Gå til hovedindhold

Starup - Digevej

Vil du bo i et stærkt lokalsamfund tæt på Haderslev, fjorden og naturskønne omgivelser? Så er Starup et godt bud

Starup er beliggende i naturskønne omgivelser tæt på Haderslev Fjord og Starup Hede, hvilket giver fantastiske muligheder for naturoplevelser og udendørs aktiviteter. Med kun få kilometer ind til Haderslev centrum, giver det byens borgere nem adgang til byens mange faciliteter, butikker og kulturelle tilbud samtidig med, at de bor i en landsby ved naturen.

Lokalsamfundet er i en positiv udvikling og tiltrækker især mange børnefamilier, der søger de rolige og børnevenlige omgivelser lidt udenfor Haderslev. Landsbyen er forbundet med mange gode stisystemer, som ud over at sikre børnene en sikker skolevej, også inviterer til cykelture med ruter, der leder ud til fjorden, skoven, heden, stranden og ind til Haderslev. 

Borgerne har stor glæde af blandt andet kultur- og idrætscentret, fitnesscenteret og den aktive lokale købmand, som er et stort aktiv for byen.

Fakta om Starup

Indbyggere pr. 01.01.2025

2564

Institutioner

Starup Børnehus m/vuggestue og børnehave samt dagplejere. Skole fra 0.-6. klasse (Overbygning på Kløvermarkskolen)

Indkøb

Dagligvarebutik i Starup

Fritidsaktiviteter

Kultur- og idrætscenter med fitnesscenter – Aktive klubber, herunder spejderne, cykelklub, tennisklub m.m.

Afstand til Haderslev

2,5 km 

Afstand til motorvej

9 km 

Afstand til Kolding

32 km

Afstand til Aabenraa

25 km


Digevej

Haderslev Kommune udbyder 18 parcelhusgrunde til salg på Digevej. 1. etape er udsolgt og flere grunde i 2. etape er solgte.

Grundene er mellem 925 m2 og 1068 m2 og priserne ligger mellem 500.000 – 600.000 kr.