Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Haderslev Kommune har sendt udkast til vedtægterne til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup i høring. Alle ejere og ledningsejere i projektområdet for kystbeskyttelsesprojektet Vores Kyst har mulighed for at indsende høringssvar. Sidste frist er den 5. maj 2026.
Formålet med høringen
Udkast til vedtægter for Hejsager Kelstrup Kystbeskyttelseslag er sendt i høring hos ejere inden for projektområdet i kystbeskyttelsesprojektet Vores Kyst.
Formålet med høringen er at give ejere inden for projektområdet mulighed for at komme med bemærkninger til udkastet til vedtægterne.
Du kan for eksempel komme med bemærkninger til forhold, som ikke fremgår af udkastet, som du vurderer, er relevante at indarbejde i de endelige vedtægter. Det kan også være forslag til præciseringer og justeringer af de foreslåede bestemmelser.
Høringen handler blandt andet om, hvordan vi skal organisere kystbeskyttelseslaget og hvilket ansvar det får. Høringen handler ikke om den tekniske udformning af selve kystbeskyttelsesprojektet.
Sådan indsender du dit høringssvar
Ønsker du at indsende et høringssvar, kan du enten benytte vores høringsformular, som du finder længere ned på denne side eller sende en mail med dit høringssvar til voreskyst@haderslev.dk.
Udkast til vedtægter
Alle ejere i projektområdet har modtaget høringsmaterialet i Digital Post. Du kan også se materialet her:
Områdeinddeling
Udkastet til vedtægter lægger op til, at kystbeskyttelseslaget ledes af en bestyrelse bestående af i alt syv medlemmer. Bestyrelsesmedlemmerne vælges ud fra en områdeinddeling, hvor hvert område er repræsenteret med ét medlem. På den måde vil vi sikre, at hvert område i projektet bliver repræsenteret i bestyrelsen.
Sådan er området inddelt
Nedenfor kan du se, hvordan området er inddelt.
Du kan søge på din adresse, hvis du er i tvivl om, hvilket delområde du tilhører.
Ofte stillede spørgsmål
Kystbeskyttelseslaget skal samarbejde med Haderslev Kommune om at gennemføre kystbeskyttelsesprojektet Vores Kyst.
Det indebærer blandt andet at være med til at finde de endelige løsninger i projektet.
Formand og næstformand i kystbeskyttelseslagets bestyrelse bliver en del af den styregruppe, der arbejder med Vores Kyst. Styregruppen består derudover også af medlemmer af Haderslevs Kommunalbestyrelse og ansatte fra Haderslev Kommune.
Styregruppen anbefaler løsninger over for kommunalbestyrelsen, som træffer de endelige beslutninger om kystbeskyttelse og bidragsfordeling.
Når anlægget står færdigt, skal kystbeskyttelseslaget overtage forpligtelsen til at drive og vedligeholde den kystbeskyttelse, vi bygger langs kysten.
Kystbeskyttelseslaget bliver oprettet efter Kystbeskyttelsesloven. Det betyder, at det er kommunen, der opretter og fører tilsyn med laget.
I Kystbeskyttelsesloven står der blandt andet, at det er kommunalbestyrelsen der:
- træffer afgørelse om, at laget skal oprettes
- beslutter hvem der skal være medlem af laget
- fastsætter lagets vedtægter.
Når udkastet til vedtægterne har været i høring, skal vedtægterne endeligt godkendes i kommunalbestyrelsen. Herefter indkalder Haderslev Kommune til en stiftende generalforsamling for kystbeskyttelseslaget.
Til den stiftende generalforsamling skal der vælges en bestyrelse bestående af syv medlemmer. Hvert delområde i Vores Kyst skal vælge én repræsentant.
I udkastet til vedtægterne kan du se et forslag til, hvordan projektområdet skal inddeles for at sammensætte en bestyrelse, der varetager de interesser, der er i projektet.
Inddelingen af projektområdet er en af de ting, du for eksempel kan indsende bemærkninger til i dit høringssvar.
Vi har lagt op til at sammensætte bestyrelsen på denne måde, så medlemmerne repræsenterer områder med forskellige behov for kystbeskyttelse. Der er både områder med direkte nytte af projektet og med indirekte nytte af projektet.
Direkte nytte er for eksempel, hvis ens ejendom er beskyttet mod oversvømmelse fra havet. Indirekte nytte er for eksempel, at man får nytte af at infrastruktur som veje og kloakering beskyttes, og nytte af at områdets værdi bevares.
Se forslaget til inddelingen af områderne på det interaktive kort ovenfor.
Delområde 1
Delområde 1 repræsenterer de ejere af fast ejendom på Blokhusskoven, Kelstrup Klint og
Bramsensgårdvej, som opnår direkte og indirekte materiel nytte ved anlæggelse af kystbeskyttelse. Delområdet afgrænses i matrikelskellet mod Kelstrup Bæk.
Delområde 1 beskyttes mod erosion ved anlæggelse af skråningsbeskyttelse i form af en stenkastning suppleret af strandfodring.
Delområde 2
Delområde 2 repræsenterer de ejere af fast ejendom på Kelstrup Skovvej og Kelstrup Kystvej, som opnår direkte og indirekte materiel nytte ved anlæggelse af kystbeskyttelse. Delområdet afgrænses mod sydvest af matrikelskellet mod Kelstrup Bæk og mod nordøst af matrikelskel for matrikel 380 Kelstrup, Vilstrup.
Delområde 2 beskyttes mod erosion ved anlæggelse af et hævet strandprofil, også benævnt klitrække i projektet.
Delområde 3
Delområde 3 repræsenterer de ejere af fast ejendom på Kelstrup Strand, som opnår direkte og indirekte materiel nytte ved anlæggelse af kystbeskyttelse. Delområdet afgrænses mod vest af delområde 2, som er erosionstruet, og mod øst af matrikelskellet mod Hejsager Bæk, der danner en naturlig adskillelse til delområde 4. Delområdet strækker sig ind i baglandet, hvor det omfatter ejere af fast ejendom, der opnår beskyttelse mod oversvømmelse.
Delområde 3 forudsættes beskyttet mod oversvømmelse af klitdige.
Delområde 4
Delområde 4 repræsenterer de ejere af fast ejendom på Hejsager Strandvej, som opnår direkte og indirekte materiel nytte ved anlæggelse af kystbeskyttelse. Delområdet afgrænses mod vest af Hejsager Bæk, naturlig adskillelse til delområde 3, og mod øst af vejen Hejsager Strandby, og strækker sig ind i baglandet, hvor det omfatter ejere af fast ejendom, der opnår beskyttelse mod oversvømmelse.
Delområde 4 forudsættes beskyttet mod oversvømmelse af klitdige og alternativt af jorddige på den østligste delstrækning foran den offentlige trampesti (vejmatrikel). Afklaring af beskyttelsestypologi på denne delstrækning skal afklares i kommende projektfase.
Delområde 5
Delområde 5 repræsenterer de ejere af fast ejendom på Hejsager Strandby, som opnår direkte og indirekte materiel nytte ved anlæggelse af kystbeskyttelse. Delområdet afgrænses mod Hejsager Strandvej i vest og mod øst af strandengene øst for Strandgrillen og p-pladsen, og strækker sig ind i baglandet, hvor det omfatter ejere af fast ejendom, der opnår beskyttelse mod oversvømmelse.
Delområde 5 forudsættes beskyttet mod oversvømmelse af klitdige og alternativt af jorddige. Afklaring af beskyttelsestypologi skal afklares i kommende projektfase.
Delområde 6
Delområde 6 repræsenterer ejere af fast ejendom i baglandet til den erosionstruet kyststrækning omfattet af delområde 1 og 2. Ejerne af fast ejendom i delområde 6 opnår ikke en direkte kystbeskyttelsesfordel, men anden fordel, som kan omfatte både direkte materiel nytte (f.eks. sikring af vejadgang og ejendomsværdi) og indirekte immateriel nytte (f.eks. rekreative fordele) ved anlæggelse af kystbeskyttelsen.
Delområdet afgrænses i baglandet iht. projektafgrænsningen, og det er valgt, at delområdet skal omfatte ejere af fast ejendom, der ligger bag delstrækningen, som primært er erosionstruet.
Delområde 7
Delområde 7 repræsenterer ejere af fast ejendom i baglandet til den oversvømmelsestruet kyststrækning omfattet af delområde 3, 4 og 5. Ejerne af fast ejendom i delområde 7 opnår ikke en direkte kystbeskyttelsesfordel, men anden fordel, som kan omfatte både direkte materiel nytte (f.eks. sikring af vejadgang og ejendomsværdi) og indirekte immateriel nytte (f.eks. rekreative fordele) ved anlæggelse af kystbeskyttelsen.
Delområdet afgrænses i baglandet iht. projektafgrænsningen, og det er valgt, at delområdet skal omfatte ejere af fast ejendom, der ligger bag delstrækningen, som primært er oversvømmelsestruet.
Mens vedtægterne er i høring, er du velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.
Du kan også kigge forbi, når vi er til stede i området tre gange i høringsperioden:
- 8. april klokken 19-21 på Strandidyl, Kelstrupvej 69, 6100 Haderslev
- 9. april klokken 15-17 på Strandidyl, Kelstrupvej 69, 6100 Haderslev
- 10. april kokken 10-12 på Pinnebergheim, Hejsager Strandby 59, 6100 Haderslev.
Du kan indsende dit høringssvar til via formularen nederst på denne side eller via mail til mailadressen: voreskyst@haderslev.dk. Sidste frist for at indsende et høringssvar er den 5. maj 2026.
I dit høringssvar kan du for eksempel komme med bemærkninger til forhold, som ikke fremgår af udkastet, hvis du vurderer de er relevante at indarbejde i de endelige vedtægter.
Du kan også komme med forslag til præciseringer og justeringer af de bestemmelser, der er foreslået i vedtægterne. Det kan være om, hvordan vi skal organisere kystbeskyttelseslaget og hvilket ansvar det får.
Høringen handler ikke om den tekniske udformning af selve kystbeskyttelsesprojektet.
Når de endelige vedtægter er godkendt i kommunalbestyrelsen, indkalder vi til en stiftende generalforsamling. Vi forventer, at det sker i september 2026.
Når vi indkalder til den stiftende generalforsamling, vil vi kunne sige mere om, hvordan valget rent praktisk afvikles.
Når fristen for at indsende høringssvar er afsluttet, behandler vi alle de indkomne svar og kigger på, om der er noget i de endelige vedtægter, der skal rettes til.
Derefter behandler kommunalbestyrelsen vedtægterne igen. Når de er godkendt, indkalder vi til den stiftende generalforsamling.
Alle ejere i projektområdet har pligt til at være medlem af kystbeskyttelseslaget.
Den pligt bliver tinglyst på hver ejendom inden for projektområdet.
Tinglysningsafgiften og de udgifter, der er forbundet med den, skal betales af den enkelte ejer, der får tinglyst forholdet på sin ejendom. Tinglysningen sker først når vi har et konkret projekt og en kystbeskyttelsestilladelse.
Når man er medlem af kystbeskyttelseslaget, har man også pligt til at betale bidrag til den kystbeskyttelse, der skal bygges.
Styregruppen for projektet Vores Kyst udarbejder en model til fordeling af bidrag mellem medlemmerne af kystbeskyttelseslaget. Formand og næstformand for kystbeskyttelseslaget indgår i dette arbejde gennem deres deltagelse i styregruppen. Modellen for fordelingen af bidrag besluttes i kommunalbestyrelsen.
Vi forventer, at kommunalbestyrelsen tager stilling til bidragsfordelingen i slutningen af 2026.
Høringsfrist
- 27. mar. 2026 - 05. maj 2026
- 10:00 -23:59
Sådan behandler vi dine oplysninger
Når du indsender dit høringssvar, skal du angive dit navn, adresse, mail og telefonnummer. Navn og adresse vises sammen med dit høringssvar, mens mail og telefonnummer er til intern brug. Læs mere om, hvordan vi behandler og opbevarer dine oplysninger på haderslev.dk/databeskyttelse.
Høringen skal efterfølgende politisk behandles. Her vil dit høringssvar, navn og adresse fremgå i et høringsnotat (bilag) på: Dagsordener og referater - Haderslev Kommune.
Aktindsigt
Høringssvar er omfattet af reglerne om aktindsigt. Læs mere på haderslev.dk/aktindsigt.
Adresse- og navnebeskyttelse
Hvis du har adresse- eller navnebeskyttelse og dermed ikke kan bruge portalen, skal du sende høringssvaret til voreskyst@haderslev.dk. Dit høringssvar vil fremgå i høringsnotatet, men beskyttede oplysninger vises ikke.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål, kan du kontakte Jette Skriver på telefon: 20 51 04 84 eller mail: jbas@haderslev.dk.
Se også
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du høre fra os, når der er nyt om Vores Kyst? Så kan du abonnere på vores nyhedsbrev om Vores Kyst. Du finder tilmeldingen på linket herunder sammen med vores øvrige nyhedsbreve.
Kommentarer (100)
Høring vedrørende: ID: #1742
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Høringssvar til vedtægter Hejsager Kelstrup Kystbeskyttelslag. Undertegnede har som sådan ingen kommentarer til udkastet til vedtægterne, såfremt det foreslåede, er den rigtige struktur. Som tidligere formand for Hejsager Strandby digelag, har jeg deltaget i dialogen med Haderslev Kommune (hk) siden 2015 hvor vi fra lagets side påpegede problemer med højvande og bagvand, og især når disse fænomener opstod samtidig og også manglende pumpekapacit ved højvande, så har der ikke været meget velvilje til at bidrage med løsninger eller tilladelser fra hk’s side. Vi ville selv finansiere. Men nej. Så lige pludselig i 2020-21 besluttede hk, at der skulle etableres kystsikring som beskrevet i forslaget til vedtægterne. Et fælleskommunalt projekt. Det lød jo godt, for hvem vil ikke have beskyttelse til stranden, som alle kommunens borgere og rigtig mange turister benytter sig af? Så med det kommunalefællesprojekt, så klappede fælden. Som lodsejer kan vi ikke trække os ud af projektet, vi har ikke rigtig nogen indflydelse på projektet eller prisen. Dialogforum så dagens lys, har været til hver eneste møde siden og vi blev bekendt med at nu var det medarbejdere i Teknik-og Klima der styrede processen. Vi i dialogforum kunne komme med input, men rådgivende firmaer som Cowi og senere Rambøll lavede ambitiøse projekter, men som er blevet helt urealistiske hvad angår økonomien, som bliver på lagt på den enkelte grundejer. Jeg vil ikke påstå, at projekterne er forkerte og overdådige, men hk må tage en væsentlig større andel, alternativt lade delområderne få mere indflydelse på kystbeskyttelsen. Nu står vi så i en situation hvor jeg tvivler på at nogen grundejer overhovedet har lyst til at lade sig vælge til noget vedr .kystsikring. Jeg synes det er brandærgeligt, at hele projektet har mistet jordforbindelsen mht økonomien, og dermed svinder opbakningen også. Mvh Gitte Ellinghaus & Jens Georg Jepsen Hejsager Strandby 163.
Navn
Jens Georg Jepsen
Adresse
Langelandsvej 47, Starup, 6100 Haderslev
Høring vedrørende: ID: #1741
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Rettelse til mit høringssvar ID: #1735 Rettelse til punkt 7 der erstattes med: 7. Miljømæssige forhold og biodiversitet: Det bemærkes, at sandfodring må forventes at have en miljømæssig påvirkning af den lokale biodiversitet. Ved Hejsager Strand er der bl.a. betydelige forekomster af Tobis\/sandål som er en vigtig fødekilde for havørred, makrel, torsk og andre rovfisk, Tobis er til sted pga. den eksisterende sandbund, vanddybe, strømforhold og økologisk balance. Det ønskes afklaret, om projektets endelige udformning, metodevalg eller omfang vil udløse krav til en fornyet miljøvurdering-\/godkendelse. Mvh. Torben W. Holst, Hejsager Strandvej 187 .
Navn
Torben W. Holst
Adresse
Hejsager Strandvej 187
Høring vedrørende: ID: #1739
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Hejsager d. 30 April 2026 Vedrørende kystsikringsprojektet i Hejsager Strandby – Begæring om timeout og fuld oplysning af beslutningsgrundlag. Som grundejer i Hejsager Strandby må jeg konstatere, at det nuværende beslutningsgrundlag for etablering af diger og klitter er utilstrækkeligt. Vi savner svar på helt centrale spørgsmål (hvad, hvor, hvordan og hvor meget), hvilket gør det umuligt for os som lodsejere at vurdere projektets konsekvenser. Jeg foreslår derfor, at processen sættes i timeout, indtil følgende punkter er fuldt belyst og analyseret: • Projektets tekniske detaljer: Der mangler konkret information om digets nøjagtige placering og udformning. Et jorddige vil opfylde samtlige krav der stilles i Hejsager Strandby og er langt billigere end et klit\/sand dige. • Økonomisk gennemsigtighed: Jeg kræver fuldt overblik over økonomien, herunder en retfærdig fordeling af statstilskud og fondsmidler. jeg foreslår specifikt, at midler fra Kystpuljen fordeles ligeligt pr. løbende kystmeter. • Adskilt økonomi: Der skal sikres en fuldstændig økonomisk adskillelse mellem Hejsager Strandby og Kelstrup, så grundejere kun betaler for løsninger i eget lokalområde. • Retssikkerhed og tinglysning: Jeg kan ikke acceptere en tinglysning på mine ejendomme, så længe projektet er uafklaret. Vi frygter, at manglende kontrol over det kommunale projekt i værste fald kan føre til en form for økonomisk stavnsbinding af grundejerne. Det er afgørende, at ovennævnte forhold analyseres og indarbejdes i det samlede beslutningsgrundlag, så vi som lodsejere kan tage stilling på et kvalificeret og oplyst grundlag. Med Venlig Hilsen Peter Stricker Ebsen Hejsager Strandby 41 + 43 6100 Haderslev Mobil : 22 38 41 10
Navn
Peter Stricker Ebsen
Adresse
Hejsager Strandby 41 + 43, Haderslev
Høring vedrørende: ID: #1738
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Til Haderslev Kommune Teknik og Miljø Varbergvej 16 6100 Haderslev Fra: Lene Fog Andesen og Ole V. B. Andersen, Hejsager Strandby 27, 6100 Haderslev Vedrørende: Høring om udkast til vedtægter for Kystbeskyttelseslag Hejsager–Kelstrup Høringssvar i forbindelse med udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup. 1. Indledning: Vi indsender hermed høringssvar vedrørende de fremsendte vedtægter til det foreslåede Kystbeskyttelseslag Hejsager-Kelstrup. Vores høringssvar kredser omkring de juridiske og forvaltningsretlige forhold, som vi ikke mener danner et lovligt grundlag for bidragspligt for os som berørte ejendomsejere, herunder vores ejendom beliggende Hejsager Strandby 27, 6100 Haderslev. 2. Behov for opdeling i delprojekter: Vi er grundejer i Hejsager Strandby og direkte berørt af projektet i forhold til ejendomsværdi og adgang til stranden. Først at alt en tilkendegivelse af, at der naturligvis skal foretages en kystbeskyttelse i en eller anden form, men det fremlagte projekt med én stor helhedsløsning synes ikke at være løsningen. Projektet fremstår meget omfattende og dækker flere strandområder med meget forskellige behov, forudsætninger og ønsker. Vedligeholdelsesomkostninger vil også være meget forskellige for de enkelte strandområder. Én samlet løsning vil skabe en uhensigtsmæssig økonomisk fordeling af udgifterne. Vi foreslår derfor, at projektet opdeles i flere del-projekter, der tager hensyn til lokale forhold og behov så disse i højere grad tilgodeses end ved én stor helhedsløsning. 3. Manglende belysning af alternative løsninger: Fra starten har forvaltningen ønsket ét stort sanddige i hele bugten, selvom der findes alternative og billigere muligheder som lokale løsninger, beredskabstiltag og mobile løsninger. Det gælder specielt de beredskabsløsninger der alene skal etableres statistisk 2-4 gange i de næste 50 år. Forvaltningen og styregruppen må ikke udelukke disse beredskabsløsninger, blot fordi forvaltningen fra starten har arbejdet ud fra at det alene ville være løsningen med et stort sanddige i hele bugten. Vi foreslår derfor, at projektet genovervejes og at der foretages en mere grundig afdækning af hvilke lokale behov der er og herunder økonomi og løsningsmuligheder, samt en organistationsform der sikrer en lokal indflydelse. Derudover foreslår at alternative muligheder belyses og sammenlignes på lige vilkår, herunder økonomi, effekt og miljøpåvirkning. 4. Utilstrækkeligt oplyst grundlag samt manglende aktindsigt i Rambølls grundlag: Det fremsendte materiale indeholder ikke: - Endeligt projekt - Klar bidragsfordeling - Fuldt fagligt grundlag fra rådgiver - Opdraget til totalrådgiveren Efter officialpligten og §24 i Forvaltningsloven skal sagen være tilstrækkeligt oplyst, før der træffes en beslutning. Det ses ikke at være tilfældet. Det er tidligere oplyst, at centrale dokumenter fra rådgiver ikke udleveres. Efter §7 og §9 i Offentlighedsloven har vi ret til indsigt i sagens grundlag, og det er ikke gyldig grund at rådgiver ikke ønsker at udlevere grundlagte \/ materialet. Denne manglende indsigt i det faglige grundlag underminerer vores muligheder for at varetage vores interesser. Vi ønsker derfor at kommunen udleverer det materiale Rambøll og COWI har udarbejdet projektet ud fra 5. Manglende dokumentation for valg af løsning: Forløbet har vist, at der har været flere løsninger på bordet, men at valget er truffet politisk. Efter §12 i Miljøvurderingsloven skal alternativer løsninger identificeres, vurderes og begrundes. Der ses ikke at foreligge en dokumenteret sammenligning af: - Økonomi - Konsekvenser for berørte ejendomme - Mindre indgribende løsninger Vi ønsker derfor at alternative løsninger identificeres, vurderes og begrundes. 6. Manglende dokumentation for nødvendighed (§1 og §3 i Kystbeskyttelsesloven) Kystbeskyttelsesloven forudsætter, at projektet kun kan gennemføres og finansieres af os som grundejere, hvor der foreligger fagligt dokumenteret nødvendighed for beskyttelse af de enkelte ejendomme mod erosion og oversvømmelse. Det forelagte materiale indeholder ikke en ejendomsspecifik risikovurdering, dokumentation for, at alle ejendomme i området er truet eller en begrundelse for, hvorfor projektet er nødvendigt i hele det foreslåede område og den forelagte form. Der er således ikke fremlagt den nødvendige dokumentation omkring nødvendighed der lovligt kan pålægge vores ejendom en bidragspligt. Vores ejendom på grunden er hævet og således uden dokumenteret risiko. 7. Krav om redegørelse: Vi ser frem til at høre Kommunens svar på ovennævnte og samtidig en redegørelse for: a. Hvordan bidragsfordelingen vil opfylde kravet om konkret nytte jf. Kystbeskyttelsesloven? b. Hvilke alternative løsninger er undersøgt og fravalgt jf. Miljøvurderingsloven? c. En forklaring på, hvorfor det faglige grundlag herunder rådgivernes (Rambøll og COWI) opdrag ikke er udleveret jf. Offentlighedsloven d. Hvordan vores ejendom beliggende Hejsager Strandby 27, 6100 Haderslev konkret er vurderet i forhold til påvirkning. 8. Afsluttende bemærkning: Projektet er for os sommerhusejere i området, og skal tage udgangspunkt ønsker fra ejerne. Det er IKKE et kommunalt anlægsprojekt, og det skal og må ikke være Forvaltningens eller et Kommunalt prestigeprojekt. Det er sommerhusejernes projekt, det er et projekt for os og beskyttelse af vores ejendomme, og skal langt hen af vejen betales af os. Der er behov for sund fornuft i beslutningerne – der er ikke behov for en 4 sporet motorvej, hvis en mindre landevej kan opfylde behovet. Det gøres gældende, at projektet ikke kan fremmes på det foreliggende grundlag, og at processen bør standses indtil ovenstående forhold er tilstrækkelig belyst. Med venlig hilsen Lene Fog og Ole V. B. Andersen Hejsager Strandby 27 6100 Haderslev
Navn
Lene Fog og Ole V. B. Andersen
Adresse
Hejsager Strandby 27, 6100 Haderslev
Høring vedrørende: ID: #1737
