nærkøbmand i Vedsted |
Fritidsaktiviteter |
Over Jerstal idrætshal og idrætsforeningen tilbyder badminton, håndbold, fodbold, gymnastik mm. Spejderne deltager aktivt i byens begivenheder, byfester og bålaftener, ligesom der tilbydes sociale, aktive og kreative arrangementer og aktiviteter ved Skausmindehal som beskrevet ovenfor |
Afstand til Vojens |
7 km |
Afstand til Haderslev |
17 km |
Afstand til Aabenraa |
22 km |
Afstand til Motorvej |
9 km |
Abkærparken
Haderslev Kommune har 1 parcelhusgrund tilbage i udstykningen på Abkærparken 48. Abkærparken er beliggende tæt på skole, hal og byparken. Her kan boligdrømmen blive en realitet, og byggegrunden koster 84.288 kr. og grundstørrelsen er på 878 m2.
Parcelhusgrunde i kommunen
Lotte Hänel Jensen
Mobil: 21 51 75 94
E-mail: lhj@haderslev.dk
Cecilie Suhr Bertelsen
Mobil: 21 14 93 18
E-mail: cebe@haderslev.dk