Lær at tackle angst og depression

Oplever du symptomer på angst og depression, fx træthed, tankemylder, tristhed og uro? Så kan du få hjælp på kurset Lær at Tackle angst og depression.

Sådan foregår det

Kurset er gratis og varer syv uger. Holdet mødes 2,5 time én gang om ugen. Der er to instruktører som selv har angst og depression inde på livet. Begge har taget en instruktøruddannelse gennem Komiteen for Sundhedsoplysning. Alle på kurset har tavshedspligt også instruktørerne.

Du kan deltage hvis:

  • du er over 25 år og bor i Haderslev Kommune. Hvis du er 15-25 år har vi også et kursus for dig.
  • oplever symptomer på angst og/eller depression
  • du kan tale og forstå dansk
  • du kan selv sørge for transport til og fra kurset

På kurset arbejder vi med:

  • håndtering af angst og depression
  • god kommunikation
  • forebyggelsesstrategier
  • håndtering af træthed
  • problemløsning
  • fysisk aktivitets betydning for humøret
  • samarbejde med sundhedsvæsnet

Tilmelding og spørgsmål

Ring til os tlf. 23 35 58 74 eller send os en sikker mail via Send sikkert til Sundhedssamarbejde og Forebyggelse