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Kære Haderslev Kommune, Vi er ejere af ejendommen Hejsager Strandvej 209A og har modtaget forslag til vedtægter for Hejsager Kelstrup Kystbeskyttelseslag. Vi er uforstående over for formålet med vedtægter på nuværende tidspunkt i kystsikringens projektforløb, og vi kan derfor ikke tilslutte os at der i nuværende projektfase vedtages vedtægter for et kystbeskyttelseslag. Diget\/anlægget er pt. ikke etableret og konkrete oplysninger om dets placering, udformning, brug og dets etableringsomkostninger har vi ikke modtaget og kan vi ikke finde på kommunens hjemmeside\/Vores Kyst. Da vi, som grundejere, har pligt til at betale bidrag til kystbeskyttelsen, vil vi forvente at vi bliver oplyst om vores økonomiske forpligtelser ifm. etableringen og løbende vedligehold af anlægget, inden der vedtages vedtægter. Bilag 1, 3 og 4 til vedtægterne er ikke udarbejdet, hvilket bør forventes inden vedtægterne gøres gældende. Kystbeskyttelseslaget opgave er jf. afsnit 4 at drive, herunder vedligeholde, anlæg til beskyttelse af kysten langs Hejsager, Kelstrup og Blokhusskoven. Jf. Afsnit 1.4 er lagets formål desuden også at sikre etableringen af anlægget. Formål og opgaver bør stemme overens. Det er ikke tydeligt, hvilke opgaver og ansvar kystbeskyttelseslaget har og hvilken indflydelse det har i styregruppen. Bidragspligt og kystbeskyttelseslagets indflydelse i anlæggets etablering og\/eller vedligehold bør være sammenhængende og stå i forhold til hinanden. Vi er derfor ikke interesseret i at være medlem af et kystbeskyttelseslag og tinglysning af ejendommen, før der foreligger mere konkrete oplysninger om projektet og før vi har fået mere indsigt i væsentlige forhold og i vores forpligtelser. Vi foreslår derfor at vedtægterne foreløbig sættes i bero. Mvh Hans-Oluf Meyer og Geske Skanner Kontakt: Hans-Oluf Meyer E-Mail: meise20a@gmail.com Geske Skanner E-Mail: gskanner@gmail.com
Virksomhed/organisation
N\/A
Navn
Geske Skanner
Adresse
Hejsager Strandvej 209A
Høring vedrørende: ID: #1736
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Hejsager, den 4. maj, 2026 Høringssvar til høring af udkast til vedtægter for kystbeskyttelseslag ved Kelstrup og Hejsager strand. Det er på høje tid at Haderslev Kommune kommer på banen og tager ansvar i dette projekt. Indtil nu er projektet kun præget af prestige og storhedsvanvid af værste skuffe. Helt som vi kender det i offentlige projekter, drejer det sig for de indhyrede projektmagere om at få så meget volumen som muligt indarbejdet i planerne. Når det så kammer over, laver man et sparekatalog som forringer værdien af projektet. Det har vi nu været vidne til i nu adskillige år. Ét skridt frem og to tilbage! Dialogforummet er totalt lagt ned og udenfor indflydelse. Beboere her i Hejsager Strandby var tilbage i midten af 1990’erne så fremsynede at de etablerede et jorddige, 2,10 m over 0, som har hjulpet området ganske fortræffeligt- lige indtil Haderslev Kommune tillod autocampere at køre frem og tilbage over diget, sågar uden at indhente tilladelse ved ejerne af diget. Man har for år tilbage nægtet digelaget tilladelse til at forlænge jorddiget mod vest, indtil det møder niveauet i naturligt terræn. Det ender så sandsynligvis og heldigvis- med sådan en løsning, af forskellige årsager som besparelser, fredede arealer osv. Det vil være en overkommelig løsning, både fysik, visuelt og økonomisk, som vi fint vil kunne løfte økonomisk her i delområde 5, og vi vil næsten slippe for vedligeholdelsesomkostninger. Vedtægterne: Der er mange problematikker i de foreslåede vedtægter, samt processen omkring deres ikrafttræden Der er mange juridiske tilkendegivelser i de allerede indsendte høringssvar, som jeg er enig i. Udkastet omkring tinglysning er ikke gangbart. Man gør det til borgerligt ombud at sidde i bestyrelsen, der er nok heller ikke nogen der gør det frivilligt. Der er ingen reel indflydelse i forhold til styregruppen med fordelingen 2 imod 5 fra Kommunalstyrelse\/forvaltningen. Mit forslag til Haderslev kommune er at kommunen tager en andel i projektet, svarende til den indflydelse man kræver i ovenstående fordeling. Dette er der absolut intet urimeligt i, idet området har kommunens mest besøgte badestrand, som man nu med mere strand, kan forvente endnu større tiltrækning af turister og strandgæster. Der mangler desuden parkeringsplads til de mange badegæster i sommerperioden. Det er ikke rimeligt at beboerne skal finansiere turisme, det er en offentlig opgave, vi er gerne medvirkende til at løse den, men ikke alene. Poul Kristian Møller Hejsager Strandby 187
Navn
Poul Kristian Møller
Adresse
Hejsager Strandby 187
Høring vedrørende: ID: #1735
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Supplerende høringssvar Vedrørende kystbeskyttelsesprojektet ”Vores Kyst” og udkast til vedtægter for Hejsager‑Kelstrup Kystbeskyttelseslag Som supplement til mit tidligere indsendte høringssvar fremsendes nedenstående bemærkninger til Haderslev Kommune, Miljø og Teknik. Bemærkningerne tager konkret afsæt i det udsendte høringsmateriale, herunder udkast til vedtægter med bilag, særligt §§ 1–4 samt bilag 1–5. 1. Områdeinddeling og projektafgrænsning (jf. vedtægt § 3 samt bilag 2 og bilag 5) Den foreslåede områdeinddeling i delområder bør revurderes med henblik på en mere præcis, differentieret og fagligt konsistent afgrænsning, baseret på konkrete og dokumenterede risikoforhold. Opdelingen bør i højere grad tage højde for forskelle i: - erosionsrisiko, - påvirkning fra bølger, - oversvømmelsesrisiko fra havet, - samt eventuelle øvrige hydrologiske forhold. Det konstateres, at ejendomme – herunder sommerhuse – i flere delområder ikke opnår reel eller målbar beskyttelse fra foreslåede digeløsninger. Det bør sikres, at sådanne ejendomme ikke behandles på samme grundlag som ejendomme, der er direkte ramt af eller dokumenteret truet af oversvømmelse eller erosion, herunder som følge af stormhændelserne i 2023. 2. Bidragsfordeling, anlægsudgifter og vedligehold (jf. vedtægt § 3.2 samt bilag 3) Såfremt Haderslev Kommune ikke vælger selvstændigt at afholde anlægsudgifter, tilskud og løbende vedligeholdelsesomkostninger, bør disse fastsættes og fordeles efter en entydig, saglig og gennemsigtig fordelingsnøgle. Bidragsfastsættelsen bør baseres på: konkret opnået nytte, reel risikoreduktion, beskyttelsestype, samt delområde. Det bør som udgangspunkt gælde, at bidragspligtige ejendomme i ét delområde ikke pålægges at finansiere anlæg eller vedligehold i andre delområder, hvor der ikke foreligger tilsvarende nytte eller risiko. Endvidere bør kommunale anlæg og værdier, herunder: - parkeringsarealer, - vejanlæg, - tekniske installationer, - øvrige offentlige arealer, indgå fuldt ud i bidragsgrundlaget på lige fod med private ejendomme. 3. Projektets omfang – bagvandsproblematik Det ønskes klart og utvetydigt præciseret, om håndtering af bagvandsproblematik som følge af overfladevand, bækudløb og tilsvarende forhold indgår i projektets formål og tekniske afgrænsning. Såfremt sådanne problemstillinger ikke er omfattet af projektet, bør dette fremgå eksplicit af både projektmateriale og relevante bilag til vedtægterne. 4. Lokal inddragelse og godkendelse af anlægsudformning Det anbefales, at ejere af fast ejendom i de enkelte delområder gives reel mulighed for at godkende eller tiltræde den konkrete anlægsudformning, herunder: - valg af anlægstype(design), - materialer, - dimensionering, - samt placering. Der bør i den forbindelse tages højde for, at sand som råmateriale er under stigende pres som følge af miljørestriktioner, biodiversitetshensyn og øget efterspørgsel. Tilgængeligheden af egnet sand – herunder om og hvor materialet kan fremskaffes fremadrettet – er usikker og kan indebære væsentlige meromkostninger samt øget CO₂‑belastning. Samtidig må det påregnes, at løbende vedligeholdelse ved sandfodring vil være både driftsmæssigt og økonomisk byrdefuld, særligt på længere sigt. 5. Økonomisk proportionalitet Efter min vurdering bør anlægsudgifter og løbende vedligeholdelsesomkostninger stå i rimeligt og proportionalt forhold til den beskyttelse, der opnås. Det bør som minimum sikres, at de samlede økonomiske forpligtelser for den enkelte grundejer ikke overstiger, hvad der med rimelighed ville kunne gennemføres ved individuelle og private foranstaltninger, henset til ejendommens karakter og faktiske risikobillede. 6. Anvendelse af offentlige og private arealer Ved projektets udførelse bør det fastsættes som et grundlæggende princip, at offentlige arealer anvendes forud for private, hvor dette er muligt. Anvendelse af private arealer uden frivillig aftale bør betragtes som indgreb af ekspropriativ karakter og behandles herefter. Endvidere bør berørte ejendomme inden for samme delområde behandles ensartet og efter samme kriterier. 7. Miljømæssige forhold og biodiversitet Det bemærkes, at sandfodring må forventes at have en miljømæssig påvirkning den lokale biodiversitet. Ved Hejsager Strand forekommer bl.a. betydelige forekomster af Tobias (glasål) og andet fiskeyngel, pga. områdets vanddybde, strømforhold og økologiske balance. Det ønskes derfor afklaret, om ændringer i projektets udformning, metodevalg eller omfang vil udløse krav om ny eller supplerende miljøvurdering og -godkendelse. Med venlig hilsen Torben Wohlert Holst Hejsager Strandvej 187 6100 Haderslev
Navn
Torben W. Holst
Adresse
Hejsager Strandvej 187
Høring vedrørende: ID: #1734
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Manglende beslutningsgrundlag før etablering af digelag. Som grundejer i området oplever jeg, at der mangler svar på mange af spørgsmålene, som hvad, hvor, hvordan og hvor meget. Der mangler helt centrale og grundlæggende oplysninger om projektet, herunder digets placering, udformning, økonomi og fordeling af statstilskud. Det er derfor vanskeligt at vurdere både behov og konsekvenser af projektet, og jeg er ikke interesseret i at der tinglyses noget på ejendommen, uden disse oplysninger. Jeg foreslår, at processen sættes i bero, indtil der foreligger et fuldt oplyst beslutningsgrundlag, som gør det muligt for grundejerne at tage kvalificeret stilling.
Virksomhed/organisation
Pinnebergheim
Navn
Peter Jørgensen
Adresse
Hejsager Strandby 59
Høring vedrørende: ID: #1733
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Hermed indsigelser mod der fremlagte udkast til vedtægterne . Dette begrundes med : Manglende oplysninger om økonomien og fordelingsnøglen er altid kritisk forud for en beslutning der føles i blinde. Ydermere har vi bevidst valgt IKKE at købe sommerhus i risiko-zone, men nærmere 8 m. over havoverflade og kan dermed ikke se rimelighed i, at skulle deltage i en solidarisk kystsikring med de huse der ligger i 1. række eller i risiko-zone.
Navn
Klaus Max Ellmies
Adresse
Hejsager Strandvej 178
Høring vedrørende: ID: #1732
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Hermed indsigelser mod der fremlagte udkast til vedtægterne . Dette begrundes med : Manglende oplysninger om økonomien og fordelingsnøglen . Manglende information om indflydelse af udførelsen og driften af projektet og dermed anlægsomkostninger og driftsomkostninger . Ubalance mellem ansvar og indflydelse .
Navn
Else og Heine Christiansen
Adresse
Hejsager Strandby 161
Høring vedrørende: ID: #1731
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Høringssvar til Haderslev kommunes høringsbrev om nedsættelse af et beskyttelseslag i forbindelse med kystbeskyttelsen Hejsager Kelstrup. Vi sender hermed vores høringssvar. Vi siger NEJTAK, vi er ikke interesseret i tinglysning af et digelag slet ikke ud fra de få oplysninger der foreligger lige nu om projektet og den af kommunen 2:5 fordeling i styregruppen med fordel for kommunen. Pkt 1: Fejl nr 1 den største: Kommunens valgte rådgivere har fra start været fokuseret på diger, som det eneste mulige som de har brugt andre steder i landet på trods af, at mange af dem forsvandt mere eller mindre ved den sidste storm. De har overhovedet ikke været interesseret i billigere løsninger. Pkt 2: Forvaltningen i kommunen har ikke på noget tidspunkt lyttet til strandejerne under hele processen. På trods af at ejerne har været bekendt alle årene med hvordan vandet arder sig ved forskellige vindretninger. Pkt 3: Hejsager Strand skal ikke ødelægges til at ligne en Vestkyst Strand med ufremkommelige diger, som vil give problemer med fremkommelighed ( hvad med dårligt gående: er man ligeglad med nogle af borgerne i kommunen). Pkt 4: Glem diget der findes andre meget billigere løsninger. Man skal gå efter løsninger der ikke skal vedligeholdes hvert år. Løsninger som bevarer stranden uden det store indgreb. Pkt 5: Her ved os i nr. 217 kan muren ud til vandet forhøjes med 30 cm Pkt 6: Sæt processen i bero eller stop den helt i Hejsager. Pkt 7: Kom i gang med en fornuftig dialog med ejerne ved stranden. Pkt 8: Det er stadig ejerne der har 100% ansvar for at sikre deres ejendomme.
Navn
Carsten Helmer Nielsen
Adresse
Hejsager Strandvej 217
Høring vedrørende: ID: #1730
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Høringssvar vedr. udkast til vedtægter for Kystbeskyttelseslag Hejsager–Kelstrup Til Haderslev Kommune Teknik og Miljø Varbergvej 16 6100 Haderslev Fra: Torben W. Holst, Hejsager Strandvej 187, 6100 Haderslev Vedrørende: Høring om udkast til vedtægter for Kystbeskyttelseslag Hejsager–Kelstrup Dato: Marts 2026 1. Indledning: Jeg indsender hermed høringssvar vedrørende de udsendte vedtægter for det foreslåede Kystbeskyttelseslag Hejsager–Kelstrup. Høringssvaret fokuserer på de juridiske og forvaltningsretlige forhold, der efter min vurdering gør, at vedtægterne ikke kan danne et lovligt grundlag for bidragspligt for de berørte ejendomsejere, herunder min ejendom beliggende på Hejsager Strandvej 187. 2. Manglende dokumentation for nødvendighed (§ 1 og § 3 i kystbeskyttelsesloven): Kystbeskyttelsesloven forudsætter, at et projekt kun kan gennemføres – og finansieres af grundejere – hvis der foreligger fagligt dokumenteret nødvendighed for at beskytte de enkelte ejendomme mod erosion eller oversvømmelse. Det foreliggende materiale indeholder ikke: • ejendomsspecifik risikovurdering • dokumentation for, at alle ejendomme i området er truet • en begrundelse for, hvorfor projektet er nødvendigt i hele det foreslåede område Min ejendom ligger højt og uden dokumenteret risiko. Uden dokumenteret nødvendighed kan der ikke lovligt pålægges bidragspligt. 3. Manglende dokumentation for, at alle bidragspligtige opnår en fordel (§ 16, stk. 2): Bidragspligt kan kun pålægges ejere, der opnår en konkret fordel af projektet. Dette er et centralt krav i loven. Vedtægterne dokumenterer ikke: • at alle ejendomme opnår en beskyttelsesmæssig fordel • at projektet medfører en værdiforøgelse for alle ejendomme • at ejendomme uden risiko kan anses som bidragspligtige Dette er i strid med både lovens ordlyd og Kystdirektoratets praksis. 4. Manglende proportionalitet mellem risiko og bidrag: Forvaltningsrettens proportionalitetsprincip kræver, at der er rimelig sammenhæng mellem: • den risiko en ejendom står overfor • den beskyttelse projektet giver • og det økonomiske bidrag ejeren pålægges Da der ikke foreligger en fordelingsnøgle, kan proportionaliteten ikke vurderes. Det gør vedtægterne uegnede som grundlag for bidragspligt. 5. Manglende fordelingsnøgle gør vedtægterne ufuldstændige: Vedtægterne fastlægger medlemskab og bidragspligt, men uden at angive, hvordan bidragene skal fordeles. Dette er et alvorligt retssikkerhedsproblem, da: • ejere ikke kan vurdere deres økonomiske forpligtelser • der ikke er loft over fremtidige udgifter • der ikke er krav om godkendelse fra medlemmerne ved større udgiftsstigninger En vedtægt uden fordelingsnøgle kan ikke danne et lovligt og forudsigeligt grundlag for økonomiske byrder. 6. Uklare og ubegrænsede økonomiske forpligtelser: Vedtægterne åbner for: • løbende udgiftsstigninger • fremtidige projekter • tinglysning af servitutter uden nærmere afgrænsning Dette strider mod kravet om klarhed og forudsigelighed i forvaltningsretten. En borger må kunne overskue sine økonomiske forpligtelser, før en kommune kan pålægge dem. 7. Usaglig eller udokumenteret afgrænsning af projektområdet: Projektområdet omfatter ejendomme, der ikke er truet af erosion eller oversvømmelse. Der er ikke redegjort for, hvorfor netop denne afgrænsning er valgt. Hvis afgrænsningen ikke er baseret på faglige kriterier, er den usaglig, og dermed ugyldig som grundlag for bidragspligt. 8. Samlet vurdering: På baggrund af ovenstående vurderes det, at de fremlagte vedtægter ikke opfylder de juridiske krav, der skal være opfyldt for at kunne pålægge grundejere bidragspligt. Der mangler: • dokumenteret nødvendighed • dokumentation for fordel for alle berørte ejendomme • proportionalitet • fordelingsnøgle • økonomisk forudsigelighed • saglig afgrænsning af området (herunder saglig opdeling af delområder) På denne baggrund bør Haderslev Kommune tilbagekalde eller revidere vedtægterne, før der kan træffes en lovlig beslutning om etablering af et kystbeskyttelseslag. 9. Anmodning Jeg anmoder derfor om, at: 1. Vedtægterne sendes tilbage til fornyet udarbejdelse 2. Der udarbejdes en ejendomsspecifik risikovurdering 3. Der fremlægges en konkret og retfærdig fordelingsnøgle 4. Der sikres proportionalitet og klarhed i de økonomiske forpligtelser 5. Projektområdet revurderes ud fra faglige kriterier Indtil disse forhold er opfyldt, kan vedtægterne ikke danne lovligt grundlag for bidragspligt. Med venlig hilsen Torben W. Holst Hejsager Strandvej 187 6100 Haderslev
Virksomhed/organisation
Navn
Torben W. Holst
Adresse
Hejsager Strandvej 187
Høring vedrørende: ID: #1728
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Høringssvar til Haderslev kommunes høringsbrev om nedsættelse af et be skyttelseslaug i forbindelse med kystbeskyttelsen Hejsager Kelstrup. Vi sender hermed vores høringssvar og gør indsigelse mod fremlagte mangelfulde prestige projekt som fuldstændig ødelægger den nuværende brede strand. Konklusion 1 Vi kan ikke tilslutte os et vestkyst lignende dige.
Navn
Carsten Helmer Nielsen
Adresse
Hejsager Strandvej 217
Høring vedrørende: ID: #1724
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Høringssvar Jeg er modstander af det prestige fyldte projekt -Vores Kyst - det bære præg af at være et ønske fra Haderslev kommune om at få en ny strand som mange ufrivillige skal betale, og ikke et ønske fra dem som det drejer sig om. Diget vil medføre store ændringer af naturen på en ødelæggende måde, og hvor det de fleste steder forekommer unødvendigt. Jeg mener der savnes en konkret og faktabaseret opgørelse af hvor mange ejendomme der reelt er i risiko for oversvømmelse, mange har allerede lavet deres egen kyst sikring. I forbindelse med vores valg af sommerhus var et af kravene at det skulle ligge højt ( Kelstrup Nørreskov 40 ) I forhold til dette mener jeg at det nuværende projekt fremstår meget omfattende og økonomisk tungt, og derfor bør det i vedtægterne skabes tydelig mulighed for at kystbeskyttelseslaget aktiv kan arbejde med alternative og mindre omkostnings tunge løsninger - hvis disse kan opnå samme beskyttelses niveau. Jeg foreslår at processen sættes i bero indtil der foreligger et fuldt oplyst beslutnings grundlag, som giver grundejerne mulighed for at tage et kvalificeret valg. Jeg kan i øvrigt bakke op om de punkter der er nævnt i brevet fra Berg advokaterne den 21 april 2026
Navn
Margit Høier Schmidt
Adresse
Kelstrup Nørreskov 40, 6100 Haderslev
Høring vedrørende: ID: #1723
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Jeg vil anvende den nemme løsning her i mit høringssvar. Jeg bakker op om de punkter i brevet fra Berg advokater i deres brev af den 21. april 2026. Der er ingen tvivl om at der ønskes en kystsikring til beskyttelse af ejendommene ud til vandet samt området ved Hejsager Strandby, og det er også positivt at kommunen har rakt ud til lodsejerne ved stranden, dog med en meget dyr løsning som jeg nok synes er skudt over målet i forhold til andre løsningsmuligheder. I forhold til kystsikringen fra havets side har kommunen stort set haft den samme model lige fra begyndelsen, helt tilbage fra omkring 2018. Det er et stort projekt kommunen planlægger med et sanddige som er et meget dyrt projekt. Der skal flyttes utrolig meget sand fra havbunden og ind til kysten og det er dyrt! På noget af strækningen kan det være den rigtige løsning, (Kelstrup strand ud mod Boskov), men på den største del af strækningen kan der sikres billigere. Der kan for eksempel sikres med spuns som tildækkes med ler og sand så det ligner et mindre dige som altså så er sikret med en spuns indeni. Spunset ses ikke når det er dækket til med sand, det vil se naturligt ud ved stranden. Denne løsning er meget billigere som et rent sanddige. Og ved denne løsning skal der ikke bruges nært så meget sand, hvilket er det der reducerer prisen, og det må også have betydning for livet i havet der hvor sandet skal suges op\/hentes. Og når det er lodsejerne der selv skal betale for sikringen, så kan det ikke være rigtigt at kommunen trækker unødige omkostninger ned over hovedet på dem. Det kunne se ud som om det også er et præstige projekt for kommunen som de kan tørre af på sommerhusejerne. Alternativt må kommunen selv betale for merprisen i forhold til et godkendt alternativ. Jeg ved at kommunens politikere er blevet forelagt muligheden for en anden løsning som sanddiget, men det er indtil videre ikke lykkedes at få dem i tale desangående! Jeg synes ikke det er rimeligt at politikerne ikke engang har villet undersøge og evt. drøfte alternative muligheder for en kystsikring med de mennesker som skal betale for sikringen. Jeg håber der med kommunen kan komme en fornuftig dialog omkring dette projekt, det skylder vi alle hinanden.
Navn
Jørn Kudsk
Adresse
Kastrup Bygade 16, Kastrup
Høring vedrørende: ID: #1722
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Vi er ikke enige i Haderslev Kommunes håndtering af kystbeskyttelsen ved Hejsager Strand. Vi ønsker at påpege flere punkter i forhold til projekt Kystbeskyttelse Kelstrup Hejsager For det første finder vi det ikke retsligt korrekt at etablere et digelag for et ikke eksisterende dige. Der er ikke klarhed over projektet, økonomi for projektet i sin helhed eller for den enkelte grundejer. Vi kan derfor ikke tiltræde de fremlagte vedtægter. For det andet, er det uklart hvilken løsning der arbejdes efter, og på hvilket grundlag det er udarbejdet. Vi ønsker derfor at få oplyst på hvilken præmis Cowi og Rambøll har udarbejdet deres oplæg og beregninger. Der er forskellige behov på kyststrækningen. Vi er indstillet på, at der specielt i Kelstrup er forhold der gør sig gældende, men det er på ingen måde det samme i Hejsager. Så vi mener, der skal arbejdes efter en løsning, der tager højde for de individuelle forhold i større grad, end det vi indtil videre har set. Endvidere er der løsninger, der vil være væsentligt mindre indgribende i naturen og væsentligt billigere end de over mDKK 100 vi hører er i forslag. Vi ønsker ikke vores ejendomsværdi forringet af en unødvendig løsning, eller en unødvendig dyr løsning. For det tredje ønsker vi ikke, at der sker tinglysning af nogen form for forpligtelser på vores ejendom, af økonomiske eller andre forpligtelser, vi ikke har nogen mulighed for at vurdere omfanget af. Det vil i sin substans være en form for ekspropriation, og vil kunne føre til en erstatningssag mod kommunen.
Navn
Rie og Martin Lundgaard
Adresse
Hejsager Strandvej 197
Høring vedrørende: ID: #1721
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Vores Kyst, som det så fint hedder i projektet. Det er svært at definere det navn! Er det os som bor langs kysten, der også skal betale hovedparten af anlægs- og vedligeholdelsesomkostninger eller er det kommunen? Vores Kystprojekt er for os grundejere og ikke et kommunalt forvaltningsprojekt, hvor der ikke tages højde for alternative løsninger og som ikke tager udgangspunkt i kyststrækningens forskellige områder og ønsker. I Hejsager Strandby har vi i flere år efterspurgt at det eksisterende jorddige forhøjes og der er stadig usikkerhed omkring dette konkrete ønske. Havde kommunen ikke ødelagt jorddiget bag Strandgrillen, så havde stormfloden i 2023 ikke haft så vidtrækkende konsekvenser for vores område. Det er et tydeligt bevis for at jorddiget i vores kystområde er løsningsmodellen. I flere år har der nu været holdt møder i dialogforum og der mangler stadigt klare beslutningskriterier og lokal indflydelse. Det virker som om forvaltningen er kommet under tidspres og nu ”bare” skal have løst denne opgave ved at påtvinge os dette Digelag, med en beslutningsdygtig stemmefordeling 5:2, til kommunen. Det er udemokratisk at vi beboer ender med ikke at have afgørende indflydelse på et projekt, som har så vidtgående konsekvenser for den enkelte grundejer. I Hejsager Strandby står der en sten, hvorpå der står” Demokrati er flertallets ret til at begå uret”, jeg tror og håber på at denne tekst ikke ender med at være overskriften i aviserne, når Vores Kyst projekt endeligt er vedtaget med en stemmefordeling på 5 : 2 til kommunen. Den foreslåede styringsmodel er problematisk, fordi den åbner op for muligheder, hvor styregruppen kan træffe beslutninger, som går imod ønsker fra de berørte lokalområder. Jeg foreslår at styringsmodellen ændres så grundejerne sikres reelle beslutningskompetencer, herunder flertal i styregruppen. Vores smukke kyst fra øst til vest er meget forskellig og jeg er imod at denne smukke østkyst omdannes til en ensartet kyststrækning der kommer til at ligne en vestkyst. Der er ikke beskrevet klare og objektive kriterier for, hvordan valg af løsninger skal foretages herunder hvordan hensyn som økonomi, sikkerhed, miljø og udformning vægtes. Der er ingen form for garantier- hvad sker der med økonomien når anlægsomkostningerne overskrider budgetterne. En økonomisk usikkerhed, som Kommunen nu lægger op til ved at etablere et digelag, som alle påtvinges. Vi grundejere pålægges medlemskab af et digelag uden forudgående afklaring af projektets indhold, økonomi og delområdernes specifikke behov. På baggrund af de forskellige høringssvar, der er kommet foreslår jeg at processen sættes i bero, indtil der foreligger et fuldt oplyst beslutningsgrundlag, som gør det muligt for os grundejere at tage kvalificerede beslutninger, der medfører en økonomisk ansvarlig, meningsfyldt og hensynsfuld beskyttelse af de forskellige kyststrækninger. Fam. Thomassen Hejsager Strandby 213
Navn
Fam. Thomassen
Adresse
Hejsager Strandby 213
Høring vedrørende: ID: #1720
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Jeg bor i delområde 6 og har der kun indirekte gavn af kystbeskyttelsen. Jeg finder, at projektet i sin nuværende form lider af væsentlige retlige mangler. Det foreliggende materiale indeholder ikke: • endeligt projekt • klar bidragsfordeling • opdraget til totalrådgiveren Efter officialprincippet og § 24 i Forvaltningsloven skal sagen være tilstrækkeligt oplyst, før der træffes beslutning. Dette synes ikke opfyldt. Kommunen lægger op til at etablere digelag før: • projektets endelige udformning • den endelige økonomi og bidragsfordeling I følge Kystbeskyttelsesloven forudsætter sådanne beslutninger et konkret og oplyst grundlag. Det er retssikkerhedsmæssigt problematisk, at jeg påtvinges medlemskab og økonomiske forpligtelser uden fuldt kendskab til projektet. Jeg vil ikke have tinglyst noget som stavnsbinder mig i 30 år frem, og slet ikke til de voldsomme beløb med renters renter og især fordi vores hus på ingen måde er berørt af oversvømmelser, erodering eller bagvand. Slutteligt giver det ikke mening at kommunen til hver en tid skal have det sidste ord, uanset det digelag som ønskes oprettet indstiller..
Navn
Hanne Bergstrøm
Adresse
Ole Nissens Vej 3
Høring vedrørende: ID: #1719
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Vi har i Kelstrup Strand et af de huse, der blev hårdest ramt af stormfloden i oktober 2023. Kommunen opfordrede os efter stormfloden, til selv at beskytte os, hvilket vi også har gjort med en meget stor investering. Ligesom andre har vi hævet vores hus, samt hele kystsikringen og vores terrasse med 1 meter. En yderligere investering i ekstra beskyttelse, er for os hverken rimelig eller økonomisk mulig. Mange andre i Kelstrup Strand har også bygget mure til beskyttelse mod fremtidige storme og har investeret betydelige beløb i dette. Vi mener, at en konsekvent beskyttelse med en sammenhængende mur, vil være væsentligt billigere og også mere miljøvenlige end at opføre et dige. Hvis det alligevel skulle ende med opførelse af et dige, mener vi, at alle brugere af området bør bidrage. Det gælder både alle beboere i hele kommunen samt turister. Det er dybt urimelig, at vi skal betale for, at hele kommunen skal have et "dejligt strandmiljø", Det må de selv være med til at betale. Vi er for en alternativ beskyttelse, vi er imod opførelse af et dige Vi er imod, at kommunen tvinger os til at påtage os en yderligere urimelig gæld, som de desuden vil tinglyses på vores matrikel.
Navn
Arnd Wiegler
Adresse
Kelstrupvej 116
Høring vedrørende: ID: #1718
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
I forbindelse med etablering af kystbeskyttelseslag og dige synes jeg det er yderst betænkeligt at der ikke er overblik eller styr på økonomien, de enkelte husejere har jo intet beslutningsgrundlag mht. økonomi. Der etableres et kæmpe prestigeprojekt langs hele kysten til gavn for hele Haderslev kommune, men som skal betales af ca 1.100 lodsejere. I starten var der tale om et projekt på 35 mio. så 43 mio. og nu over 103 mio. - hvor ender vi ?? Bedste gæt er vel omkring 170 mio. inden projektet er endelig færdig, når vi tager erfaringen fra tidligere kommunale projekter, med voldsom budgetoverskridelse. Projektet burde efter min mening dels op i 3 dele og tilpasses behovet i de enkelte delområder. Hejsager har slet ikke samme behov som Kelstrup, da disse områder ikke er specielt truet mht. oversvømmelse. Det er primært i Kelstrup området behovet for en god kystbeskyttelse er til stede. Skrænt ved Blokhusskoven kunne sikres ved kampesten og derved undgå erosion. Samtidig bør der etablere et digelag for hvert område - Hejsager - Kelstrup og Blokhusskoven. Med hensyn til Kystbeskyttelseslag er der følgende spørgsmål der ønskes belyst: 1. hvem afholder udgifter til medlemmerne af laget ? 2. hvem afholder udgifter til udbedring af digerne ved stormflod ? 3. hvilke kompetencer skal medlemmerne være i besiddelse af.. ? Med hensyn til delområde 7 så er der jo overhovedet ingen fordel af kystbeskyttelsesdiget. Med hensyn til sikring af vejadgang og sikring af ejendomsværdi er det direkte usandt og noget sludder. Tværtimod vil ejendomsværdien falde ved yderligere kommunale afgifter til den enkelte lodsejer. Samtidig er der jo adgang både fra Kelstrup og Hejsager by. Min opfordring vil derfor være at kystbeskyttelsen deles op efter det faktiske behov i de enkelte delområder således at udgifterne holdes på et minimum. STOP det kæmpe prestigeprojekt og lav en økonomisk fornuftig løsning. Med hensyn til benyttelse af stand og badeområde er der jo adgang for HELE kommunen, hvorfor det også vil være naturlig at ALLE deltager i betalingen og ikke kun 1.100 tilfældige lodsejere i Kelstrup og Hejsager....
Navn
Jan Hviid
Adresse
Fredskovparken 13
Høring vedrørende: ID: #1717
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Høringssvar til Kystsikrings-projekt Kelstrup\/Hejsager. Vi købte i 2009 et dejligt sommerhus ved Kelstrup Strand, nærmere betegnet Kelstrup Nørreskov 26. Vi havde havde et krav om at vores kommende sommerhus skulle ligge højt. Vi ville ikke risikere vand og fugt, som vi kunne se de “bøvlede” med andre steder, i lavtliggende områder. Vi valgte derfor Kelstrup Nørreskov 26, som ligger 10 meter over nul. Vi så også på andre sommerhuse, men vi valgte at betale lidt mere for dette hus og slog til og købte huset, da vi tænkte, at så havde vi ekstra sikkerhed for at undgå oversvømmelse. DET VAR VORES KYSTSIKRING. Vi har altså betalt en gang for kystsikring. Derfor er grundindstillingen egentlig, at vi intet burde betale til selve kystsikringen. Men der er naturligvis infrastruktur m.m. samt områdets omdømme og herligheds værdier, der på en måde vil komme os til gode på sigt, hvis der kommer en kystbeskyttelse, og derfor vil et mindre bidrag til dette være acceptabelt. Jeg kan på ingen måde acceptere etablering af et digelag, før der er en endelig fordelingsnøgle på plads, samt det økonomiske i projektet er fastlagt. Jeg kan på ingen måde acceptere, at et kommende digelag skal have indflydelse på denne fordeling, uden de ovenfor nævnte ting er opfyldt. Jeg kan på ingen måde acceptere, at jeg har pligt til at være medlem af kystbeskyttelseslaget og at min ejendom skal tinglyses i den forbindelse, når jeg ikke opnår en reel beskyttelse, da jeg har den i forvejen. Jesper Friis Jessen, Kelstrup Nørreskov 26, 6100 Haderslev.
Navn
Jesper Friis Jessen
Adresse
Kelstrup Nørreskov 26, 6100 Haderslev
Høring vedrørende: ID: #1716
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Høringssvar. Efter at have læst høringssvarene indsendt indtil nu, er jeg blevet yderligere bekræftet i, at de foreslåede kystsikringsforanstaltninger primært er relevante for nogle huse i Kelstrup. Disse ligger enten meget lavt eller lige i vandkanten, eller tæt på skrænterne ved Blokhusskoven. Og (bortset fra dem i Blokhusskoven) har de gennem årene jævnligt været oversvømmede, også uden, at der har været ekstreme vindforhold som stormen i 2023. I kommunens foreslåede løsninger er økonomien et problem, og Haderslev Kommunes tilsyneladende ”vi ved bedst” holdning er et andet problem med deres planer om kystbeskyttelseslaug osv. Og de kedelige forhold er detaljeret og godt behandlet i mange af høringssvarene. Men de store ændringer af naturen er for mig også et stort problem. Især da de fleste tiltag forekommer unødvendige og det i særdeleshed i Hejsager. De vil få naturen til at ændre sig på unaturlig og ødelæggende måde. Hvis sanddiger skal give mening i de lave områder i Kelstrup bør der suppleres med høfder, som kan modvirke hastigheden hvormed sandet flytter sig. Ud for Blokhusskoven mener jeg, man bør lægge et stenrev ude i vandet, som nok skal 1 meter op over daglig vandstand. Det vil afbøde bølgerne ved storme østfra, men vigtigere så vil det hele tiden være meget gavnligt for havmiljøet, hvor fisk allerede er trængte. Når vi ser på Hejsager er der en stor naturlig strand som i al væsentlighed gennem de sidste 75 år er uændret på trods af store storme. At ville lave sanddige der, vil ødelægge en fin strand og kræve bekostelig vedligeholdelse. Og det vil næppe være gavnligt der hvor de store mængder sand skal pumpes op fra. Jeg har hørt rygter om, at det skal hentes ovre ved Ærø (??). Når jeg læser, hvad Kystdirektoratet (under Miljø- og Ligestillingsministeriet) skriver om kystsikringstiltag, så kan jeg ikke forestille mig, at de kan godkende unødvendig ødelæggelse af strandområderne i den østlige del af Sandvig bugt. Kan kommunen oplyse hvad der her foreligger af korrespondance om denne sag? Axel Schmidt Hejsager Strandby 5
Navn
Axel Schmidt
Adresse
Johannes V Jensens Allé 54 4tv
Høring vedrørende: ID: #1715
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Jeg fremsender hermed mit høringssvar og gør samtidig indsigelse mod det fremlagte udkast til vedtægter samt tilhørende områdeinddeling. Indledningsvis skal det fremhæves, at jeg ikke kan tiltræde vedtægterne i deres nuværende form. Efter min vurdering er grundlaget for projektet utilstrækkeligt belyst, og det samlede oplysningsniveau er ikke tilstrækkeligt til, at der kan træffes en kvalificeret beslutning. Min væsentligste indsigelse angår den påtænkte tinglysning af medlemspligt på ejendommen. Tinglysning indebærer et indgribende og varigt retsforhold, som kan påvirke både ejendommens værdi og dens omsættelighed. En sådan forpligtelse forudsætter, at der foreligger et klart og gennemskueligt beslutningsgrundlag. Dette er efter min vurdering ikke opfyldt. Når omfanget af forpligtelsen ikke er tilstrækkeligt belyst, giver det anledning til betydelige retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, idet jeg som grundejer risikerer at blive bundet til økonomiske forpligtelser af ukendt karakter og varighed. Det fremgår samtidig ikke tilstrækkeligt klart, hvordan projektet konkret er tænkt gennemført. Der mangler fortsat oplysninger om de samlede anlægsomkostninger, fordelingen af bidrag mellem de berørte ejendomme samt en realistisk og forpligtende tidsplan. Uden disse oplysninger er det ikke muligt at gennemskue de økonomiske og praktiske konsekvenser af deltagelse i projektet. Derudover forekommer det uhensigtsmæssigt, at projektet behandles som én samlet løsning, på trods af at de berørte områder har forskellige fysiske og risikomæssige forudsætninger. Efter min opfattelse bør der i stedet arbejdes med mindre og mere afgrænsede delprojekter, hvor indsatsen tilpasses de konkrete forhold og behov i de enkelte områder. Jeg finder det endvidere problematisk, at kommunen tillægges en vidtgående rolle i forhold til beslutning og gennemførelse, mens de økonomiske forpligtelser pålægges grundejerne. Denne ubalance mellem beslutningskompetence og økonomisk ansvar fremstår utilstrækkeligt begrundet. Det må desuden fremhæves, at der ikke er dokumenteret en vurdering af alternative løsninger. Der mangler således en redegørelse for, om formålet kunne opnås gennem mindre indgribende eller mere proportionale tiltag, og om den valgte løsning reelt er den mest hensigtsmæssige. Samlet set er det min vurdering, at vedtægterne og det tilhørende projekt ikke opfylder grundlæggende krav til saglighed, proportionalitet og et tilstrækkeligt oplyst beslutningsgrundlag. Særligt i lyset af den indgribende karakter af tinglysning er det ikke acceptabelt, at der træffes beslutning på et så ufuldstændigt grundlag. Jeg forudsætter derfor, at processen genovervejes, og at der, før der træffes yderligere afgørelser, foreligger et fuldstændigt og transparent beslutningsgrundlag, herunder en dokumenteret vurdering af relevante alternativer.
Navn
Henning Asmussen
Adresse
Hejsager Strandvej 165
Høring vedrørende: ID: #1714
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Kære byrådspolitikere Haderslev er en fantastisk dejlig by at bo i, men der har været dårligt håndterede store sager omkring solenergi og vindmøller og nu er kommunen igen på vej ind i en sag omkring kystsikring hvor i også her helt overser borgernes ønsker. Den løsning covi og rambøl har arbejdet er en natur baseret løsning, og ifølge forvaltningen så er det et klitdige eller et jorddige. Jorddiget er først blevet en reel mulighed de seneste måneder. Der er så ikke nogen der vedkender sig fejlen og får kommunen til at erkende at der er billigere brugbare løsninger som borgerne vil acceptere. Den løsning kommunen vil eksekvere vil totalt forandre hele kyststrækningen til ukendelighed og ligeledes koste grundejerne millioner i vedligeholdelses omkostninger. Hvor er logikken i at kelstrup strand kan opføre 3-4 meter høje betonmure og langs hejsager strand skal vi påtvinges et klitdige vi ikke vil have. Teknisk set er området jo nu velkendt specificeret og beskrevet. Herefter burde grundejerne i de enkelte områder finde nogle medlemmer der påtog sig opgaven til at få defineret hvilken sikring der er optimal for deres område og som de så med kommunens hjælp kan eksekvere på. Vi kan godt finde løsningerne selv hvis vi får lov til at opføre spunsløsning eller betonmur som kerne og så fylde sand over dem, det bliver effektivt og smalt og under halv pris ligesom kystens udseende stort set bevares, idet bevoksning mv vil skjule det når placeringen kommer helt op i skel. Vi er alle med på et digelav når der på et tidspunkt står et dige, og når man kender digets udformning og omkostninger til vedligeholdelse i de forskellige områder, ja så kan de rigtige bestemmelser i vedtægterne også defineres. En ekspropriation bliver nødvendig på hejsager strandvej hvor et 2 cifret antal grundejere ejer stranden. Den sag kan blive en rigtig dyr sag for kommunen hvis et brugbart samarbejde om en løsning ikke kommer igang. Det er ingen kommune i Danmark der opfører sig som i gør, og jeres manglende indsigt er direkte skræmmende for demokratiet.
Navn
arne iversen
Adresse
Hejsager Strandvej 199
Høring vedrørende: ID: #1713
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Jeg er ikke enig i at det er kommunalbestyrelsen der skal beslutte hvilke vedtægter og medlemmer der er gældende for lauget. Det er os som ejere der skal bære den økonomiske del, men det er kommunalbestyrelsen der vil tage beslutningerne - det kan ikke være korrekt. Jeg mener ikke der skal ske tinglysning på ejendommene. Da vi byggede vores hus i 2015 på Nørretoft 2a, byggede vi højt netop pa grund af eventuelle vandproblemer i fremtiden. Vi fik intet vand på vores grund ved stormfloden og er meget uforstående overfor, at vi er beliggende i samme delområde, som ejendommene i første række til vandet og de ejendomme som fik vand ved stormfloden. Vi er ikke indforstået med at være placeret i delområde 3. Jeg mener helt klart, at projektet skal sættes i bero, indtil der er mere styr på, hvem der reelt har problemer med vand og hvilken fordelingsnøgle vi taler om.
Navn
Helle Schmidt
Adresse
Nørretoft 2A
Høring vedrørende: ID: #1712
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Haderslev, 02. Maj 2026 Haderslev Kommune Høringssvar: Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup 1. Som stærk modstander af det famøse og prestige fyldte projekt ”Vores Kyst”, der tydeligt bærer præg af, at være et ønske fra Haderslev Kommune om at få mange ufrivillige til at betale for en ny strand ala Rømø eller andre store og bredde Vestkyst strande, skal der herfra lyde et stort NEJ til Laugets oprettelse. Tænk på hvor mange badegæster der årligt invaderer Rømø – og alle ved jo, at vi har masser af parkeringsmuligheder langs hele stranden. Parkeringshuse må være eneste løsning på det problem. Ironi kan forekomme; men det er jo virkeligheden. 2. Hvis ”Vores Kyst” projeket skal gennemtvinges i den nuværende form, må det være et krav, at den nuværende (nye) Kommunal Bestyrelse, genovervejer og genbehandler beslutning om at der er tale om et Kommunalt Fællesprojekt. Husk på, at det var få millioner i starten af projektet, så 29 mio. kroner som blev brugt som beslutningsgrundlag, senere blev det 103 mio. kroner og ingen tror på at det er den endelige pris, nej vi kan roligt regne med 125 – 150 mio. Kroner. 3. Jvf punkt 2. kan Kommunal Bestyrelsen jo selvfølgelig beslutte, at overtage projektet som dermed betales af alle i hele kommunen, fradraget det beløb som kan inddrives fra Kystdirektoratet. 4. Ingen kan være i tvivl om at beboerne ønsker at lave individuelle løsninger, således at Hejsager, Kelstrup og Boskov laver og betaler for deres egne projekter. 5. Såfremt ”Vores Kyst” projektet gennemtvinges med Tinglysning på de nævnte ca 1400 ejendomme, hvoraf minimum de 1000 ejendomme overhovedet ingen glæde har af projektet, bortset fra de mange ekstra badegæster og bil parkerings problemer, så må jeg betragte det som en form for ekspropriation og vil derfor have kompensation for det værditab som uvilkårligt vil fremkomme ved salg af ens ejendom. 6. Jeg vil slå på stortromme for at de 1000 ejendomme, der ikke får nogen beviselig gavn af projektet og finder Tinglysningen i minimum 25 år uretfærdig, tager kontakt til en syn- og skønsmand, der uvildigt laver en rapport om hvilke negative og økonomiske forhold det vil betyde for den enkelte husejer. Denne rapport er et vigtigt dokument i en evt efterfølgende retssag mod Haderslev Kommune. Niels Gunnar Jensen Hejsager Strandvej 174 – beliggende i Kote 5 – 6 6100 Haderslev
Navn
Niels Gunnar Jensen
Adresse
Aarøsund Landevej 233
Høring vedrørende: ID: #1711
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Høringssvar vedr. vedtægter og proces for etablering af kystbeskyttelseslag – Hejsager & Kelstrup Strand Konklusion 1: Jeg kan på det foreliggende grundlag ikke tilslutte mig de fremlagte vedtægter eller den nuværende proces for etablering af et kystbeskyttelseslag. Konklusion 2: Jeg anbefaler, at processen sættes i bero, og at der gennemføres en grundlæggende og fagligt funderet revurdering af både hovedløsning, økonomi og organisering – med reel inddragelse af de berørte grundejere. ________________________________________ Jeg har siden september 2024 deltaget i dialogforummet med et ønske om at bidrage konstruktivt til en langsigtet og bæredygtig beskyttelse af ejendommene ved Hejsager Strand. På den baggrund må jeg imidlertid konstatere, at der er en række grundlæggende forhold i både projektets retning og proces, som desværre giver anledning til væsentlig bekymring. Det ene (og første) grundlæggende problem er, at der meget tidligt er truffet nogle afgørende konceptbeslutninger, som siden især af forvaltningen er blevet behandlet som uforanderlige – uanset ny viden, stigende omkostninger og også åbenlyse svagheder i løsningen. I det private erhvervsliv er det almindelig praksis, at store projekter har faste stop\/go punkter. Her revurderes grundforudsætningerne: Er sanddige løsningen stadig den rigtige? Opfylder den behovet? Er prisen rimelig? Er den miljømæssig forsvarlig især i f.t. havbunden? Er der kommet ny viden, som taler for en anden tilgang? Projekter kan blive sat på pause eller helt blive stoppet – også selv om de er nået langt i processen og mange penge er blevet brugt. Det er ikke udtryk for svaghed, men for ansvarlig ledelse. I det aktuelle Vores Kyst projekt oplever jeg, at tidligere beslutninger fastholdes, uden at der sker en tilsvarende åben og systematisk revurdering. Samtidig fremstår ansvarsplaceringen stadig uklar, idet der henvises til tidligere politiske beslutninger, uden at der reelt tages stilling til, om grundlaget fortsat er dækkende. Det bemærkes endvidere, at forvaltningens vurderinger i høj grad baseres på rådgivere (Cowi og Rambøll), der arbejder inden for rammerne af det oprindeligt valgte koncept. Uden en eksplicit udfordring af dette udgangspunkt er der risiko for, at alternative og potentielt væsentligt bedre og billigere løsninger ikke bliver tilstrækkeligt belyst. Jeg synes i hvert fald, at med den viden, der er fremkommet undervejs, og med almindelig sund fornuft, er det svært ikke at konstatere, at sandløsningen som løsning bør genovervejes før der investeres yderligere prestige, tid og kroner i projektet. Især for Hejsager Strand er der helt tydelige indikationer på, at der kan findes løsninger, som er både billigere, smartere og mere miljøvenlige. At genoverveje et hovedkoncept er ikke et nederlag. Det er en styrke. Det andet grundlæggende problem jeg gentagne gange har oplevet er den utilstrækkelige grad af at lytte og forstå. Det gælder også de fremlagte vedtægter, der som jeg oplever det er udarbejdet uden tilstrækkelig forankring i dialogforummet hhv. blandt de berørte ejere. Resultatet er, at man fornemmer, at disse vedtægter desværre ene og alene er lavet for, at forvaltningen og kommunen kan bestemme. I forbindelse med vedtægterne og høringen har forvaltningen ikke gjort sig umage med at beskrive helt essentielle HV-spørgsmål, som hvad, hvor, hvordan og hvor meget. Disse forhold udgør et nødvendigt grundlag for, at grundejerne kan tage stilling til både organisering og etablering af et kystbeskyttelseslag. Det er også tidligere på flere dialogforums møder gentagne gange blevet fremført, at den valgte rækkefølge i processen er uhensigtsmæssig (direkte forkert), og at en afklaring af disse forhold bør gå forud for arbejdet med vedtægter og organisering. Når tidligere input fra dialogforum og lokale arbejdsgrupper i så begrænset omfang synes at have påvirket den videre proces, udfordrer det min tillid til, at fremtidig inddragelse af grundejere og områderne vil få reel betydning. Som rigtig mange høringssvar påpeger, har de fremlagte vedtægter en ekstrem ubalance, hvor forvaltningens vurderinger tillægges afgørende vægt uden tilsvarende indflydelse fra de berørte grundejere. Jeg må derfor blot konkludere, at når tidligere input i praksis ikke har haft reel betydning i den tidligere proces, og forvaltningen blot fortsatte i en fastlagt retning på trods af væsentlige indsigelser, så er det meget vanskeligt at have tillid til forvaltningen og dens hensigter. Min konklusion er derfor, at jeg kan på det foreliggende grundlag ikke tilslutte mig de fremlagte vedtægter eller den nuværende proces for etablering af et kystbeskyttelseslag. Jeg kan tilslutte mig, at der etableres lokale arbejdsgrupper, bestående af personer, der har ”hånden på kogepladen”. De arbejdsgrupper skal være afkoblet og uafhængige i forhold til f.eks. fremtidige vedtægter. De nuværende tilsigtede vedtægter skal skrottes. På den baggrund foreslås og forventes det, at: 1. Hele processen vedrørende etablering af kystbeskyttelseslag sættes i bero. 2. Der gennemføres en åben og fagligt funderet revurdering af hovedløsningen, herunder alternative muligheder. 3. Der etableres en reelt inddragende proces, hvor input fra berørte grundejere indgår som et faktisk grundlag for beslutninger om løsning, økonomi og organisering. 4. Der sikres en klar organisatorisk og økonomisk adskillelse mellem Hejsager og Kelstrup. 5. Det lægges til grund, at den enkelte grundejer som udgangspunkt ikke pålægges højere omkostninger, end hvad der svarer til den enkeltes egen\/ individuelle sikring. 6. Arbejdet i højere grad forankres i lokale arbejdsgrupper med direkte indsigt i de konkrete forhold. ________________________________________ Afslutningsvis skal det understreges, at ønsket ikke er at modarbejde kystbeskyttelse, men jeg ønsker at sikre, at den løsning, der vælges, er fagligt velbegrundet, økonomisk rimelig og forankret i en proces med reel inddragelse af grundejerne. Mvh. Thomas Meyer PS: Husk projektet er for os i området. Det tager udgangspunkt i et ønske fra nogle enkelte borgere her i området. Det er ikke et kommunalt anlægsprojekt, og det skal og må ikke være forvaltningens eller et kommunalt prestigeprojekt. Det er vores projekt, det er et projekt for os, og det skal lang hen ad vejen betales af os. Vi har behov for sund fornuft i vore beslutninger, og vi har ikke behov for en 4-sporet motorvej, når en mindre landevej kan gøre det.
Navn
Thomas Meyer
Adresse
Hejsager Strandvej 211, 6100 Haderslev
Høring vedrørende: ID: #1710
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Høringssvar om nedsættelse af et fælles kystbeskyttelseslag. I betragtning af de meget forskellige beskyttelsesbehov, der er for de enkelte kyststrækninger og delområder, vurderer jeg ikke at det giver nogen mening at forsøge at samle alt dette under et stort kystbeskyttelseslag. Det vil være noget af en umulig opgave for hver af de syv bestyrelsesmedlemmer, at varetage et så forskelligartet behov. De eneste det kan tjene, er kommunalbestyrelsen, som derved får en buffer overfor områdets beboere. det bliver øretævernes holdeplads for bestyrelsen, dog uden reel magt og indflydelse. Denne vil i følge forslaget ligge hos kommunalbestyrelsen. Der er stadig alt for mange uafklarede spørgsmål i dette kystbeskyttelsesprojekt! - Hvilke løsninger til beskyttelse af de enkelte områder - Prisen for de enkelte løsninger - Omkostningsfordelingen - Fordeling af tilskud & fondsmidler - m.m. Jeg mener dette er blevet et politisk projekt, mere end et kystbeskyttelsesprojekt til fordel for de enkelte borgeres værdier! Som minimum bør de enkelte delområder, med samme løsningsmodel og dermed fordelingsnøgle, have deres egen beskyttelseslag og med egen bestyrelse. Det vil sikre en betydelig større grad af ejerskab og demokratisk medindflydelse for det enkelte område! Tillige ligges der op til, at ledningsejere ligeledes skal have en stemmeret, og dermed også skal betale til "festen". Jeg vil lige gøre opmærksomt på, at alle 375 forbrugere (andelshavere) på Hejsager Strands Vandværk, på nær en, i forvejen husejer, og dermed med i et af delområderne. Tænker, det er en smart måde, at omkostningsfordele endnu en byrde på de samme ejere! Det samme gør dig nok gældende for Kelstrup Strands Vandværk! Venligst Karsten Scherrebeck-Boisen Formand for Hejsager Strands Vandværk
Virksomhed/organisation
Hejsager Strands Vandværk
Navn
Karsten Scherrebeck-Boisen
Adresse
Hejsager Strandvej 119
Høring vedrørende: ID: #1709
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Fremsender hermed høringssvar til den fremsendte områdeopdeling. Jeg stiller mig uforstående overfor at matrikel 98 er kommet i delområde 5! Ejendommen er en landbrugsejendom med en samlet areal på 10,18 ha. Alt bebyggelse liger i højdekode +13 meter. Det er kun det sydøstlige hjørne på under 2000 m3, som ligger under kode 3,0 m. Dette areal udgør et mindre engareal, og skal fastholdes som dyre-korridor mellem Hejsager skov mod vest og habitatområdet mod øst. Arealet må ikke bebygges. Af lokalplanen for området, fra 2011, omtales dette areal som delområde III, og som kun må anvendes som grøn korridor, og naturareal samt evt. regnvandsbassin. Af samme lokalplan fremgår et delområde II, hvor der kan udstykkes 14 sommerhusgrunde. Højdekoden for hele dette areal ligger over +5,5 m. Det er min klare overbevisning, at hele matrikel 98 bør tilknyttes delområde 7, som på den vestlige side af Hejsager Strandvej. Det vil være de samme hensyn og beskyttelsesgrad der gør sig gældende for hele det areal der er dækket af den samme lokalplan. Matrikel 98 kan på ingen måde skulle blive repræsenteret af et bestyrelsesmedlem, der relaterer sig til delområde 5. Delområde 5 har væsentlig større udfordringer og værdi af kystsikring, end matrikel 98 vil få. Jeg ser derfor frem til, at områdeopdelingen bliver revideret i forhold til matrikel 98. Venligst Karsten Scherrebeck-Boisen
Virksomhed/organisation
Ulvkaergaard
Navn
Karsten Scherrebeck-boisen
Adresse
Hejsager Strandvej 117
Høring vedrørende: ID: #1708
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Høringssvar til Haderslev Kommunes høringsbrev om nedsættelse af et kystbeskyttelseslag i forbindelse med kystbeskyttelsesprojekt, Hejsager Kelstrup.. Vi sender hermed vores høringssvar og gør indsigelse i mod det fremlagte og mangelfulde udkast til vedtægterne samt den tilhørende områdeinddeling. Indledningsvis skal det understreges, at vi ikke kan tilslutte os vedtægterne i deres nuværende form, og heller ikke kan tilslutte os tanken om på nuværende uoplyste grundlag at etablere et Kystbeskyttelseslag. Vi ønsker at kystbeskyttelseslagsprocessen sættes helt i bero. Vi (fonden Pinneberg-Heim Stiftung) ejer Pinnebergheimet og sportspladsen samt nogle matrikler øst for kiosken. Vi bliver i høj grad påvirket af den påtænkte sanddige løsning, der på trods af mange indsigelser fra vores naboer, stadig er den officielle og den løsning kommunen og forvaltningen holder fast i. Vi bakker op om den jorddige-løsning vore naboer nu i > 5-8 år gentagne gange har foreslået. I forhold til de fremlagte vedtægter kan vi derfor ikke acceptere, at kommunen skal kunne bestemme og have flertal i styregruppen. Dernæst kan vi ikke acceptere, at vi kan risikere, at vores delområde ikke bliver hørt. Det bør ikke være muligt, at andre områder og for den sags skyld styregruppen kan gå i mod et lokal kyst områdets ønske. For at sikre den lokale forankring støtter vi derfor andres forslag om at etablere en ”koncern-struktur”, hvor 4-5 kystdelområder danner selvstændige ”datter-lag”. I den sammenhæng vil vi også påpege, at vi ønsker en klar adskillelse i forhold til Kelstrup – herunder især i relation til økonomi og vedligeholdelse af dige og etablingen af en strand. (man vil vel heller ikke bede Flovt-strand om at betale for Kelstrups nye strand). I forhold til områdeopdelingen: Matrikler beliggende i Fredskovsparken og marken bagved skal ikke være del af vores område 5. (som skitseret på side 69). Idet bagvandsproblematikken ikke længere er en del af Vores Kyst projektet, vil vi gerne foreslå, at man overvejer at dele område 5 i 2 dele (5a og 5b), så man skelner mellem bagvands- og forvands-problematikken. Derved kan bagvandsgruppen senere selvstændigt arbejde videre. Vi støtter op om, at Oktober-stormen 2023 er den faktiske hændelse og dens målbare højder vi skal sikres imod. Den oplysning mangler i udkastet til vedtægterne. Vi vil også påpege, at der i vedtægterne hhv. i Vores Kyst projektet generelt mangler en redegørelse og en vægtning for de beslutningskriterier, der danner grundlag ved valg af løsninger. Der bør være helt klare & entydige regler for på hvilket grundlag løsningsbeslutninger træffes. Er det f.eks. pris og sikring? Eller miljø og udseende? Dernæst bør der i forbindelse med nogle vedtægter også fremgå, hvordan man kan påklage en beslutning. Med venlig hilsen, Bestyrelsen for Pinneberg-Heim Stiftung
Navn
Bestyrelsen for Pinneberg-Heim Stiftung
Adresse
Farverdalen 26, 6100 Haderslev
Høring vedrørende: ID: #1707
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Jeg sender hermed mit høringssvar og gør samtidig indsigelse mod det fremlagte udkast til vedtægter samt tilhørende områdeinddeling. Jeg ønsker ingen som helst form for tinglysning vedr. projektet på min matrikel.
Navn
Finn Burich
Adresse
Hejsager Strandvej 206, 6100 Haderslev
Høring vedrørende: ID: #1706
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Høringssvar om kystbeskyttelsesprojektet \/ kystbeskyttelseslav ved Kelstrup Helsager Til Haderslev Kommune Jeg sender høringssvar til forslaget om vedtægter for Kystbeskyttelseslav og kystbeskyttelse ved Kelstrup Helsager. Jeg er bekymret for demokrati, økonomi\/forpligtelser og påvirkning af natur og havmiljø. 1. Demokrati og indflydelse Forslaget for vedtægterne til kystbeskyttelseslav kan give få personer stor beslutningskraft med økonomiske konsekvenser for mange: • Man kan komme til at betale uden reel indflydelse. • Der mangler klare mindretalsværn. • Der bør være mere åbenhed om proces, fagligt grundlag og økonomi. Derfor bør der stilles klare krav til åbenhed og borgerinddragelse. 2. Økonomi: usikkerhed og manglende overblik Projektet kan give store og langvarige udgifter. Jeg savner klarhed om: • hvordan bidrag fastsættes og kan stige • om der er en øvre udgiftsgrænse • uvildige beregninger af økonomi og risiko Økonomi og beslutningsveje bør være mere gennemskuelige. 3. Fremtidige forpligtelser og risiko for stigende udgifter Kystbeskyttelse kan kræve tilpasninger. Derfor bør der være klare rammer, fx: • dokumentation før større beslutninger • godkendelse ved ændringer i løsning\/omfang • værn mod uforudsigelige udgifter Ellers kan udgifterne løbe, uden at grundejere har reelt overblik. Yderligere bemærkning Derudover savner jeg i hele projektet en grundig, uvildig vurdering af Kystbeskyttelsesprojektets konsekvenser for områdets natur og vandmiljø, herunder: • Vandkvalitet: sediment\/næringsstoffer og erosion andre steder. • Flora og fauna: bunddyr, fisk, ålegræs, muslinger, fugle. • Kumulative effekter: samlet påvirkning af området. • Alternativer: naturbaserede løsninger vurderet reelt. Løsningen bør være langsigtet og ikke flytte problemerne til andre kyster. Beskyttelse af området, er nødvendigt men jeg mangler åbenhed i processen, reel indflydelse samt et solidt økonomisk og miljømæssigt grundlag. Jeg opfordrer kommunen til at revidere forslaget i den retning. Med venlig hilsen Dorte Lange Hejsager strandvej 139
Navn
Dorte Lange
Adresse
Hejsager Strandvej 139
Høring vedrørende: ID: #1703
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Høring af udkast til vedtægter til kystbeskyttelseslag Hejsager\/kelstrup. Vi vil ikke sige ja til et kystbeskyttelseslag, hvor vi ikke ved hvad det hele kommer til at koste, og hvor vi ingen indflydelse har, da Haderslev kommune vil bestemme det hele. Desuden kan vi på ingen måde acceptere at vi har pligt til at være medlem af kystbeskyttelseslaget og at vores ejendom skal tinglyse i den forbindelse når vi ikke opnår en reel beskyttelse, da vores ejendom ligger så højt at vi ikke får nogen fordel af diget. Med venlig hilsen. Stig Fabricius Jessen Anna Lise Jessen Hejsagerstrandvej 140. Haderslev.
Navn
Anna Lise Jessen
Adresse
Hejsagerstrandvej 140
Høring vedrørende: ID: #1702
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Jeg sender hermed mit høringssvar og gør samtidig indsigelse mod det fremlagte udkast til vedtægter samt tilhørende områdeinddeling. Indledningsvis skal det understreges, at jeg ikke kan tilslutte mig vedtægterne i deres nuværende form. Efter min vurdering er der væsentlige mangler i både beslutningsgrundlaget og det samlede oplysningsniveau, som gør det vanskeligt at tage kvalificeret stilling til projektet. Min primære indsigelse vedrører den påtænkte tinglysning af medlemspligt på ejendommen. En sådan tinglysning udgør et betydeligt og varigt indgreb, idet den kan få direkte betydning for ejendommens værdi og fremtidige omsættelighed. Det er derfor afgørende, at en sådan beslutning hviler på et klart, fyldestgørende og gennemskueligt grundlag. Når der ikke foreligger klarhed over forpligtelsens omfang, giver det anledning til væsentlige retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, idet grundejere risikerer at blive bundet til fremtidige økonomiske forpligtelser af ukendt størrelse og varighed. Dette er efter min opfattelse ikke tilfældet. Der foreligger ikke tilstrækkelig information om projektets endelige udformning, økonomi eller gennemførelse. Der mangler blandt andet en konkret redegørelse for de samlede anlægsudgifter, den forventede fordeling af bidrag mellem de berørte ejendomme samt en realistisk tidsplan for projektets gennemførelse. Desuden fremstår det uhensigtsmæssigt, at projektet behandles som én samlet løsning på tværs af områder med forskellige behov og forudsætninger. Efter min opfattelse bør projektet i stedet opdeles i mindre, geografisk afgrænsede delprojekter, hvor løsninger og omkostninger tilpasses det konkrete beskyttelsesbehov i de enkelte områder. Herudover finder jeg det problematisk, at beslutningskompetencen i vidt omfang ligger hos kommunen, mens de økonomiske byrder bæres af de berørte grundejere. Denne skævhed mellem beslutningsmyndighed og betalingsansvar fremstår efter min opfattelse uhensigtsmæssig og utilstrækkeligt begrundet. Det må endvidere fremhæves, at der ikke ses at være fremlagt en vurdering af alternative løsninger. Der mangler dokumentation for, at den valgte model er den mest hensigtsmæssige, herunder om mindre indgribende eller økonomisk mere proportionale tiltag kunne opfylde formålet. Samlet set er det min vurdering, at vedtægterne og det tilhørende projekt ikke lever op til grundlæggende krav om saglighed, proportionalitet og tilstrækkelig oplysning. Særligt i lyset af den indgribende karakter af tinglysning finder jeg det uacceptabelt, at der træffes beslutning på et så ufuldstændigt grundlag. Jeg forudsætter derfor, at processen genovervejes, og at der tilvejebringes et fuldstændigt og transparent beslutningsgrundlag, herunder en vurdering af relevante alternativer, før der træffes yderligere afgørelser i sagen.
Navn
Grete Ritz
Adresse
Hejsager Strandvej 155
Høring vedrørende: ID: #1701
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Vedrørende: Høringssvar til udkast til vedtægter og områdeinddeling for Hejsager Kelstrup Kystbeskyttelseslag Vi fremsender hermed vores høringssvar og gør samtidig indsigelse mod det fremlagte udkast til vedtægter samt tilhørende områdeinddeling. Indledningsvis skal det understreges, at vi ikke kan tiltræde vedtægterne i deres nuværende form. Efter vores opfattelse lider projektet af væsentlige retlige og faktiske mangler, herunder i forhold til saglighed, proportionalitet og kravet om et tilstrækkeligt oplyst beslutningsgrundlag. Vi gør indsigelse mod, at vores ejendom er placeret i delområde 5. Denne placering fremstår ikke sagligt begrundet og synes ikke at bero på en konkret og individuel vurdering af ejendommens faktiske forhold. Efter saglighedsprincippet må forvaltningen alene inddrage relevante hensyn, og der skal foreligge en dokumenteret sammenhæng mellem risiko, nytte og den pålagte byrde. Dette ses ikke opfyldt. Det må i den forbindelse fremhæves, at vores ejendom er beliggende væsentligt højere i terrænet end omkringliggende ejendomme og ikke er udsat for en reel oversvømmelses- eller erosionsrisiko, som kan begrunde den valgte placering. I overensstemmelse med nytteprincippet bør en ejendom alene pålægges bidrag og forpligtelser, hvis der kan påvises en konkret og reel nytteværdi. En sådan dokumentation foreligger ikke. Herudover fremstår det faglige grundlag for områdeinddelingen utilstrækkeligt belyst. Der mangler klare og gennemsigtige kriterier for, hvordan inddelingen er foretaget, herunder vægtningen af terrænforhold, risiko og nytte. Dette er i strid med både saglighedsprincippet og kravet om gennemsigtighed i den offentlige forvaltning. Samtidig må det konstateres, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst, jf. officialprincippet. Der foreligger ikke oplysninger om projektets endelige anlægsøkonomi, fordelingen af bidrag (bidragsnøgle), den konkrete tekniske løsning eller en tidsplan for gennemførelse. Dette indebærer, at vi som berørte grundejere ikke har mulighed for at vurdere projektets konsekvenser. Afgørelser må ikke træffes på et ufuldstændigt grundlag, og dette krav er efter vores vurdering ikke opfyldt. Det fremstår herudover uklart, i hvilket omfang der er taget tilstrækkeligt hensyn til natur- og miljømæssige forhold. Kystbeskyttelsesprojekter kan have væsentlige påvirkninger på kystlandskab, natur og sedimentdynamik, og det er derfor afgørende, at sådanne forhold indgår som en integreret del af beslutningsgrundlaget. Særligt alvorligt er det, at medlemspligten påtænkes tinglyst på ejendommen. En sådan tinglysning udgør et væsentligt og varigt indgreb i ejendomsretten og har karakter af et ekspropriationslignende indgreb. Dette forudsætter efter legalitetsprincippet klar hjemmel samt, efter proportionalitetsprincippet, at indgrebet er nødvendigt og ikke går videre end påkrævet. Disse betingelser er efter vores opfattelse ikke opfyldt. Når der ikke foreligger klarhed over projektets indhold, økonomi og tidshorisont, er det ikke muligt at vurdere indgrebets rækkevidde. Dette skaber væsentlige retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, idet vi risikerer at blive pålagt en varig og uforudsigelig økonomisk forpligtelse. Retssikkerhedsprincippet tilsiger, at borgerne skal kunne gennemskue konsekvenserne af en afgørelse, hvilket ikke er tilfældet her. Endvidere finder vi det problematisk, at kommunen tillægges en vidtgående beslutningskompetence, mens de økonomiske byrder pålægges de berørte grundejere. Dette rejser spørgsmål i forhold til både saglighed og proportionalitet, idet der ikke ses at være en rimelig balance mellem beslutningskompetence og økonomisk ansvar. Det bemærkes desuden, at der ikke er fremlagt en vurdering af alternative løsninger. Efter proportionalitetsprincippet skal den mindst indgribende løsning vælges, og det skal dokumenteres, at den valgte model er nødvendig og hensigtsmæssig. Dette er ikke sket. Endelig forekommer det uhensigtsmæssigt at gennemføre ét samlet projekt på tværs af områder med forskellige fysiske og risikomæssige forudsætninger. En sådan tilgang rejser yderligere spørgsmål om proportionalitet og saglighed. Sammenfattende er det vores vurdering, at projektet og vedtægterne ikke opfylder grundlæggende forvaltningsretlige krav, herunder saglighedsprincippet, proportionalitetsprincippet, officialprincippet, legalitetsprincippet samt kravet om retssikkerhed og dokumenteret nytteværdi. På den baggrund kan vi ikke tiltræde projektet i dets nuværende form. Der kan ikke træffes videre beslutning i sagen, før vores ejendom er revurderet, og der foreligger et fuldstændigt, dokumenteret og gennemsigtigt beslutningsgrundlag samt alternativer.
Navn
Dorthe & Christian Bandemer
Adresse
Hejsager Strandvej 159
Høring vedrørende: ID: #1700
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Jeg afgiver hermed høringssvar vedrørende det foreslåede kystbeskyttelseslag for Hejsager\/Kelstrup. Jeg ønsker at gøre indsigelse mod, at min ejendom på Kelstrup Nørreskov 36 inkluderes som bidragspligtig i projektet. Min ejendom ligger i betydelig afstand fra kysten og opnår efter min vurdering ikke nogen reel eller direkte beskyttelse mod oversvømmelse eller erosion fra de planlagte kystbeskyttelsesanlæg. Dermed opfylder ejendommen ikke forudsætningen om, at medlemmer skal have en konkret nytteværdi af projektet. Af vedtægtsudkastet fremgår det, at medlemspligt og bidragsbetaling pålægges ejendomme, som opnår en fordel ved anlæggene . Jeg mener ikke, at dette er tilfældet for min ejendom. Jeg skal derfor anmode om, at min ejendom udtages af projektområdet og dermed fritages for medlemspligt og økonomisk bidrag. Såfremt kommunen fastholder, at ejendommen skal indgå, anmoder jeg om en konkret og saglig begrundelse for, hvilken beskyttelse eller nytteværdi min ejendom vurderes at opnå.
Navn
Henrik Kirkegaard Ølholm
Adresse
Kelstrup Nørreskov 36 6100 Haderslev
Høring vedrørende: ID: #1699
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Navn
Helle Mogensen
Adresse
Hejsager Strandvej 116
Høring vedrørende: ID: #1698
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Jeg vil gerne gøre indsigelse imod, at der oprettes et fælles kystbeskyttelseslaug med henblik på at beskytte Blokhusskoven, Kelstrup Strand og Hejsager Strand. De tre områder har vidt forskellige behov og omkostningerne til drift og vedligeholdelse vil være meget forskellige. Ingen kan forudsige, hvad dette kan få af betydning for den enkeltes økonomi i årene fremover. Et fælles laug vil kun skabe tvister og måske en skæv økonomisk fordeling. Vores sommerhus ligger i delområde 5, og vi er mange her, der ønsker at bevare vores jorddige, som vi selv har været med til at beslutte, som vi har betalt og vedligeholdt i alle årene. Diget blev etableret efter en stiftende generalforsamling den 18. november 1996. Vedtægterne blev tinglyst den 5. juli 1997. Ved den stiftende generalforsamling var alt forarbejdet gjort med beskrivelser, tegninger opmålinger, indhentning af alle priser og div. tilladelser fra forskellige myndigheder med flere. Arkitekt Hans Christensen var arkitekt og projektleder. Allerede på dette møde kunne de fremmødte få en ca. pris for etableringen - nemlig kr. 2500. Det kostede hvert medlem kr. 3000. Tankevækkende ikke! Medlemskab af Digelauget er tinglyst på alle ejendomme og koster i dag 500 kroner årligt . Vi ønsker ikke sandfodring. Et sanddige er dyrt at vedligeholde, fratager os den unikke strandeng med dens fauna, insekter og dyreliv. Et sanddige skal beplantes med marehalm og strandhjelme, og disse kan blive 1 meter høje. Det liv vi har haft på stranden forsvinder totalt og adgangen til stranden begrænses. Herudover mister vi udsigt til vandet og får sikkert en værdiforringelse af huset. Vi ,i første række mister meget, men kommer sikkert til at betale mest! Vi har aldrig haft vand inde i huset. Tre gange har græsplænen været oversvømmet, - sidst ved digebruddet i oktober 2023. Årsagen til bruddet skyldtes for megen færdsel på overkørslen til markerne i øst. Mobilcampere ville gerne holde på den anden side af diget , der hvor Kommunen har opsat en shelter, hvilket på mange måder var og er uklogt. Der må ingen færdsel være på et dige! Markvejen er i øvrigt nedlagt nu. I forbindelse med klimaændringer, som kan medføre forhøjet vandstand, er vi en gruppe mennesker som har indhentet priser fra en entreprenør, som har de kompetencer og det materiale, der skal bruges, og som er i besiddelse af det specielle jord, der skal anvendes. Dette projekt involverer bl.a. også 2 nye højvandslukker. Vi har et ønske om at forhøje vort dige med 50 cm samt forlænge diget med tilslutning til det videre forløb langs kysten. Men vi er opmærksomme på, at hovedproblemet i Hejsager Strandby er bagvandet - og det problem skal løses. Kommunen er blevet kontaktet - men så er der heller ikke sket mere!! Og nu tilbage til vedtægterne: Vedr. vedtægter for Hejsager Kelstrup Kystbeskyttelseslag Laugets opgave vil aldrig skulle stå for etablering. Grundejerne har ikke fået oplysninger om projektets konkrete udformning, omfang og økonomi. Projektet er altså ikke defineret. Bidragsandelen er ikke oplyst. Ej heller defineret. Grundejeren kan ikke vurdere deres økonomiske forpligtigelser. Den nuværende model, hvor Kommunen har afgørende flertal forekommer ude af proportion med betalingsansvaret. Det er virkelig betænkeligt , at Kommunen forlanger vetoret over samtlige beslutninger i digelauget. Efter min bedste overbevisning kan man ikke tinglyse noget før man kender projektets omfang, konkrete udformning eller økonomi.
Navn
Bodil Møller
Adresse
Hejsager Strandby 215
Høring vedrørende: ID: #1694
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Navn
Thor Lange
Adresse
Hejsager Strandvej 139
Høring vedrørende: ID: #1693
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Har købt sommerhus for 2 år siden i Hejsager. Vi valgte et højtliggende sommerhus, for at fremtidssikre mod den stigende vandstand. Som nævnt i mange høringssvar, skal den endelige økonomi, fordelingsnøgle og valg af projekt være på plads inden et digelag kan etableres og inden noget kan tinglyses. Der skal fremlægges en klar belysning af behov og opbakning fra de forskellige delområder. Vi får ikke direkte beskyttelse fra de planlagte tiltag, da vi bor i et område, hvor der ikke er erosionsrisiko eller risiko for oversvømmelse af nogen art. Dette skal bidragsfordelingen afspejle, ved et meget lille bidrag eller slet ingen bidrag, da vi over ejendomsskatten betaler for at sikre infrastruktur i området. Da der er væsentlig forskel på etableringsomkostninger og behov, bør det stærkt overvejes om projektet skal deles op mellem Kelstrup og Hejsager. Alternative løsninger skal belyses i forhold til effekt, miljøpåvirkning og økonomi (etableringsomkostning og løbende vedligeholdelsesomkostninger).
Navn
Marianne og Torben
Adresse
Fredskovparken 2
Høring vedrørende: ID: #1686
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Grundejerforeningen Solbæk takker for muligheden for at afgive høringssvar. Vi anerkender at der kan være behov for kystbeskyttelse i de områder, hvor der er dokumenteret risiko for oversvømmelse og erosion, og vi støtter, at der arbejdes for en langsigtet, fagligt funderet, miljømæssig forsvarlig og samlet løsning. 1. Tidspunkt for etablering Det fremgår af materialet, at bidragsfordeling og konkret projektudformning endnu ikke er fastlagt. Vi finder det væsentligt, at etablering af et kystbeskyttelseslag sker på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, herunder med klarhed over anlæggets udformning, beskyttelsesniveau og økonomi. Dette er centralt for at sikre sammenhæng mellem nytte og bidragspligt. 2. Nyttebegreb og medlemskreds Det fremgår, at både direkte og indirekte berørte ejendomme kan omfattes. Vi finder det afgørende, at: • der sker en klar og dokumenterbar afgrænsning af nytte • indirekte nytte alene tillægges vægt, hvor der kan påvises konkret effekt for den enkelte ejendom Grundejerforeningen Solbæk repræsenterer et område, hvor: • der ikke er identificeret oversvømmelses- eller erosionsrisiko • der ikke opnås direkte beskyttelse fra de planlagte tiltag På den baggrund bør vores område alene kunne omfattes i meget begrænset omfang, hvis overhovedet. 3. Sammenhæng mellem nytte og bidrag Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at bidrag skal stå i rimeligt forhold til den opnåede nytte. Vi skal derfor understrege vigtigheden af, at: • bidragsfordelingen baseres på en konkret og individuel vurdering • der sikres proportionalitet mellem risiko, beskyttelseseffekt og økonomisk bidrag 4. Dimensionering af projektet Projektets udformning – herunder anlæggets dimensionering – bør fastlægges ud fra faglige og dokumenterede behov. Dette er afgørende for både projektets effekt og for vurderingen af den enkelte ejendoms nytte. En korrekt dimensionering er samtidig en forudsætning for en retvisende og rimelig bidragsfordeling. 5. Miljø- og naturhensyn Kystbeskyttelsesprojekter kan have væsentlige påvirkninger på kystlandskab, natur og sedimentdynamik. Vi finder det derfor vigtigt, at: • projektet baseres på et dokumenteret fagligt grundlag, hvor også miljømæssige konsekvenser indgår. • der vælges løsninger, som i mindst muligt omfang påvirker naturlige kystprocesser, landskabelige værdier og rekreative forhold Unødigt omfattende eller utilstrækkeligt dimensionerede anlæg kan begge medføre uhensigtsmæssige miljøpåvirkninger. Dette understreger behovet for en balanceret løsning, der afspejler det faktiske beskyttelsesbehov. 6. Repræsentation Hvis der etableres et kystbeskyttelseslag med forskellige typer af berørte områder, finder vi det vigtigt, at der sikres en rimelig og ligelig repræsentation af disse – herunder også områder uden direkte beskyttelsesbehov. 7. Samlet bemærkning Grundejerforeningen Solbæk ønsker en løsning, der er: • fagligt velbegrundet • gennemsigtig • og økonomisk proportional Vi opfordrer derfor til, at det videre arbejde sikrer en tydelig kobling mellem dokumenteret nytte og bidragspligt, samt at beslutningsgrundlaget er tilstrækkeligt oplyst, før der træffes endelig beslutning.
Virksomhed/organisation
Grundejerforeningen Solbæk
Navn
Steffen Juul Nicolaisen
Adresse
Egevej 10, 6100 Haderslev
Høring vedrørende: ID: #1685
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
3. Manglende indflydelse for betalende grundejere Den foreslåede organisering indebærer, at kommunen får afgørende indflydelse, selvom projektet i vidt omfang finansieres af grundejerne. Det forekommer uhensigtsmæssigt, at betalingspligt ikke følges af tilsvarende indflydelse. Betalingspligt uden tilsvarende indflydelse er problematisk både demokratisk og forvaltningsretligt. Når projektet i væsentligt omfang finansieres af grundejerne, bør det som udgangspunkt også være grundejerne, der har den afgørende indflydelse på valg af løsning og økonomi. Den foreslåede model, hvor kommunen har flertal, forekommer derfor ude af proportion med betalingsansvaret. Jeg foreslår, at styringsmodellen ændres, så grundejerne sikres reel beslutningskompetence, herunder flertal i styregruppen.
Navn
Karen Friis
Adresse
Hejsagerstrandvej 185
Høring vedrørende: ID: #1683
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Vi besluttede i 2017 at vi ville købe sommerhus ved Kelstrup Strand eller i Hejsager, Vi havde kun ET KRAV: Sommerhuset skal ligge højt. Vi ville ikke risikere vand. Vi valgte derfor Kelstrup Nørreskov 27, som ligger 10 meter over nul. Der var dengang et fuldstændig lignende sommerhus som lå 1 meter over nul, og som havde risiko for oversvømmelse. Det sommerhus var 300.000 kr. billigere, men vi valgte at betale de 300.000 kr. ekstra for at være i sikkerhed for oversvømmelse. DET VAR VORES KYSTSIKRING. Vi har altså betalt en gang for kystsikring. Derfor er grundindstillingen egentlig, at vi intet burde betale til selve kystsikringen. MEN der er naturligvis infrastruktur m.m. samt områdets omdømme, der på en måde vil komme os til gode på sigt, hvis der kommer en kystbeskyttelse, og derfor vil et mindre bidrag til dette være acceptabelt. Jeg kan på INGEN måde acceptere etablering af et digelag, før der er en endelig fordelingsnøgle på plads. Jeg kan på INGEN måde acceptere at et kommende digelag skal have indflydelse på denne fordeling. Jeg kan på INGEN måde acceptere, at jeg har pligt til at være medlem at kystbeskyttelseslaget og at min ejendom skal tinglyses i den forbindelse, når jeg ikke opnår en reel beskyttelse, da jeg har den i forvejen. Stig Kongsted Hansen, Kelstrup Nørreskov 27, 6100 Haderslev
Navn
Stig Kongsted Hansen
Adresse
Kelstrup Nørreskov 27, 6100 Haderslev
Høring vedrørende: ID: #1682
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Hej, jeg tilslutter mig alle høringssvar og dets indhold. Det gælder om mere og bedre SAMarbejde. Mvh Mai Fuglsang
Navn
Mai Fuglsang
Adresse
Hejsager Strandvej 205
Høring vedrørende: ID: #1681
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Jeg har sommerhus i delområde 5 og her har vi et dige, som vi har ønsket forhøjet for få og egne midler af flere gange, men hver gang har kommunen forkastet forslaget. Hvorfor? Projektet synes i høj grad at være baseret på én bestemt løsning, nemlig et sanddige. Der findes alternativer og jeg ved der er sendt tilbud ind på dette. Jeg foreslår, at alternative løsninger belyses og sammenlignes på lige vilkår herunder økonomi, effekt og miljøpåvirkning.
Virksomhed/organisation
Søren Møller
Navn
Søren Møller
Adresse
Hejsager Strandby 203
Høring vedrørende: ID: #1680
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Jeg oplyste i første høring, at man bør opdele kystprojektet i hvert del område. Der er relative store forskelle i udfordringerne langs kysten, som jeg vurderer vi aldrig vil blive enige om i et samlet digelag. Som jeg læser sammensætningen af bestyrelsen, så vil repræsentanterne fra delområderne sidde i undertal og kommunen vil have veto. Det virker helt skævt, når det er grundejerne der skal betale. Det er også vildt at grundejerne skal betale gildet, når kommunen indkasserer skatter og samtidig står uden ansvar. Jeg mener økonomi og projektet bør deles op i delområderne.
Virksomhed/organisation
Søren Møller
Navn
Søren Møller
Adresse
Hejsager Strandby 203
Høring vedrørende: ID: #1679
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Hvordan kan man tillade at tinglyse noget på ejendommene, når man ikke kender udgiften eller der i det mindste er sat et loft. Det er meget udansk og udemokratisk. Jeg foreslår, at der sættes et maksimalt bidragsniveau inden noget tinglyses. Der bør tænkes i alternative løsninger for at få projektet ned i pris.
Virksomhed/organisation
Søren Møller
Navn
Søren Møller
Adresse
Hejsager Strandby 203
Høring vedrørende: ID: #1678
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Som grundejer i området er jeg meget imod etablering af digelaget. Der er alt for mange uafklarede spørgsmål og hele processen er i forkert rækkefølge. Ingen kender økonomi, udformning eller fordeling. Hele processen bør sættes i bero og hele kystbeskyttelses projektet skal gentænkes.
Virksomhed/organisation
Søren Møller
Navn
Søren Møller
Adresse
Hejsager Strandby 203
Høring vedrørende: ID: #1676
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Jeg finder det problematisk at videreføre processen med etablering af digelag på det nuværende grundlag. For det første mangler der et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag. Grundejerne har ikke fået klare oplysninger om projektets konkrete udformning, placering, økonomi og fordeling af tilskud. Uden disse oplysninger er det ikke muligt at vurdere behov, konsekvenser og økonomisk ansvar, og det er derfor uhensigtsmæssigt at igangsætte tinglysning og organisering på nuværende tidspunkt. For det andet er der en betydelig ubalance mellem nytte og betaling. Et stort antal grundejere foreslås pålagt økonomiske bidrag, selvom sikringsbehovet primært vedrører en mindre del af ejendommene. Dette udfordrer projektets rimelighed og legitimitet. Bidragsmodellen bør i højere grad afspejle det konkrete beskyttelsesbehov. Derudover giver den foreslåede styringsmodel ikke de betalende grundejere tilstrækkelig indflydelse. Når hovedparten af finansieringen kommer fra grundejerne, bør de også have reel beslutningskompetence. Den nuværende model, hvor kommunen har afgørende flertal, forekommer ude af proportion med betalingsansvaret. Projektets geografiske omfang dækker områder med meget forskellige behov og forudsætninger. En samlet løsning risikerer at skabe unødige konflikter og skæv økonomisk fordeling. En opdeling i delprojekter med større lokal indflydelse vil være mere hensigtsmæssig. Endelig er procesrækkefølgen problematisk. Etablering af digelag og tinglysning foreslås gennemført, før der er skabt klarhed over løsning, økonomi og lokal opbakning. Dette svækker både tillid og opbakning til projektet. På den baggrund opfordres der til, at processen genovervejes, og sættes i bero, indtil der er fuldt oplyst beslutningsgrundlag
Navn
Bjarke Kramer Andresen
Adresse
Hejsager Strandvej 213
Høring vedrørende: ID: #1675
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Høringssvar fra Fam. Lutz, Hejsager Strandby 13, 6100 Haderslev Vi har følgende bemærkninger og spørgsmål til kystprojektet og udkastet til vedtægterne for Hejsager Kelstrup Kystbeskyttelseslag’et. Indledningsvis undrer det os, at det er husejere ved Hejsager og Kelstrup strand, der ene og alene skal betale for etablering og vedligeholdelse af Haderslev Kommunes kystbevaringsprojekt, når området også bliver benyttet af øvrige borger fra Kommunen og turister. Som husejere er vi først og fremmest interesseret i at beskytte vores ejendom for oversvømmelse o. lign og ikke om vores kyst bevares. Dette burde være noget alle borgere i Haderslev Kommune betaler til via skat, ligesom ved Jomfrusti-projektet. For hvilken gavn har jeg som borger af Jomfrusti-projektet, når jeg ikke har bopæl i området omkring Jomfrustien? EMNE: Vi opfordrer til at processen mht. kystbeskyttelseslaget sættes i bero Umiddelbart virker det som om man med udkastet til vedtægterne for Hejsager Kelstrup Kystbeskyttelseslag forsøger at forpligte en masse husejere til på forhånd at sige ja til en løsning, inden denne præcist er beskrevet og de omtrentlige omkostninger for den enkelte kendes. Dette synes vi er meget problematisk, fordi vi som husejere samtidig tilsyneladende kun har en meget lille indflydelse på den endelige løsning. Og vi har ikke kunnet undgå at høre om prisoverslag for projektet, der bare bliver ved med at stige. Derfor opfordrer vi til, at processen mht. kystbeskyttelseslaget sættes i bero indtil de konkrete behov, konsekvenser og omkostninger er kendte og opbakningen blandt grundejerne er afklaret. EMNE: Repræsentation i bestyrelse og styregruppe Spontant lyder det fint, at alle syv delområder er repræsenteret i bestyrelsen. Men som vi forstår konstruktionen, er det kun formanden og næstformanden fra kystbeskyttelseslaget, som i sidste ende har en reel indflydelse via deltagelse i den styregruppe, som skal komme med anbefalinger til kommunalbestyrelsen. Efter vores mening vil det være vanskeligt for bare to personer at repræsentere de syv delområders meget forskellige udfordringer og interesser. Og det bliver ikke bedre af, at disse to personer er i tydeligt undertal i styregruppen, som domineres af medlemmer fra Haderslevs Kommunalbestyrelse og Haderslev Kommune. Når grundejerne i væsentligt omfang finansierer projektet, finder vi det mest demokratisk, at de også har den afgørende indflydelse på valg af løsninger og økonomi – med behørigt hensyn til samtlige delområder. EMNE: Hvorfor er husejere fra Fredskovparken en del af delområde 5? Hvorfor skal nogle husejere fra Fredskovparken have indflydelse på beslutninger vedrørende delområde 5, som de efter vores mening ikke berøres af på samme måde som de andre beboere i området? EMNE: Mulighed for flere lag - eller del-lag? Projektet spænder over flere strandområder med vidt forskellige behov, forudsætninger og ønsker. Dette kan føre til konflikter om løsningen samt om etablerings- og driftsomkostningernes fordeling. Derfor foreslår vi oprettelsen af et separat lag for hvert delområde, som varetager de udfordringer hvert delområde har. EMNE: Klare kriterier for beslutninger og lokal medbestemmelse Med den foreslåede model kan styregruppen træffe beslutninger imod de berørte delområders ønsker. Og der mangler klare og objektive kriterier for valg af løsninger, herunder vægtningen af udformningen, sikkerhed og økonomi. Det fremgår heller ikke, hvordan man kan klage over beslutninger, især hvis der bliver valgt en dyrere løsning end den, som ønskes lokalt. EMNE: Sammenhæng mellem omkostninger for delområdet, konkret nytte for os og betaling Af udkastet til vedtægterne for kystbeskyttelseslaget fremgår kun, at bidragsfordelingen fastsættes af kommunalbestyrelsen. Vi opfordrer til en præcisering af fordelingsnøglen. Fx er vi tilhængere af et jorddige for delområde 5, som er en billigere løsning end et klitdige. Herudover er vores matrikel og hus sandsynligvis ikke direkte oversvømmelstruet af havvand. Til gengæld er vi truede af bagvand, og en løsning herfor vil også være forbundet med omkostninger for os. Sidst men ikke mindst får Kelstrup med et klitdige samtidig en kanon sandstrand. Med tiden vil dette sand dog sandsynligvis flytte sig til Hejsager og skal så transporteres tilbage til Kelstrup igen. Alt dette er forbundet med omkostninger, som Hejsager ikke får gavn af. Vi anser det derfor for rimeligt, at vores bidrag til laget tager hensyn til alle disse forhold. EMNE: Effektivitet og økonomi skal prioriteres før æstetik Vi opfordrer til, at løsninger ikke primært vælges ud fra hensyn som æstetik, men at de først og fremmest er praktiske og økonomiske. I vores tilfælde (delområde 5) mener vi endda, at der vil være et sammenfald mellem økonomien og æstetikken, fordi et jorddige vil påvirke vores flotte strand mindst muligt. EMNE: Loft over økonomi For at skabe økonomisk sikkerhed for lagets medlemmer foreslår vi, at der indføres et bindende loft over medlemmernes bidrag. EMNE: Værdiforringelse Forudsætningen for medlemskab er ifølge de foreslåede vedtægter, at der opnås en fordel ved de de planlagte anlæg. Derfor skal vi gøre opmærksom på, at et klitdige efter vores mening ikke nødvendigvis kun er en fordel, for os i delområde 5. For ud over, at det ikke løser det væsentlige problem med bagvand, påfører det os ekstra udgifter, samtidig med at vi må forvente et værditab på vores sommerhus som følge af forringet havudsigt. EMNE: Miljøpåvirkning Er den negative miljøpåvirkning fra et klitdige blevet undersøgt, både mht. det sand, der skal skaffes et sted fra og mht. strømningsforholdene? EMNE: Er alternative muligheder blevet undersøgt? Ifølge de foreslåede vedtægter lægges der udelukkende op til én løsning - nemlig et klitdige (eller eventuelt et jorddige for nogle af områderne). Men fra anden side har vi erfaret, at der faktisk også findes gode "lavpraktiske" mobile alternativer, fx beredskabstiltag, modulære oversvømmelsesbarrierer eller watertubes, hvoraf nogle kun skal etableres to til fire gange i de næste 50 âr. Er disse alternative løsninger blevet undersøgt og sammenlignet på lige vilkår mht. effekt og økonomi? EMNE: Hvad skal der betales, hvis huset er sikret? Når vores døtre på et tidspunkt overtager vores sommerhus, vil de sandsynligvis rive det ned og bygge nyt. I så fald vil de sikkert vælge en løsning (fx med høj sokkel) som sikrer dem mod højvand. Risikerer de så alligevel at skulle betale fuldt for en løsning, de ikke længere har brug for? EMNE: Omkostninger til vedligeholdelse af diget Hver sommer besøges Hejsager Strand af et stort antal dagsbesøgende. I forvejen tager disse gæster for det meste ikke hensyn til, hvor de må parkere. Og de tager heller ikke hensyn, når de krydser det eksisterende jorddige, som dog heldigvis er meget solidt. Derfor ville et jorddige være at foretrække ved delområde 5. Vi forestiller os, at disse gæsters trafik til stranden vil beskadige et eventuelt sand-\/klitdige så meget, at det ikke er rimeligt at kystbeskyttelseslagets medlemmer skal dække alle vedligeholdelsesudgifter alene. Hvordan har Haderslev Kommune tænkt sig at minimere disse omkostninger for medlemmerne, fx vha. tydelig skiltning, kontrol, ekstra parkeringsmuligheder og en eventuel medfinansiering? EMNE: Bagvand kontra havvand For os (delområde 5) er en løsning af bagvandsproblematikken mere afgørende end et dige mod havvand. Derfor opfordrer vi til, at bagvand også tænkes ind i løsningen. Både direkte, idet en løsning af bagvandsproblematikken sandsynligvis også kræver tilpasninger af kystbeskyttelsesprojektet. Men også indirekte, idet et overambitioneret dige mod havvand kan resultere i, at husejerne ikke har råd til den optimale beskyttelse mod bagvand. Vi tror på, at den bedste og mest økonomiske løsning for begge udfordringer kræver, at disse betragtes som en helhed. EMNE: Referater af dialogmøder mellem Haderslev Kommune og repræsentanter for husejere i Hejsager Strand Vi har hørt, at der har været flere dialogmøder mellem Haderslev Kommune og repræsentanter for husejere i Hejsager Strand. I forbindelse med Haderslev Kommunes skrivelse vedrørende nedsættelse af kystbeskyttelseslag til Hejsager Kelstrup vil vi gerne sætte os mere grundigt ind i hele sagen. Derfor ønsker vi at få tilsendt referater fra ovennævnte møder. Er det muligt? Med venlig hilsen Familie Lutz, Hejsager Strandby 13, 6100 Haderslev
Navn
Monika Friedrich Lutz
Adresse
Neder Kestrup 16
Høring vedrørende: ID: #1673
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Der kan på ingen måde accepteres at såfremt et digelav etableres med 7 deltagere, så er det kun 2 fra digelavet der skal indgå i en styregruppe på 6--7 medlemmer nedsat af kommunen. Grundejerne skal da udgøre flertallet i den styregruppe og kommunen bør da snart forstå at det er vores område og værdier de ikke uden videre skal bestemme over.
Navn
arne iversen
Adresse
Hejsager Strandvej 199
Høring vedrørende: ID: #1672
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Vi er fuldt ud enige i, at der er behov for at tænke langsigtet og iværksætte kystsikring hurtigst muligt. Imidlertid ser vi gerne, at der snarest kommer en afklaring af projektets indhold, økonomi og opbakning blandt grundejerne, før der træffes beslutning om etablering af digelag og tinglysning. Projektet fremstår meget omfattende og dækker flere strandområder med meget forskellige behov, forudsætninger og ønsker. Tilsvarende vil omkostningerne til drift og vedligeholdelses være meget forskellige. Det er problematisk, at grundejere reelt pålægges medlemskab af et digelag uden forudgående afklaring af projektets indhold, økonomi og opbakning blandt de berørte. Vi foreslår en model med et overordnet digelag og underliggende selvstyrende del-lag for hvert område. Endvidere skal der være fastsat et loft over bidrag til etablering eller drift, da erfaringer viser, at budgetoverskridelser ikke er ualmindelige. Hvad angår selve kystsikringen, oplever vi, at projektet fortsat tager udgangspunkt i én bestemt løsning (sanddige), uden at der i tilstrækkelig grad er foretaget en fornyet vurdering, selvom både forudsætninger og økonomi har ændret sig væsentligt undervejs. Vi foreslår, at der hurtigst muligt bliver gennemført en grundlæggende revurdering af kystbeskyttelsesløsningen. Er et sanddige den optimale løsning – og nødvendig? Der bør fornyet ses på projektets pris, effekt og lokale behov. I Hejsager Strandby, hvor vores hus er, vil et forhøjet jorddige formentlig give den ønskede beskyttelse mod oversvømmelse fra vandsiden.
Navn
Gisela & Hans Jørgen Dose Stephansen
Adresse
Hejsager Strandby 207
Høring vedrørende: ID: #1667
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Følgense bemærkninger til vedtægterne. Tinglysning på matriklen bør ikke kunne lade sig gøre, så længe man ikke kender den samlede vurdering af vedtægterne. Vi har endnu ikke kendskab til projektets indhold og økonomiske forpligtelser, herunder fordelingsnøglen. Vedtægterne giver os ikke reel indflydelse. Genovervej projektets udformning. Bl.a. større hensyn til lokale forskelle og individuelle konsekvenser med inddragelse af berørte grundejere. Ud fra ovenstående kan vi ikke støtte det foreslåede projekt i dets udformning. Morale: Man køber jo heller ikke en bil ved en brugtbilhandler - uden se den... Gjøde Jensen Hejsager Strandby 165
Navn
Ida og Jørgen Gjøde Jensen
Adresse
Hejsager Strandby 165, 6100 Haderslev
Høring vedrørende: ID: #1665
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Vi undrer os over, hvordan det i et demokratisk samfund er muligt for den enkelte kommune at presse et forslag af disse dimensioner ned over hovedet på nogle få sommerhusbeboere-uden vi har kendskab til et præcist formål med denne omformning af kystlandskabet, og uden beboerne helt præcist ved, hvad det koster, og hvad den enkelte husejer ender med for udgifter. Vi efterlyser en samlet kystsikring-også for bagvandet! Ved vi om problemet med bagvandet endda kunne blive større i det tilfælde, påtænkte kystdige vil virke som dæmning, hvor bagvandet hindres eller forsinkes i afløb?! Vi er umiddelbart uforstående overfor et projekt, som lægger op til en strand på en bredde af 50 meter og et klitlandskab-som jo hører den danske vestkyst til-men ville føles fremmed langs østkysten. Og hvad er i den sammenhæng forbindelsen til sikring af boligområdet?! Vi får ingen svar. Også dette høringssvar virker blot som en kliche, som medtages, da det er en del af proceduren-men reelt høres vi ikke! Vi ønsker en klar fremlægning af formålet med denne såkaldte-og kun delvise-kystsikring, placering, materiale, hvilke inddelinger på kyststrækningen, der er gældende for de enkelte husstande, samt en fordeling af omkostningerne, der svarer til de enkelte delstykker...og ikke mindst en stemmeretsfordeling, der afspejler det reelle engagement. Dvs den, der betaler mere, har også en større stemme. Sådan som kommunen har præsenteret et digelag med en stemmefordeling 5:2 ( kommunen 5 og husejerne 2) får beboerne jo aldrig nogen reel indflydelse! Vi ønsker en beskyttelse af boligerne, men vi ønsker ikke en komplet omformning af landskabet! Os kan det undre, når man andre steder i landet flytter bare én klit, giver det store problemer og krav om gendannelse af det oprindelige landskab iht naturbeskyttelsesloven. Her synes det omvendte at være ganske uproblematisk-man ændrer landskabet komplet; strand-og dyreliv tilsidesættes totalt, men i Haderslev har man altså frie tøjler-og nogle få sommerhusejere betaler den langt overvejende del af gildet. Er naturbeskyttelsesloven ikke gældende her?! Vi forlanger hele projektet "Vores kyst" stilles i bero indtil disse punkter er afklaret.
Navn
Marianne Jensen
Adresse
Hejsager Strandby 18
Høring vedrørende: ID: #1662
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Hej Jeg ønsker ingen tinglysning under de omstændigheder som ligger til grund i skrivende stund. Jeg undrer mig fortsat over at kommunen aldrig har undersøgt alternativer. Jeg har derfor fået undersøgt hvad en spuns i plast-nylon vil koste for Hejsager området. 2000 meter spuns kan fåes til 2,6 millioner. Dertil kommer montering og efterfølgende tildækning med jord og eller sand så den er støttet. Prisen for selve spunsdelen 2,6 millioner i forhold til kommunens pris på 100 millioner + renter osv på ca 70 millioner over 30 år med 4% er da noget man burde arbejde videre med. Jeg kan ikke hverken finde den gode forklaring på kommunens kæmpe projekt, ej heller nogen undskyldning for ikke at lytte til fornuften. Jeg er overbevist om at der findes andre alternativer som ikke kræver ret meget i vedligeholdelse og som ikke ødelægger naturen Vh Frank
Navn
Frank Paustian
Adresse
Hejsager Strandvej 179
Høring vedrørende: ID: #1661
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Navn
Frank Paustian
Adresse
Hejsager Strandvej 179
Høring vedrørende: ID: #1659
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Jeg finder, der er alt for mange uklarheder i de vedtægter, der er udsendt. Forhåbentlig hører I efter, hvad de berørte parter har at sige, det må da være det rette demokrati. Og husk mange lodsejere allerede har taget højde for storm og højvande. Det vil nok også være en god idé at tænke trampesti og bafvand ind i projektet.
Navn
Lisbeth Schmidt
Adresse
Hejsager Strandvej 173b, 6100 Haderslev
Høring vedrørende: ID: #1658
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Høringssvar
Navn
Mogens Lorentzen
Adresse
Apoekergad 13
Høring vedrørende: ID: #1657
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Som Berørt beboer på Hejsager Strandvej 213 sender jeg hermed min indsigelse mod det foreslåede dige . Modstanden og modviljen for kystsikringen bunder i projektets udformning og den proces der er gået forud. Jeg oplever desværre, at høringsprocesen føles som en formalitet frem for en reel dialog. Selvom der ved flere lejligheder er givet udtryk for ønsker og bekymringer, er disse ikke indarbejdet eller adresseret i det nuværende forslag. Jeg føler ikke vi bliver hørt, og oplever at beslutningerne allerede er truffet henover hovedet på os der skal leve med konsekvenserne. Jeg mener, at den nuværende løsning vil have unødvendige negative konsekvenser for f.eks. Udsyn, Adgang til stranden, Naturen og ejendomsværdier, som kan undgås, hvis der lyttes til beboerne. Jeg efterspørger en reel undersøgelse af de alternativer, der er blevet forslået fra os der bor her. Jeg opfordrer til at projektet sættes i bero og at dialogen med de berørte beboere genoptages og at man faktisk lytter til og indarbejder de ønsker vi som beboere ønsker.
Virksomhed/organisation
Hejsager Strandvej 213
Navn
Vivi Lund Andresen
Adresse
6100 Haderslev
Høring vedrørende: ID: #1656
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Der er noget grundlæggende som er vigtigt for os grundejere at forstå idet det for os er svært at forstå hvorfor alternative læsninger aldrig er foreslået fra kommunens side. Er der nogle alternative løsninger, såsom spuns - stensætning eller betonmurs løsning som kystdirektoratet, naturstyrelsen eller anden offentlig myndighed ikke vil eller kan godkende. Forvaltningen og Rambøl må kunne fortælle os om sådanne alternative løsninger kan være en reel løsning og kan blive godkendt af de offentlige myndigheder og her tænker jeg ikke på Haderslev kommune. Som grundejere ved vi at sådanne løsninger for hejsager strandvej vil mere end halvere prisen på denne strækning ligesom det meste af naturen vil stå som den gør idag.
Navn
arne iversen
Adresse
hejsager strandvej 199
Høring vedrørende: ID: #1655
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Navn
Helle Larsen
Adresse
Kelstrupvej 85
Høring vedrørende: ID: #1654
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Ud for trampestien er det jo ikke nødvendigt at lave en bred strandbred. Gå op til de ekst. diger\/volde, her er der mulighed for at banke\/spule en spuns ned - så kan både trampesti og strandbred forblive intakte. Vi har ved vores hus ikke\/aldrig haft vand på grunden - heller ikke i stormen oktober 2023. Det næste: Hvordan med bagvandet, den løsning bør indarbejdes i dette digeprojekt. Hvis jeres digeprojekt realiseres kan det blive umuligt for vi lodsejere i 1. række at komme direkte til vandet. Så må vi fra 1. række jo have en ny ejendomsvurdering
Navn
Poul Emil Schmidt
Adresse
Hejsager Strandvej 173b, 6100 Haderslev
Høring vedrørende: ID: #1653
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Vdr. Hejsager Strandvej 173 b. I har tænkt jer et dige og en ca. 60 mtr. strandbred - det går ikke. Hvert år i august\/september er der en lille fisk der hedder Tobis. Disse fisk kommer ind til vandkanten i store stimer, hunnen borer bagkroppen ned i vandkanten, hvor den så lægger sine æg. hannen kommer derefter og befrugter æggene. Hvis I ændre strandbredden ødelægger I flere generationer af fisk. Tobis er fødegrundlag for havørred, pighvarre og andre fladfisk. Der er bl.a. udsat en del pighvarre i Sandvig Bugt, og det vil så vær spildt arbejde Det er jeres plan at pumpe sand op - efter mit skøn vil det nå ud til omkring 1. revle, her er havbunden hårdere, det bliver lidt dybere, så jeg mener ikke det nye sand vil blive liggende, men vil blive ført med strømmen til Tormaj\/Diernæs strande. Påtænk venligst, at der er set odder ud for Hejsager Strandby 18 og 20, ligeledes et sted i Kelstrup
Navn
Poul Emil Schmidt
Adresse
Hejsager Strandvej 173b 6100 Haderslev
Høring vedrørende: ID: #1647
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Der er flere vigtige punkter der afgørende for succes af et projekt 1) Omkostninger 2) Kundetilfredshed 3) Tekniske udfordringer 4 ) tid. Som grundejer ved Hejsager Strand har jeg i forbindelse med ” Vores Kyst” Projektet følgende kommentarer: 1) Omkostninger ser ud til at være ukendt eller med > 100 Mio meget højere end oprindeligt budgeteret . Derudover er det uklart hvordan omkostningsfordelingen for etablering af et dige samt vedligeholdelse skal være. 2) Som ” Kunde der betaler ” eller grundejer er vi meget utilfreds med fremgangsmåden af projektet. Projektets udgangsspunkt var en åben dialog med kommmunen. Vi har rækket ud efter et samarbejde med konstruktive forslag og ideer, men vi føler at disse desværre ikke bliver hørt eller ignoreret. Som grundejer i et demokratisk samfund forventer vi at være en del af beslutningsprocessen og at denne er transparent og uden skjult agenda, da vi som grundejer betaler for kystsikringen og i fremtiden vedligeholdelse. 3) Teknisk set er der ingen transparence omkring det opdrag Rambøll har fået. Forslaget ligner et sanddige der passer til vestkysten , som med baggrund i simuleringer ikke længere stemmer overens med fakta og virkligheden . Dette har „ århundrede stormen“ i oktober 2025 vist, da der ved Hejsager Strand ikke har været oversvømmelse som andre dele af bugten. Rambøll´s forslag vil efter min mening have stor risko for, at strømningsforholdende ændrer sig, når vanddybten og strandbredden ændres. Dette ses tydeligt ved Blokhus\/Kelstrup , hvor de ulovlige opsatte høfter er årsagen til at sandet fra Kelstrup gennem årene er blevet skyllet til Hejsager Strand og i sær Halk. Ren teknsik skal sandet til et dige pumpes paa skibe ved feksempel Nordals og sejles til Hejsager Strand , som bort set fra enorme omkostninger anses som miljøteknisk fuldstændig uansvarligt. Det må være i alles interesse at vores natur beskyttes og derved bibeholder vores enestående strandmilø som vi har den i dag. 4) Ved Hejsager Strand forventes der de næste mange år ingen oversvømmelse, da husene ligger på et højt niveau. Man kunne derfor prioritere kystsikringen efter behov og start hvor problemt er størst. Kystsikring ved Kelstrup har konstant oversvømmelser og er derfor tidsmæssigt meget kritisk i forhold til Hejsager Strand . Projektet har mange andre punkter der kunne nævnes , men med disse åbenlyse udfordinger skal kommunen efter min mening revurdere projektet. Jeg mener at det nuværende projekt bliver revurderet og organsiseret med et nyt overordent budgetramme der tager højde for de behov ( omkostninger, gavn og tid) de enkelte afsnit i bugten har . Derved etableres spiselige „ delprojekter“ for at faa styr paa de største udfrodringer . Eksempler: A) Blokhus: Har med mure allerede udført en del kystsikring . B) Kelstrup har stort behov for en kystsikring, samt en ny strand , C) Hejsager kan der findes en relativ enkel miljøvenlig løsning med lavere etableringsomkostninger , da husne allerede ligger på et højt niveau D) Strandby lignende Hejsager Strand. Kystsikrings projektet vil derved opnaa en god kyssikring skræddersyet efter behov og dermed en klar fordeling af omkostninger og tidsplan- som vil være til gavn for de enkelte grundejere i hvert sit afsnit af bugten.
Navn
Klaus
Adresse
Hejsager Strandvej 220, 6100 Haderslev
Høring vedrørende: ID: #1646
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Jeg ønsker ikke at der skal tinglyses noget på min ejendom, som man jo ikke engang ved hvad kommer til at koste eller noget som helst. Vi får jo ALDRIG vand hos os, hverken fra havet eller bagvand.......... I kunne jo lade være med at give tilladelser til at bygge nye huse i de værste områder som jo er i Kelstrup. Bygge huse i 1. række med kælder Halloooooo I skal komme op med noget meget mere konkret vedr. evt. dige At prisen kan stige til 110 mill er jo helt ude i skoven...
Navn
susanne aas andersen
Adresse
Solbæk 51
Høring vedrørende: ID: #1644
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Høringssvar fra Berg Advokater
Virksomhed/organisation
Berg Advokater, Vojens
Navn
Bjarne Ditlevsen, seniorrådgiver, cand.jur.
Adresse
Rådhuscentret 21, 6500 Vojens
Høring vedrørende: ID: #1642
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Som ejer af ejendom i det berørte område ved Hejsager Strandby indsender jeg hermed mine bemærkninger til de foreslåede vedtægter for det kommende kystbeskyttelseslag. 1. Manglende demokratisk indflydelse (Umyndiggørelse af ejere) Det er med stor bekymring, at jeg har læst forslaget til vedtægter. Som de nuværende vedtægter er udformet, oplever størstedelen af sommerhusejerne i praksis at blive umyndiggjort i de fremtidige beslutningsprocesser, selvom det er dem der skal betale efterfølgende. • Bemærkning: Det er afgørende, at stemmefordelingen og beslutningskraften i laget afspejler de medlemmer, der reelt bærer den største økonomiske byrde. • Forslag: Vedtægterne bør revideres således, at de sikrer en demokratisk balance, hvor de mange sommerhusejere får en reel stemme, der svarer til deres økonomiske bidrag og interesser, fremfor at beslutningskraften samles hos få parter eller følger en model, der reelt sætter flertallet med den største økonomiske byrde uden for indflydelse. 2. Valg af kystbeskyttelsesmetode: Jorddige frem for sandfodring I materialet lægges der op til sandfodring som den primære løsning. Dette strider mod de flest lokale ønsker\/erfaringer i Hejsager Strandby. • Bemærkning: Sandfodring er en midlertidig og økonomisk tung løsning, hvor materialet hurtigt forsvinder igen ved de næste storme. Det skaber usikkerhed om både økonomi og beskyttelsesniveau. • Forslag: Jeg ønsker, at projektet baseres på etablering af et jorddige ved Hejsager Strandby. Et jorddige er en mere stationær og langtidsholdbar løsning, der yder en bedre beskyttelse af baglandet og sommerhusene ved Hejsager Strandby. Det er teknisk muligt og vil give grundejerne en langt større tryghed for deres investering end løbende sandfodring. Konklusion Jeg anmoder Haderslev Kommune om at genoverveje vedtægternes demokratiske opbygning, så vi som ejere ikke bliver umyndiggjort. Samtidig opfordrer jeg til, at den tekniske løsning ændres fra sandfodring til etablering af et jorddige ved Hejsager Strandby i forlængelse af det allerede anlagte jorddige som om nødvendigt forhøjes. Sandfordring betragtes i fagtermer som en blød kystsikring hvor man må påregne en løbende vedligeholdelsesproces, hvor sandet jævnligt skal genopfyldes, da bølgerne langsomt flytter det væk igen.
Navn
Carsten Jacobsen
Adresse
Hejsager Strandby 69
Høring vedrørende: ID: #1640
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Kystbeskyttelseslaug – god ide, men timingen og vedtægterne virker ikke gennemtænkt Indledningsvist er det væsentligt for mig at understrege, at jeg og alle jeg taler med ved Hejsager Strandvej ønsker at indgå i et samlet kystbeskyttelsesprojekt – hvis det er proportionalt med de oplevede udfordringer – både hvad angår den samlede økonomi, udformning af kystbeskyttelsen og den relative omkostningsfordeling mellem de berørte områder. Flere af os – også os med huse i første række - har ALDRIG oplevet udfordringer med oversvømmelse eller højvande – ej heller ved stormen i 2023. Alligevel ønsker vi en samlet løsning for alle - i solidaritet med alle i hele området. I stedet for etablering af et kystbeskyttelseslaug på nuværende tidspunkt vil jeg dog anbefale etablering af et mere uformelt samarbejdsforum med repræsentanter fra alle berørte områder. Det gør jeg af flere årsager – primært fordi hele projekt Vores Kyst er så uafklaret som det er – og fordi flere politikere på mødet, hvor det blev besluttet at sende vedtægterne i høring gav indtryk af, at de troede, at kystbeskyttelseslauget alene ville have en rolle i relation til vedligeholdelse af diget. Dette synes jeg er en god ide, Det er bare IKKE det der fremgår af vedtægterne i høring. Af vedtægterne fremgår det, at Kystbeskyttelseslauget vil være involveret i selve tilblivelsen og beslutningerne vedr. den tekniske udformning af et eventuelt dige. Før der etableres et kystbeskyttelseslaug med stiftende generalforsamling, tinglysning af grunde osv synes jeg, at detn er afgørende, hvis projektet var mere modent og at der var flere centrale forhold, der var belyst – herunder den samlede økonomi i projektet, to-tre alternative scenarier for kystbeskyttelse og den relative omkostningsfordeling for hhv. etablering og vedligehold osv. Selvom projekt ’Vores Kyst’ har været i gang i flere år, mangler vi som borgere stadig viden om: 1) Økonomien i projektet – hvad bliver den samlede økonomi? Det er i sagens natur helt centralt – og har hele vejen gennem projektet være en mangel, og information, der har været efterspurgt fra en bred vifte af interessenter. Vi har på det seneste hørt om et projekt til +100 mio kroner + løbende vedligehold, men hvad ender den samlede økonomi med at være? Jeg synes det vil være en god ide med et samlet forventet budget for den opgave et kystbeskyttelseslaug får – inden man nedsætter kystbeskyttelseslauget. Helt centralt: Kommunen er vel i den sammenhæng forpligtet til at afsøge alternative og potentielt billigere løsninger end det meget ambitiøse sanddige, der pt. er det eneste skitserede projektforslag? Her har vi ad flere omgange forsøgt at få Forvaltningen til at undersøge alternative og billigere beskyttelsesmuligheder. Mulighederne er mange, men det kunne fx være i form af et jorddige\/lerdige. Den type beskyttelse er allerede etableret ved Hejsager Strandby, men skal forhøjes. Hvis man blot forlænger denne løsning langs Hejsager Strandvej\/Trampestien, så vil man kunne påbegynde projektet i morgen – uden indsigelser fra Hejsager Strandvej. Dette er fremført flere gange overfor forvaltningen. Mig bekendt har Forvaltningen, i de to år vi har ytret ønske om at se skitseforslag på alternative løsninger, aldrig udarbejdet dette – i hvert fald ikke delt det med os borgere – trods utallige ønsker, henvendelser og møder om dette. Kunne man ikke få en skitse over et projektforslag, der fx indeholdt et jorddige\/lerdige fra Hejsager Strandby og hen langs Hejsager Strandvej – langs trampestien - hvorefter det lige så stille glider over i et højere sanddige i takt med at beskyttelsesbehovet ved Kelstrup bliver større? På den måde ville der være et alternativ for et senere nedsat kystbeskyttelseslaug at forholde sig til. Der kan være andre alternativer, som også kunne fortjene at blive skitseret og beregnet. I forlængelse af alternative skitseforslag til kystbeskyttelse bør den økonomiske forskel på et meget ambitiøst sanddige og alternativerne belyses, så alle borgere kan se, hvad forskellen er på, hvad de skal betale for et meget ambitiøst sanddige og alternativerne. Når dette arbejde er på plads, kan man etablere et kystbeskyttelseslaug. 2) Hvad bliver den relative omkostningsfordeling mellem de respektive områder? Man bør ikke etableret et kystbeskyttelseslaug før man har styr på en fordelingsnøgle\/omkostningsfordelingen – så alle borgere kan se, hvad de skal betale i forskellige scenarier. Dette har været efterspurgt fra en del borgere fra flere forskellige områder i Hejsager\/Kelstrup gennem de seneste to år. Det blæser pt. i vinden, hvordan omkostningerne pr. brugte krone skal fordeles mellem områder – og senere mellem husejerne i de forskellige områder. Det er yderst væsentligt også i relation til punkt 3 nedenfor. Det vil sige, at ingen borgere ved, hvad de skal betale pr. brugte million – eller ved et samlet budget på 45 mio – eller 100 mio om man vil. Det gør det enormt arbitrært at skulle forholde sig til, hvilken løsning man ønsker, da ønsker til en løsning – for de fleste af os - også skal ses i relation til, hvad en løsning koster. Det er for de fleste ikke ligegyldigt, om man skal betale 10.000 kr. årligt eller 1.000 kr. årligt for en kystbeskyttelse. Jeg har stadig ikke mødt eller talt med noget, hvis betalingsvillighed har været højere en 3.000 kr. årligt. Når dette er på plads som ’redskab’ til videre dialog kan et kystbeskyttelseslaug etableres. 3) Stemmevægten i et kommende kystbeskyttelseslaug Stemmevægten i et kystbeskyttelseslaug bør være vægtet nogenlunde op imod, det de forskellige områder skal betale. Der er i de nuværende vedtægter lagt op til, at alle repræsentanter i et kystbeskyttelseslaug har samme stemmevægt – uagtet om man repræsenterer et lille område med 20 huse eller et stort område med flere hundrede huse. Det virker i sig selv skævt. Herudover vil der være områder, der formentligt skal betale dobbelt så meget for kystbeskyttese som andre – dette har man heller ikke vægtet i stemmeretten i kystbeskyttelseslauget. Det bør man rette op på i vedtægterne. Først med en vægtet stemmefordeling – som kun kan tilvejebringes via pkt. 1 og 2, bør et kystbeskyttelseslaug etableres.
Navn
Rasmus Duus
Adresse
Hejsager Strandvej 173C\/ H. V. Kaalundsvej 10, 8000 Aarhus C
Høring vedrørende: ID: #1638
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Jeg fremsender hermed mit høringssvar vedrørende udkast til vedtægter for Kystbeskyttelseslag Hejsager–Kelstrup. Jeg er direkte berørt af det foreslåede kystbeskyttelsesprojekt, idet jeg er grundejer i området. Projektet vil have væsentlig betydning for mine ejendoms- og livsvilkår, herunder udsigt, ejendomsværdi samt adgang til strand og kyst. 1. Manglende hensyntagen til forskelligartede behov Jeg er utilfreds med, at der lægges op til etablering af ét samlet, sammenhængende dige uden i tilstrækkelig grad at tage højde for de forskellige behov En ensartet løsning fremstår som et administrativt hensyn snarere end en løsning, der er tilpasset de konkrete lokale forhold og de mennesker, der berøres direkte. 2. Konsekvenser for udsigt og ejendomsværdi Det foreslåede dige vil for mange grundejere – herunder mig selv – medføre en væsentlig forringelse af udsigten til kysten og havet. Udsigten er en central del af ejendommens værdi og anvendelse, og en permanent visuel barriere vil efter min opfattelse kunne medføre en betydelig værdiforringelse af ejendommen. Denne konsekvens synes ikke tilstrækkeligt belyst eller vægtet i materialet. 3. Begrænsning af adgang til strand og opholdsarealer Projektet risikerer desuden at forringe eller besværliggøre den frie og naturlige adgang til stranden, som i dag anvendes både rekreativt og dagligt af beboere i området. Strandens tilgængelighed og karakter er en væsentlig kvalitet, som bør bevares i videst muligt omfang. 4. Behov for alternative og differentierede løsninger Jeg savner, at der seriøst arbejdes med alternative løsninger, herunder: • differentierede kystbeskyttelsesformer tilpasset de enkelte delområder • mindre indgribende løsninger, hvor prisen er i fokus • En samlet løsning bør ikke gennemføres, hvis den indebærer markante negative konsekvenser for en del af grundejerne, som kunne være undgået med en mere nuanceret tilgang. 5. Afsluttende bemærkninger Jeg opfordrer Haderslev Kommune til: • at genoverveje projektets udformning • at tage større hensyn til lokale forskelle og individuelle konsekvenser • at sikre en mere reel inddragelse af de direkte berørte grundejere På det foreliggende grundlag kan jeg ikke støtte det foreslåede projekt i sin nuværende form.
Navn
Bjarke Kramer Andresen
Adresse
Hejsager Strandvej 213
Høring vedrørende: ID: #1634
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Til Haderslev Kommune. Høringsvar Som tidligere ejer og nuværende periodevis beboer af Hejsager Strandvej 205, tilkendegiver jeg følgende: 1. Undertegnede er absolut ikke indforstået med, at der oprettes es digelag, inden ejerne er gjort bekendt med digets placering, dens udformning, økonomi og fordeling af statstilskuddet er præciseret. 2. Et stort antal grundejere synes det er urimelig, at de skal bidrage økonomisk, da der mangler data omkring sokkelkvoterne. På en del ejendomme er der stort set, ikke særlig behov for havvandsbeskyttelse. 3. Er ikke indforstået med, at vedligeholdelsesomkostningerne skal dække hele strandområdet Kelstrup \/ Hejsager. Områderne bør deles op i selvstyrende del lag, fordi der er kæmpe forskelle på strandområderne mellem Kelstrup og Hejsager. 4. Der foreligger heller ikke dokumentation for, hvor stor en opbakning der er er blandt grundejerne m.h.t. oprettelse og medlemskab af digelaget, uden forudgående afklaring af projektets indhold og økonomi. 5. Der bør først træffes en beslutning, om oprettelse af digelaget, når der er fuld opbakning blandt alle grundejerne. 6. Processen skal derfor sættes i bero indtil grundejerne kan tage stilling til ovennævnte. Med venlig hilsen Irmhild Møller
Navn
Irmhild Møller
Adresse
Baldersvej 2
Høring vedrørende: ID: #1632
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Vedr.: Høringssvar – Hejsager Kelstrup Kystbeskyttelseslag Jeg vil gøre opmærksom på væsentlige problemer i det fremlagte udkast til vedtægter: * **Uklar medlemskreds:** Kriterierne for medlemskab, især ved indirekte nytte, er uklare og kan medføre urimelig økonomisk belastning for lodsejere uden reel beskyttelse. * **Manglende økonomisk gennemsigtighed:** Medlemmer pålægges bidrag uden at kende den konkrete fordeling. * **Ubalance mellem ansvar og indflydelse:** Medlemmer har økonomisk ansvar, mens beslutningskompetencen primært ligger hos kommunen. * **Uklar ansvarsfordeling:** Grænsen mellem lagets og kommunens ansvar er ikke tydeligt defineret. * **Bekymring for processen:** Der er anvendt betydelige ressourcer uden et klart og gennemskueligt grundlag. * **Manglende aktindsigt:** Det findes kritisabelt, at vores advokat ikke kan få aktindsigt i, hvad rådgiver er blevet bedt om at undersøge og finde løsninger på. **Anmodning:** Jeg anmoder om, at medlemskriterier, bidragsprincipper samt ansvars- og kompetencefordeling præciseres, og at der skabes bedre sammenhæng mellem ansvar og indflydelse. Mvh. Marie-Louise Beck
Navn
Beck, Marie-Louise
Adresse
Hejsager Strandvej 225, 6100
Høring vedrørende: ID: #1631
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Høringssvar vedr. “Vedtægter for Hejsager Kelstrup Kystbeskyttelseslag”
Navn
Jes Brodersen
Adresse
Hejsager Strandvej 171a
Høring vedrørende: ID: #1630
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Navn
Axel V. Schønwandt
Adresse
Hejsager Strandvej 183
Høring vedrørende: ID: #1622
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
A: Høringssvar vedr. vedtægter for kystbeskyttelseslag Jeg skal hermed afgive høringssvar med henblik på at gøre juridisk indsigelse mod de fremlagte vedtægter. Det er min opfattelse, at vedtægterne lider af væsentlige retlige mangler, som gør dem uegnede som beslutningsgrundlag. 1. Manglende oplysningsgrundlag (forvaltningsretlig mangel) Det er en grundlæggende forudsætning, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, før der træffes beslutning. I nærværende tilfælde kendes hverken projektets omfang, konkrete udformning eller økonomi. Vedtægterne fastlægger således rammer for et projekt, som ikke er defineret. Dette er i strid med officialprincippet. 2. Manglende økonomisk klarhed Der foreligger ingen oplysninger om anlægs- eller driftsomkostninger. Det er derfor umuligt for de berørte grundejere at vurdere deres økonomiske forpligtelser. Dette udgør en væsentlig mangel. 3. Manglende reel indflydelse (retssikkerhed) De foreslåede vedtægter giver ikke grundejere reel indflydelse på beslutninger, der har væsentlig økonomisk og indgribende karakter. Dette rejser spørgsmål om proportionalitet og retssikkerhed. 4. Usaglig ensretning af løsning Vedtægterne forudsætter én samlet løsning, selv om området reelt består af flere forskellige problemstillinger. Dette strider mod kravet om saglighed og konkret vurdering. 5. Uforholdsmæssigt indgreb (proportionalitet) Der lægges op til løsninger, der går videre end nødvendig minimumsbeskyttelse. Jeg gør gældende, at beskyttelsen bør baseres på dokumenterede hændelser, herunder stormen i oktober 2023, og ikke overstige det nødvendige (fx max 2,5 m dige i skel). 6. Manglende differentiering i stemmeret og bidrag Vedtægterne indeholder ikke en rimelig fordeling mellem økonomisk byrde og indflydelse. Det er usagligt, at grundejere med væsentligt forskellig økonomisk belastning har samme stemmevægt. 7. Tinglysning uden klart grundlag Det er retligt betænkeligt at pålægge tinglysning på ejendomme for et projekt, hvis omfang og økonomi ikke er fastlagt. Konklusion På denne baggrund må jeg gøre gældende, at vedtægterne ikke kan vedtages i deres nuværende form, da de ikke opfylder grundlæggende forvaltningsretlige krav. Jeg forbeholder mig retten til at påklage en eventuel vedtagelse. Med venlig hilsen Marie-Louise Beck, Hejsager Strandvej 225
Navn
Marie-Louise Beck
Adresse
Hejsager Strandvej 225, 6100
Høring vedrørende: ID: #1620
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
vedlagt fil
Navn
Børge Petersen
Adresse
Hejsager Strandvej 218
Høring vedrørende: ID: #1618
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Som grundejere må vi have en ret til at vide hvilket opdrag kommunen mener de har fået. Tror ikke grundejerne har ønsket et klitdige, men bedt om en kystsikring og dermed afdækket forskellige alternativer og priser herpå. Her fejler kommunen totalt og det er forkasteligt at forvaltningen slet ikke har undersøgt billigere alternativer såsom spunsvæg, en betonmur eller anden billiger og holdbar løsning. Forvaltningen giver altså selv rådgiveren fra Covi et opdrag på at lave et klitdige som enhver bortset fra dem selv ved måske er den dyreste løsning. Blokhus skoven og Kelstrup skov vil sikkert gerne have den strand de i dag ikke har, men som samtidig bliver en bekostelig affære at vedligeholde og så skal betales af alle andre. Så er der hele spørgsmålet om hvorfor forvaltningen påstår at oktober 2023 stormen på hejsager strandvej nåede en vandstand på 270 cm hvilket ikke er korrekt. Se vedhæftede billede som er fra vores have og strand. Her ser man grene mv som er skyllet op på vores fliseopgang fra stranden. Højden Her er blevet målt til 239 cm og det er altså maksimal vandstand inklusiv bølger. Dermed vil vi være sikret med en kystbeskytelse på 239 cm plus et klimatillæg på de 29 cm Rambøl siger er værdien for en 25 års sikring nu. 239 plus 29 cm er ialt 268 cm som dermed den sikring vi har behov for. Husk lige at oktober 2023 hændelsen var en 100 års hændelse og en Østenstorm som der kun har været 8 af siden 1892. De fleste af os på hejsager strandvej vil kunne etablere en holdbar løsning selv for omkring 100.000 kr pr husstand. Fordeles det over 30 år er prisen omkring 3000 kr pr år. Løsningen vil ligeledes være væsentligt billigere at vedligeholde og kan også være en pæn løsning.
Navn
Arne Iversen
Adresse
Hejsager Strandvej 199
Høring vedrørende: ID: #1616
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Det fremstår uforståeligt og fagligt utilstrækkeligt, at der lægges op til en ensartet kystsikringsløsning for områderne Boskov, kelstrup, Hejsagerstrandvej og Hejsager strandby - De fire områder har markant forskellige fysiske forhold og udfordringer, hvilket også bevirker at den økonomiske bekostning, vil være meget forskelligt i de fire områder. Den store forskel på kyststrækningen i de fire områder er åbenlyst for enhver, der opholder sig i området En standardiseret løsning ignorerer de lokale variationer og risikerer dermed både at være ineffektiv og i værste fald forværre situationen i dele af strækningen. Det giver ikke mening at behandle forskellige problemstillinger som ens. Der bør i stedet arbejdes med en differentieret og lokalt tilpasset tilgang, som tager udgangspunkt i de konkrete forhold i hvert enkelt område.
Navn
Karen Friis
Adresse
Hejsagerstrandvej 185
Høring vedrørende: ID: #1615
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Vi er flere ejere af ét sommerhus og er direkte berørt af projektet og ønsker selvfølgelig en god og brugbar løsning af kystbeskyttelse, selvom vi aldrig har været plaget af oversvømmelse af sommerhuset grundet højvande fra havet. Sommerhuset og dertilhørende grunde har været i familiens eje siden 1937\/1938. Ved at gennemlæse forslaget til vedtægterne for en kommende kystbeskyttelseslag som kommunen KAN træffe afgørelse om og har lagt i høring for at kunne regulere fællesprojektet om kystbeskyttelse, jf. kapitel 2 i lovbekendtgørelse nr. 245 af 28.02.2025, er det MEGET svært at kunne tage stilling til dette forslag. I Lovbekendtgørelsen står i §7,stk.2 ,at vedtægten SKAL indeholde regler for lagets styrelse og udførelse af lagets opgaver, herunder vedligeholdelse af udførte anlæg og udførelse af løbende foranstaltninger. Vedtægterne har på nuværende tidspunkt grundlæggende mangler, da anlægget ikke er udført og ingen ved, hvad det nøjagtig kommer til at koste. Der henvises til punkterne i vedtægterne: 1. Lagets oprettelse: Hejsager Kelstrup Kystbeskyttelseslag - Dette navn undlader Blokhusskoven som der ellers henvises til i Bilag 1 2. Lagets anlæg. En udførlig beskrivelse af anlæggene og deres dimensioner og andre egenskaber indsættes i vedtægterne efter etablering. -Denne oplysning SKAL være tilgængelig før laget kan oprettes. 3. Lagets medlemmer: 3.2.Ejerne af fast ejendom, der er anført i Bilag 2, bidrager til dækning af lagets udgifter. En angivelse af de enkelte ejendommes bidragsandel indsættes i vedtægterne bilag 3, når kommunalbestyrelsen har fastlagt bidragsfordelingen. –Bidragsfordelingen er der ikke taget stilling til og dermed mangler denne oplysning overfor de bidragsydende ejere på nuværende tidspunkt, da anlægget ikke er udført. 4.Lagets opgaver: 4.2. Vedligeholdelsesopgaver indsættes efter etablering af anlæggene. - Denne oplysning mangler for at vide, hvad arbejdet i laget går ud på. 5. Anlæggets brug: 5.1. udfyldes efter etablering af anlægget. -Denne oplysning mangler også for at lagets og alle bidragsydende ejere i de 5 områder kan tage stilling til, hvad opgaven går ud på. 10. Tinglysning: som er en dirkte afskrift af Lovbekendtgørelsen §8: Kommunalbestyrelsen lader for lagets regning medlemspligt af laget tinglyse på de ejendomme der hører til laget. – Hvad med bidrags- og udgiftsfordelingen som nævnt under punkt 3. Den mangler. de kommende bidragsydende ejere ved IKKE på nuværende tidspunkt, hvad bidragene bliver , Der står ej hellere i vedtægterne noget om, at der evt. der kan ske en ændring i udgiftsfordelingen, Jf §11,stk.2, samt hvordan det inddrives hos lagets medlemmer. Der kan oplyses, at I en forvaltningsretlig kontekst har myndigheder pligt til at oplyse en sag tilstrækkeligt (officialprincippet), hvilket betyder, at de ikke bør træffe afgørelser baseret på ukendte udgifter. Afslutningsvis ønskes oplyst, om og hvornår kommunalbestyrelsens evt. træffer afgørelse om udkast til vedtægter til kystbeskyttelseslaget, der er skrevet på et så mangelfuldt grundlag. I den evt. afgørelse må der også ligge en mulighed for at klage, som beskrevet i kapitel 4 i LBK nr.245 af 28.2.2025.
Navn
Marianne Møller
Adresse
Hejsager Strandvej 205, 6100 Haderslev
Høring vedrørende: ID: #1614
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Som berørte grundejere må vi konstatere, at der fortsat mangler klare og fyldestgørende svar på helt centrale spørgsmål vedrørende projektets indhold og rammer – herunder hvad der konkret planlægges, hvordan det tænkes gennemført, hvor det vil finde anvendelse, samt hvilke økonomiske konsekvenser det indebærer. Det opleves utilfredsstillende, at der ikke foreligger en tydelig redegørelse for kommunens overordnede hensigter, herunder hvorfor alternative løsninger med potentielt lavere omkostninger og mindre indgriben ikke i tilstrækkelig grad indgår i beslutningsgrundlaget. Forvaltningen synes gentagne gange at fokusere på én specifik løsningsmodel – etablering af sanddige, bred strand og høje klitter – til trods for, at rådgivende analyser fra Cowi og Rambøll peger på jorddiger ved Hejsager Strandby som en god løsning, der både kan reducere etableringsomkostninger og efterfølgende vedligeholdelsesomkostningerne for grundejerne og samtidig minimere påvirkningen af havmiljøet. På det foreliggende grundlag finder vi det ikke acceptabelt, at der gennemføres tinglysning på vores matrikler, uden at der foreligger tilstrækkelig klarhed om projektets udformning, økonomi samt principper for bidragsfordeling. Endvidere er det vores opfattelse, at et eventuelt kommende digelag bør opdeles i flere geografiske enheder, således at forskelle i behov og økonomiske forudsætninger afspejles mere retvisende. Samtidig bør forvaltningen ikke tillægges vetoret i beslutningsprocessen, da dette rejser væsentlige demokratiske betænkeligheder. De opstillede pejlemærker langs stranden, der illustrerer vandstandsniveauer under stormfloden i 2023 med og uden klimatillæg, fremstår efter vores vurdering som misvisende og i høj grad teoretiske. Lokale målinger viser lavere niveauer end angivet, hvilket understreger behovet for en mere præcis og transparent formidling af datagrundlaget. Samlet set finder vi det stærkt problematisk, at grundejere reelt pålægges medlemskab af et digelag uden tilstrækkeligt kendskab til projektets konkrete indhold, de økonomiske forpligtelser – herunder fordelingsnøglen – samt graden af opbakning blandt de berørte parter. Den foreslåede organisering indebærer, at kommunen tillægges en afgørende indflydelse på valg af løsning, til trods for at finansieringen i vid udstrækning påhviler grundejerne. En sådan konstruktion, hvor betalingsforpligtelse ikke ledsages af tilsvarende indflydelse, kan efter vores opfattelse ikke anses for at være i overensstemmelse med grundlæggende demokratiske principper.
Navn
Carsten Mørk Jacobsen
Adresse
Hejsager Strandby 69 6100 Haderslev
Høring vedrørende: ID: #1607
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Hej! Jeg finder det meget problematisk, at vi som grundejer reelt pålægges et medlemsskab af et digelag uden kendskab til projektets indhold, den økonomiske belastning (og fordelingsnøgle) og opbakning blandt de berørte ejere. Den foreslåede organisering indebærer, at kommunen får den afgørende indflydelse på løsningsudarbejdelsen selvom projektet i videst omfang finansieres af grundejerne. At blive pålagt en betalingspligt uden tilsvarende afgørende indflydelse på løsningsmodellen for det område af stranden som man som ejer er en del af, finder jeg ikke acceptabel. Som tidligere argumenteret i et andet høringssvar så bør projektet opdeles i mindre projekter (4-5) som løser de problemer de enkelte strandområder har. Vi ønsker ikke tinglysning på vores grundstykke, sålænge omfang og konsekvenser af projektet ikke kendes. På forhånd tak for at I lytter.
Navn
Kate Nissen Møller
Adresse
Hejsager Strandvej 220
Høring vedrørende: ID: #1605
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Høringssvar vedrørende kystbeskyttelsenprojekt Jeg er ejer af Hejsager Strandvej 218, som omfatter matr. nr. 407(2. række), matr. nr. 884 (ubebykket gtund 1. række) samt merejer af matr. nr 886 (fælles strandgrund på ca. 3000 m2), hvor det planlagte dige forventes etableret. Projektet vil derfor få direkte betydning for mine ejendomme, herunder i forhold til udsigt, adgang til stranden samt risiko for værdiforringelse. Jeg har forståelse for ønsket om at sikre området mod oversvømmelser. Samtidig finder jeg det væsentligt, at der foreligger en klar og dokumenteret vurdering af det reelle behov. På baggrund af de erfaringer, der foreligger for området hvor mine ejendomme ligger, savnes der en konkret redegørelse for, hvor mange ejendomme der faktisk er i risiko for oversvømmelse. Det er efter min opfattelse vigtigt, at eventuelle tiltag ikke går videre end nødvendigt. Jeg vil desuden pege på, at det kan være hensigtsmæssigt at opdele området i delområder, da der er forskelle i både behov og de økonomiske konsekvenser for de enkelte lodsejere. Der er fortsat betydelig usikkerhed omkring de samlede anlægs-og driftsomkostninger ved projektet. På det nuværende grundlag er dedt vanskeligt at gennemskue de økonomiske konsekvenser for den enkelte lodsejer. Der skal ikke etableres digelaug, før der foreligger et tilstrækkeligt gennemarbejdet og gennemsigtigt økonomisk overblik. En del af det planlagte dige placeret på det fælles strandareal ( matr. nr. 866 ). I den forbindelse bør der forudgående tages stilling til, hvordan de berørte ejere i givet fald kompenseres. På denne baggrund kan jeg ikke tilslutte mig vedtagelse og tinglysning af vedtægter for kystbeskyttelseslauget på det foreliggende grundlag. Jeg vil derfor opfordre til, at der skabes større klarhed over ovenstående forhold, inden der træffes endelig beslutning Med venlig hilsen Børge Petersen Hejsager Strandvej 218 6100 Haderslev
Navn
Børge Petersen
Adresse
hejsagerstrandvej 218
Høring vedrørende: ID: #1603
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Som grundejere mangler vi svar på spørgsmålene: hvad, hvordan, hvor og hvor meget. Vi savner ganske enkelt at få at vide, hvad kommunens tanker er og hvorfor billigere og bedre løsninger ikke indgår i overvejelserne, og hvorfor samarbejdet med vores dialogforum er ikke eksisterende. Forvaltningen bliver ved med at vende tilbage til én bestemt løsning, nemlig sanddige, bred strand og høje klitter. Vi kan ikke acceptere en tinglysning på vores matrikel, så længe vi hverken kender projektet, dets økonomi eller bidragsfordeling. Et kommende digelag skal efter vores opfattelse opsplittes i flere områder, da der er vidt forskellig behov og dermed økonomi, og så skal forvaltningen ikke have vetoret! Det er udemokratisk. De pæle, der er sat op langs stranden med angivelse af: 2023 stormflod uden klimatillæg og med klimatillæg er meget misvisende og teoretiske. Vi fik målt at højeste vandstand var 2,37m - (der står 2,70 på standeren for Hejsager Strandvej). Højeste mål på Hejsager Strandvej var 2,43.
Navn
Susanne Thastum Gaarde
Adresse
Hejsager Strandvej 181
Høring vedrørende: ID: #1602
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Vi skriver som ejere af et sommerhus på Hejsager Strandvej i første række. Vi er samtidig medejere af en strandmatrikel, som ifølge skitserne ser ud til at kunne indgå som en del af det projekterede dige. Vi er ekstremt overraskede over og stiller os helt uforstående overfor pludselig at have modtaget et udkast til vedtægterne for et digelag. Der er mange problemer i det udsendte udkast og hele ideen om at nedsætte et digelag på nuværende tidspunkt. I projektet ”Vores Kyst ” henvises til stormen den 23. oktober 2023. Vi tillader os derfor at gøre opmærksom på, at vandet ved pågældende storm (karakteriseret som en 100-års hændelse) stod 50 cm. under niveauet for vores have. Vi har følgende bemærkninger til vedtægtsudkastet og tanken om etablering af et digelag: 1. Beslutningsgrundlaget er ekstremt usikkert og helt utilstrækkeligt Det gør os utrygge som sommerhusejere, at det opgivne beslutningsgrundlag fremstår så ekstremt usikkert og upræcist. Vi savner en præcisering af den endelige pris for etablering, digets placering, økonomien til driften samt en præcisering af bidragsfordelingen. Anlægsoverslaget til projektet er allerede skredet til mere end det dobbelte, uden at det virker til at gøre forvaltningen eller byrådet nervøse. Hvilke konsekvenser har det mon for os, hvis\/når det nuværende budget ikke holder? Offentlige projekter plejer jo at blive væsentligt dyrere end projekteret. 2. Individuel vurdering og proportionalitet mellem nytte og betaling Der savnes i projektet en tydelig analyse og dokumentation af behovet, herunder en præcisering af hvilke og hvor mange ejendomme, der er i risiko for oversvømmelse. I den forbindelse bør der udarbejdes en individuel vurdering, så man kan sikre, at de økonomiske bidrag afhænger proportionalt af nytte og behov. 3. Opdeling i delprojekter og økonomisk adskillelse Vi savner en opdeling i delprojekter, så man kan lave løsninger, som tilgodeser de i projektet så tydeligt skitserede helt forskellige behov. Det er åbenlyst for alle, at behovene er helt anderledes i Kelstrup og Hejsager Strandby end hos os på Hejsager Strandvej. Og det virker helt urimeligt, at vi skal medvirke til at betale for opførsel og vedligeholdelse af delprojekter, som på ingen måde er til nytte for os. Er der virkelig hjemmel til dette i Kystbeskyttelsesloven? For at kunne sikre den tidligere nævnte proportionalitet mellem nytte og betaling er der som absolut minimum behov for at sikre en adskillelse af økonomien mellem Hejsager og Kelstrup, så grundejere kun bidrager til løsninger, der vedrører deres eget område. 4. Demokratiske og forvaltningsretlige udfordringer Når projektet tænkes finansieret af os sommerhusejere, virker det helt urimeligt, at sommerhusejerne med den foreslåede organisering har mindretal i styregruppen mens kommunen har flertal. Hvis man fra kommunens side virkelig har et oprigtigt ønske om at inddrage og lytte til borgerne, virker det desuden yderst betænkeligt, at kommunen samtidig kræver vetoret over samtlige beslutninger i digelaget. Forslaget om at fordelingen af stemmer er en stemme pr. matrikel er demokratisk forvaltningsretligt problematisk. Igen bør indflydelsen\/stemmeandelen afspejle betalingspligten. Dette har som naturlig konsekvens, at man får svært ved at afholde stiftende generalforsamling og et retfærdigt valg til det foreslåede digelag, før bidragsfordelingen er afklaret. 5. Rækkefølgen i processen er helt forkert Det fremgår ikke af det tilgængelige materiale, hvorfor det pludselig skulle være nødvendigt eller fordelagtigt, at nedsætte et digelag, før diget er etableret - eller før man overhovedet har afklaret og besluttet mange væsentlige elementer omkring projektet. At gennemtvinge nedsættelsen af et digelag, som ydermere i vedtægterne tvinges til at bidrage til at fremme en bestemt politisk besluttet proces, virker i den forbindelse yderst mærkværdigt. En nedsættelse af et digelag på nuværende tidspunkt vil være en kortslutning af den demokratiske proces. Hvad er formålet med dette? Vi vil derfor kraftigt opfordre til, at kommunen afklarer mange af de nævnte spørgsmål før man etablerer et digelag. 6. Hvorfor ønsker kommunen ikke en samarbejdsløsning? Vi undrer os meget over, at kommunen ikke har tilstræbt at medvirke til, at opnå en samarbejdsløsning, som ellers har været efterspurgt blandt en større gruppe af sommerhusejere. Det virker især underligt, når man endnu ikke har afklaret, hvad der skal ske med de private arealer, der indgår i projektet. Vi ønsker selvfølgelig ikke at ødelægge andre områders mulighed for, at få en god løsning på deres udfordringer og behov. Omvendt ønsker vi ikke at påtvinges en måske unødigt dyr løsning, som ikke er relevant for vores strand. Vi risikerer måske en forringet værdi, strandadgang samt visuel oplevelse af og fra vores sommerhus og strandmatrikel. Heller ikke omkring dette har der været foretaget en konkret individuel vurdering. Vi savner i den forbindelse desuden en belysning af alternative løsninger. En potentiel ukritisk byrådsbeslutning om vedtagelse af de foreslåede vedtægter risikerer at kunne føre til konflikter, erstatningskrav og forsinkelser, hvor samarbejde burde være vejen frem. Afsluttende bemærkning: Vi kan på baggrund af ovenstående indvendinger ikke acceptere nedsættelsen af et digelag med tilhørende tinglysning under de givne forudsætninger på nuværende tidspunkt. Mogens Riis Jørgensen og Helge Riis Jørgensen Hejsager Strandvej 193
Navn
Mogens Riis Jørgensen og Helge Riis Jørgensen
Adresse
Hejsager Strandvej 193
Høring vedrørende: ID: #1601
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Jeg var til byrådsmødet hvor politikerne besluttede sig for at gennemføre den her høring på vedtægterne. Da vores høring kom på dagsordenen var der ingen reel debat og ej heller nogen afstemning, det var som alt andet aftalt på forhånd. Det er tvivlsomt om kommunen overhovedet har et mandat til at gennemføre dette projekt og hvorfor har vi som grundejere ikke fået forelagt alternative og langt billigere løsninger. Er det reelt set et prestige projekt for kommunen som med alt magt vil have gennemført et projekt de fejlagtigt selv har designet og som bare er den dyreste løsning af alle. En aktindsigt for at forstå hvilket opdrag kommunen gav Covi var reelt set umuligt at læse, idet hovedparten af dokumentet var streget over med sort. Det er en sådan forvaltning vi som borgere er oppe imod, og jeg tror næppe aktindsigtsloven her blev håndteret korrekt. Er politikerne bevidste om, at vi er en del grundejere der ejer et pænt stykke af stranden ved hejsager strandvej og kommunen skal igennem en ekspropriering med os, som kan koste et 2 cifret million beløb. Er man klar over at det kommunen derved skal betale skal betales af alle borgere i Haderslev kommune og på ingen måde lovmæssigt kan lægges ind i projektet. Måske skulle man sikre sig de var styr på denne sag. Reel borger inddragelse er desværre ikke noget Haderslev kommune kender til . Et godt råd er at stoppe hele projektet nu og bliv enig med de forskellige områder om løsningen de hver især vil have. Så kan man om et par år når grundlaget er i orden lave et digelav der skal sikre vedligeholdelsen når diget er bygget.
Navn
Arne Iversen
Adresse
Hejsager Strandvej 199
Høring vedrørende: ID: #1600
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
At en høring skal finde sted nu er jo reelt set fordi forvaltningen ikke har evnet at etablere et dialogforum med grundejerne som fungerer, så nu bruger man vedtægter for et digelav som undskyldning for at finde medlemmer fra bestyrelsen af denne til at lave en såkaldt styregruppe der så får ansvaret for hele dige projektet. Majoriteten af medlemmer skal komme fra forvaltningen og det politiske system så de vil gøre som hidtil, og det er jo at ignorere grundejernes ønsker. Man skuffes virkelig over byrådspolitikernes manglende interesse, indsigt, ignorering og forståelse. En høring på vedtægter til et digelav som først skal være aktiv om 3-4 år er amatør agtigt og burde bekymre enhver. Lyt nu til grundejerne og find løsninger på digets udformning, placering, højde og bredde med dem i hvert af de 7 områder før et digelav og vedtægter laves.
Navn
Arne Iversen
Adresse
hansborggade 26.3
Høring vedrørende: ID: #1587
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Hejsager Strandvej 227 stiller flg høringssvar: 1. Manglende proportionalitet mellem nytte og betaling Projektet lægger op til, at et stort antal grundejere skal bidrage økonomisk, selvom det reelt kun er en mindre del af ejendommene, der har en lav sokkelkvote og behov for havvandsbeskyttelse. Dernæst vil (fordi en del huse erstattes med nye) antallet af huse der har et beskyttelsesbehov falde, men etableringsudgiften og bidraget for øvrige forsvinder jo ikke. Dette rejser spørgsmål om rimelighed og proportionalitet. Jeg foreslår, at I tilsikre en tydelig sammenhæng mellem nytte og betaling, så bidrag i højere grad afspejler det konkrete behov. 2. Flere grundejere har åbenlyst påpeget, den manglende indflydelse for betalende grundejere. Den foreslåede organisering fra Jer indebærer, at kommunen får afgørende indflydelse, selvom projektet i vidt omfang finansieres af grundejerne. Det forekommer uhensigtsmæssigt, at betalingspligt ikke følges af tilsvarende indflydelse. Betalingspligt uden tilsvarende indflydelse er problematisk både demokratisk og forvaltningsretligt. 3. Behov for opdeling i delprojekter Projektet fremstår meget omfattende og dækker flere strandområder med meget forskellige behov, forudsætninger og ønsker. Ligeledes vil vedligeholdelsesomkostningerne være meget forskellige. En samlet løsning kan og vil derfor skabe unødige konflikter og uhensigtsmæssig økonomisk fordeling. En model med et overordnet digelag og underliggende selvstyrende del-lag for hvert område. Dette vil styrke både økonomisk overblik og lokal indflydelse Vi (og øvrige grundejere) foreslår derfor, at projektet opdeles i en ”koncernstruktur” med mindre delprojekter eller organiseres som et moder-\/datter-lag, så lokale forhold og behov i højere grad kan tilgodeses. 4. Manglende klare beslutningskriterier og lokal indflydelse Jeg finder det problematisk, at den foreslåede styringsmodel åbner mulighed for, at styregruppen kan træffe beslutninger, som går imod ønsker fra de berørte lokalområder. Der er ikke beskrevet klare og objektive kriterier for, hvordan valg af løsninger skal foretages, herunder hvordan hensyn som økonomi, sikkerhed, miljø og udformning vægtes. Samtidig er det uklart, hvilke muligheder der er for at påklage sådanne beslutninger, samt hvem der bærer det økonomiske ansvar, hvis en dyrere løsning vælges imod lokale ønsker. Jeg foreslår, at der fastlægges tydelige og gennemsigtige beslutningskriterier, hvor pris og sikrings-niveau prioriteres højest, og at der sikres en reel mulighed for indsigelse eller klage, hvis lokale ønsker tilsidesættes. 5. Usikkerhed om økonomi og fremtidige omkostninger Der er ikke fastsat et loft over bidrag til hverken etablering eller drift, og erfaringer viser, at offentlige projekter ofte overskrider budgetter. Dette skaber usikkerhed for grundejerne. Jeg foreslår, at der fastsættes et maksimalt bidrags-niveau, samt at de økonomiske risici tydeliggøres. 6. Manglende afklaring vedrørende private arealer og ekspropriation En væsentlig del af det planlagte anlæg i Hejsager berører private arealer, men der er ikke redegjort for, hvordan dette håndteres. Dette kan føre til konflikter, ekspropriation og betydelige erstatningskrav. Det er da 100% i projektets interesse, både med hensyn til økonomi, tidsplan og områdets nabofred, at man får henvendt sig til borgerne. Talt med dem Jeg foreslår, at der indledes dialog med berørte grundejere, og at konsekvenserne – herunder økonomiske – belyses fuldt ud, før projektet videreføres. Altså før digelagsprocessen fortsætter. Tak for Jeres forståelse - Peter & Tina Hjort-Ejlersen
Navn
Peter Hjort Ejlertsen
Adresse
Hejsager Strandvej 229
Høring vedrørende: ID: #1567
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Navn
Axel Schmidt
Adresse
Johannes V Jensens Allé 54 4tv
Høring vedrørende: ID: #1566
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Manglende frivillighed og forkert procesrækkefølge ved etablering af digelag Jeg finder det problematisk, at grundejere reelt pålægges medlemskab af et digelag uden forudgående afklaring af projektets indhold, økonomi og opbakning blandt de berørte. Der foreligger ikke dokumentation for, hvor stor opbakningen er blandt grundejerne, og det er uklart, om der er tale om et bredt ønske eller kun opbakning fra en mindre del af området. Samtidig lægges der op til, at der træffes beslutning om organisering og tinglysning, før det er klart, hvilken løsning der vælges, og hvad den vil koste. Dette indebærer, at man bliver en del af en forening uden at kende hverken formål, løsning eller økonomisk forpligtelse. Jeg finder denne procesrækkefølge uhensigtsmæssig og foreslår, at der først gennemføres en afklaring af projektets indhold, økonomi og opbakning blandt grundejerne, før der træffes beslutning om etablering af digelag.
Navn
Jørgen Vandt
Adresse
Hejsager Strandvej 185
Høring vedrørende: ID: #1560
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Navn
Troels Jespersen
Adresse
Hejsagerstrandvej 225
Høring vedrørende: ID: #1559
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Projektet fremstår meget omfattende og dækker flere strandområder med meget forskellige behov, forudsætninger og ønsker. Etablerings- og vedligeholdelsesomkostningerne vil derfor være meget forskellige. En samlet løsning kan og vil derfor skabe unødige konflikter og uhensigtsmæssig økonomisk fordeling. Man ville med fordel kunne etablere en model med et overordnet digelag og underliggende selvstyrende del-lag for hvert område. Dette vil styrke både det økonomiske overblik og den lokale indflydelse hvor de lokale behov i højere grad tilgodeses. Jeg finder det endvidere problematisk, at den foreslåede styringsmodel åbner mulighed for, at styregruppen kan træffe beslutninger, som går imod ønsker fra de berørte lokalområder. Der er ikke beskrevet klare og objektive kriterier for, hvordan valg af løsninger skal foretages, herunder hvordan hensyn som økonomi, sikkerhed, miljø og udformning vægtes. Samtidig er det uklart, hvilke muligheder der er for at påklage sådanne beslutninger, samt hvem der bærer det økonomiske ansvar, hvis en dyrere løsning vælges imod lokale ønsker. Den foreslåede organisering indebærer, at kommunen får afgørende indflydelse, selvom projektet i vidt omfang finansieres af grundejerne. Det synes uhensigtsmæssigt, at betalingspligt ikke følges af tilsvarende indflydelse. Betalingspligt uden tilsvarende indflydelse finder jeg problematisk både demokratisk og forvaltningsretligt. Når projektet i væsentligt omfang finansieres af grundejerne, bør det som udgangspunkt også være grundejerne, der har den afgørende indflydelse på valg af løsning og økonomi. Den foreslåede model, hvor kommunen har flertal, forekommer derfor ude af proportion med betalingsansvaret. Jeg foreslår derfor, at styringsmodellen ændres, så grundejerne sikres reel beslutningskompetence (herunder flertal i styregruppen). Først når der foreligger et fuldt belyst beslutningsgrundlag kan processen gå videre og grundejerne kan tage kvalificeret stilling til de lokale løsningsmodeller.
Navn
Kate Nissen Møller
Adresse
Hejsager Strandvej 220, 6100 Haderslev
Høring vedrørende: ID: #1558
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Som grundejer i området oplever jeg, at der mangler svar på HV-spørgsmålene, som hvad, hvor, hvordan og hvor meget. Der mangler helt centrale og grundlæggende oplysninger om projektet, herunder digets placering, udformning, økonomi og fordeling af statstilskud. Derudover savner jeg en klar redegørelse for den økonomiske fordeling ved etablerings- og vedligeholdelsesomkostninger mellem Hejsager of Kelstrup der klart har forskellige forudsætninger og dermed behov. Det er derfor vanskeligt at vurdere både behov og konsekvenser af projektet, og jeg er ikke interesseret i en tinglysning mm. uden disse oplysninger. Jeg foreslår, at processen sættes i bero, indtil der foreligger et fuldt oplyst beslutningsgrundlag, som gør det muligt for grundejerne at tage kvalificeret stilling
Navn
Klaus N. Moeller
Adresse
Hejsager Strandvej 220, 6100 Haderslev
Høring vedrørende: ID: #1556
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Som ejere af sommerhus i første række, udtrykker vi hermed vores største bekymring omkring den pågående proces og den måde Haderslev Kommune i øjeblikket vælger at drive denne proces på. Vi finder det problematisk, at grundejere reelt pålægges medlemskab af et digelaug uden forudgående afklaring af projektets indhold, økonomi og opbakning blandt de berørte. Der foreligger ikke dokumentation for, hvor stor opbakningen er blandt grundejerne, og det er uklart, om der er tale om et bredt ønske eller kun opbakning fra en mindre del af området. Samtidig lægges der op til, at der træffes beslutning om organisering og tinglysning, før det er klart, hvilken løsning der vælges, og hvad den vil koste. Dette indebærer, at man bliver en del af en forening uden at kende hverken formål, løsning eller økonomisk forpligtelse. Vi finder denne procesrækkefølge uhensigtsmæssig og foreslår, at der først gennemføres en afklaring af projektets indhold, økonomi og opbakning blandt grundejerne, før der træffes beslutning om etablering af digelaug. Ved de netop afholdte informationsmøder i området blev det klart for os, at den store personalemæssige udskiftning, der fortløbende er blandt de kommunale medarbejdere, der er koblet på projektet, medvirker til, at viden går tabt, og at vigtige pointer omkring, hvad der er de mest optimale løsninger i hvert område, ikke medtages i de løsningsforslag, der præsenteres. Bl.a. var den fremmødte medarbejder ikke vidende om, hvorledes Hejsager Bæk ændrer forløb i forbindelse med årstidernes skiften, hvorfor det er altafgørende for os, at et evt. dige placeres helt oppe i skel, da der ellers vil opstå et sumpområde mellem sommerhusene på vores strækning og et dige, der måtte placeres længere ude. Når vi læser de foreslåede vedtægter til et digelaug, vil kun 2 af de 7 medlemmer af lauget få medlemskab af styregruppen, der kommer til at forme hele kystbeskyttelsesprojektet fremadrettet. Dette skaber stor risiko for, at lokale\/områdespecifikke ønsker og behov ikke bliver medtaget i de videre drøftelser, hvilket vi ikke kan acceptere. Og på den baggrund kan vi ikke støtte op om etableringen af et digelaug på nuværende tidspunkt. Et digelaug må have som formål og opgave at drive et ETABLERET dige - og ikke at være med til at planlægge og udforme et dige. Vi har i tidligere materiale kunnet tyde, at vi kommer til at betale uforholdsmæssigt meget til den løsning, der nu måtte blive valgt (dette på trods af, at vi ikke havde skader på huset efter stormen i 23). Og at vi måske ikke får afgørende indflydelse på, hvilke løsninger der vælges i netop vores område (hvis én af de to medlemmer, der vælges til styregruppen, ikke findes blandt husejerne i vores område), kan ikke være rigtigt - eller lovligt. Vi foreslår på den baggrund, at der arbejdes videre med projektet i den nuværende organisering (og gerne med endnu mere involvering af os som enkeltstående grundejere), så vi som grundejere kan få et klart billede af, hvad det er for en løsning, vi får i netop vores område. Der mangler helt centrale og grundlæggende oplysninger om projektet, herunder digets placering, udformning, økonomi og fordeling af statstilskud. Det er derfor vanskeligt at vurdere både behov og konsekvenser af projektet, og vi er ikke interesseret i en tinglysning mm. uden disse oplysninger. Vi foreslår, at processen sættes i bero, indtil der foreligger et fuldt oplyst beslutningsgrundlag, som gør det muligt for os som grundejere at tage kvalificeret stilling. Når ovenstående grundlag er på plads, og der skal arbejdes videre med etableringen af et digelaug, er der vist ingen tvivl om, at projektet er meget omfattende og dækker flere strandområder med meget forskellige behov, forudsætninger og ønsker. Ligeledes vil vedligeholdelsesomkostningerne være meget forskellige. En samlet løsning kan og vil derfor skabe unødige konflikter og uhensigtsmæssig økonomisk fordeling. Derfor foreslår vi en model med et overordnet digelaug og underliggende selvstyrende del-laug for hvert område. Dette vil styrke både økonomisk overblik og lokal indflydelse Vi foreslår derfor, at projektet opdeles i en ”koncernstruktur” med mindre delprojekter eller organiseres som et moder-\/datter-laug, så lokale forhold og behov i højere grad kan tilgodeses. Vi kan på ovenstående grundlag ikke acceptere etableringen af et digelaug på nuværende tidspunkt.
Navn
Helle Andersen
Adresse
Hejssager Strandvej 221, 6100 Haderslev
Høring vedrørende: ID: #1555
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Som grundejer i området oplever jeg, at der mangler svar på HV-spørgsmålene, som hvad, hvor, hvordan og hvor meget. Der mangler helt centrale og grundlæggende oplysninger om projektet, herunder digets placering, udformning, økonomi og fordeling af statstilskud. Det er derfor vanskeligt at vurdere både behov og konsekvenser af projektet, og jeg er ikke interesseret i en tinglysning mm. uden disse oplysninger. Jeg foreslår, at processen sættes i bero, indtil der foreligger et fuldt oplyst beslutningsgrundlag, som gør det muligt for grundejerne at tage kvalificeret stilling. Projektet lægger op til, at et stort antal grundejere skal bidrage økonomisk, selvom det reelt kun er en mindre del af ejendommene, der har en lav sokkelkvote og behov for havvandsbeskyttelse. Dernæst vil (fordi en del huse erstattes med nye) antallet af huse der har et beskyttelsesbehov falde, men etableringsudgiften og bidraget for øvrige forsvinder jo ikke. Dette rejser spørgsmål om rimelighed og proportionalitet. Jeg foreslår, at der sikres en tydelig sammenhæng mellem nytte og betaling, så bidrag i højere grad afspejler det konkrete behov. Vores hus ligger i forreste række og har ikke haft problemer under de tidligere storme og ser derfor ind i en økonomisk byrde som vi ikke mener er rimelig samtidig med at vores herligheds- samt ejendomsværdi forringes væsentligt.
Navn
Pernille Beck
Adresse
Hejsager Strandvej 225
Høring vedrørende: ID: #1554
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Der er flere ting i vedtægterne der skal ændres, eksempelvis: I 1.4 står der også ETABLERE hvilket ikke er et digelags formål. FORMÅLET SKAL VÆRE DRIFT, VEDLIGEHOLDELSE OG SIKRING AF DIGET NÅR DET ER ETABLERET. Dermed også sagt at hvert område selv skal definere deres egen sikring og dermed også selv betale omkostningerne til alene deres del. I 7.2 står der at Bestyrelsen sammensættes så vidt muligt geografisk repræsentativt for medlemskredsen. Medlemskredsen er inddelt i 7 geografiske områder, jf. bilag 5. Der vælges minimum Èt medlem i hvert område. SÅVIDT MULIGT SKAL FJERNES. 7.7 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når 3 medlemmer er til stede. Beslutninger vedtages ved simpelt flertal, idet formandens stemme gør udslaget i tilfælde af stemmelighed. DEN DUR EJ HELLER, DET MÅ VÆRE MINIMUM 4 DER SKAL VÆRE TILSTEDE, ALTSÅ ET FLERTAL OG IKKE ET MINDRETAL.
Navn
Arne Iversen
Adresse
Hejsager Strandvej 199
Høring vedrørende: ID: #1552
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Vi er grundejer i første række og direkte berørt af projektet, herunder i forhold til udsigt, ejendomsværdi og adgang til stranden. vi ejer derudover stranden sammen med flere lodsejere. Vi finder, at projektet i nuværende form lider af væsentlige mangler: Vi kender ikke det endelige projekt, hvorfor der heller ikke kan laves en bidragsfordeling. Ifølge § 24 i forvaltningsloven skal alt være tilstrækkeligt belyst, hvilket vi ikke ser opfyldt. Vi har ikke kunnet få centrale dokumenter fra Rambøll, hvilket vi har krav på efter § 7 og § 9 i Offentlighedsloven. Det materiale bør kommunen udlevere. Oprettelsen af et digelag før vi kender projektets udformning og endelige bidragsfordeling mener vi ikke er i orden. Jvf. § 6 i Kystbeskyttelsesloven kræver en sådan beslutning et konkret og oplyst grundlag. Dette findes ikke. Vi kan heller ikke se, at der er taget hensyn til, om vi kan få en "hård" løsning i skel. Ifølge §12 i Miljøvurderingsloven skal alternativer vurderes, den vurdering mangler vi. Vi finder det heller ikke rimeligt, at kommunen har "vetoret" i et kommende digelag, som efter vores mening først skal diskuteres når vi kender\/accepterer projektet. Vi har vedhæftet en fil, der viser at vores dige aldrig blev oversvømmet i oktober 2023. I øvrigt har vi haft ejendommen siden 1976, og der har aldrig været oversvømmelser på vores matrikel.
Virksomhed/organisation
Svend Gaarde Revisionspartsselskab
Navn
Svend & Susanne Gaarde
Adresse
Hejsager Strandvej 181
Høring vedrørende: ID: #1551
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Vedrørende høring af udkast til vedtægter for Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup Vi ønsker hermed at indsende følgende bemærkninger til udkastet til vedtægter. Som grundejer i området finder vi det vigtigt, at vedtægterne i højere grad sikrer proportionalitet mellem økonomisk bidrag, reel nytteværdi og lokal påvirkning. Det nuværende projekt fremstår i sin overordnede form meget omfattende og økonomisk tungt, og der bør i vedtægterne skabes tydelig mulighed for, at kystbeskyttelseslaget aktivt kan arbejde med alternative og mere omkostningseffektive løsninger, hvis disse kan opnå samme beskyttelsesniveau. Vi foreslår derfor: At bestyrelsen i kystbeskyttelseslaget eksplicit får mulighed for at anmode om teknisk revurdering af delprojekter og alternative løsninger, inden større anlægsbeslutninger træffes. At økonomiske konsekvenser for de enkelte grundejere løbende skal fremlægges transparent og opdeles tydeligt på delområder, så betaling afspejler reel nytte og risiko. At vedtægterne præciserer, at mindre belastede delområder ikke automatisk skal bære samme økonomiske byrde som direkte udsatte områder. At generalforsamlingen gives reel beslutningskompetence ved større ændringer i projektets økonomi eller tekniske løsning. At der åbnes mulighed for etapevis gennemførelse, så mindre og billigere løsninger kan afprøves før fuld anlægsgennemførelse. Baggrunden er, at den nuværende samlede løsning efter vores vurdering ikke i tilstrækkelig grad afspejler lokale forskelle langs kysten, og at der derfor bør være større fleksibilitet til at tilpasse løsningerne. Vi ønsker naturligvis en nødvendig kystsikring, men den bør ske på et økonomisk ansvarligt grundlag med størst mulig lokal indflydelse. Med venlig hilsen Peter og Steinunn Kroul Hejsager Strandby 20
Navn
Peter Kroul
Adresse
Hejsager Strandby 20
Høring vedrørende: ID: #1550
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Utilstrækkelig dokumentation for behovet Der savnes en konkret og faktabaseret opgørelse af, hvor mange ejendomme der reelt er i risiko for oversvømmelse, herunder især data om enkelte huses sokkelhøjder. Som vi alle ser og kan iagttage sker der en løbende udskiftning af ældre huse med nye, der nu står på høje sokler og allerede er bedre sikret. Så for hvert år der går, er der færre huse, der har en lav sokkel, og som er truet. Jeg foreslår, at der udarbejdes en opdateret og dokumenteret behovsanalyse, før projektet videreføres. Som grundejer i området oplever jeg, at der mangler svar på HV-spørgsmålene, som hvad, hvor, hvordan og hvor meget. Der mangler helt centrale og grundlæggende oplysninger om projektet, herunder digets placering, udformning, økonomi og fordeling af statstilskud. Det er derfor vanskeligt at vurdere både behov og konsekvenser af projektet, og jeg er ikke interesseret i en tinglysning mm. uden disse oplysninger. Jeg foreslår, at processen sættes i bero, indtil der foreligger et fuldt oplyst beslutningsgrundlag, som gør det muligt for grundejerne at tage kvalificeret stilling.
Navn
Vivi Lund Andresen
Adresse
Hejsager Strandvej 213
Høring vedrørende: ID: #1548
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Kommunen gør meget lidt for at vise grundejerne hvilke omkostninger hver enkelt reelt set kan se frem til de næste 30 år. Vi får ej heller at vide hvad forsynings selskaber og kommunen skal eller vil betale. Vi får ikke nogen oplysninger omkring størrelsen af bidraget, så jeg har her lavet en lille beregning af en model der omhandler alle 1539 grundejere der er omfattet af de nye vedtægter. Jeg har lavet 2 modeller, den ene som vi kender i dag hvor der er 25 millioner i tilskud og en anden hvor der opnås 50 millioner i tilskud. Forudsætter vi at 50 % af grundejerne, altså 770 grundejere ikke er direkte berørte skal betale et grundgebyr på 1000 kr årligt ( altså i alt 770.000 kr årligt), så vil regnestykket ligne noget i den her retning for de resterende 739 grundejere. 75 millioner kroners modellen. Lån på 75 mill - 3 % rente = 2.250.000. Afdrag pr år i 30 år 2.500.000 Årlig omkostning 4.750.000 Det vil medføre at de berørte skal betale 4750.000 – 770.000 = 3.980.000 kr som så gennemsnitlig vil koste hver grundejer 5385 kr årligt. 50 millioner kroners modellen. Lån på 50 mill - 3 % rente 1.500.000. Afdrag pr år i 30 år 1.666.666 Årlig omkostning 3.166.666 Det vil medføre at de berørte skal betale 3.166.666 – 770.000 = 2.396.666 kr som så gennemsnitlig vil koste hver grundejer 3243 kr årligt. Oven i ovennævnte pris skal man så nok regne med en årlig vedligeholdelse af diget i størrelsen 1 million som vil betyde at alle skal betale 650 kr til det ligeså. Det er altså altafgørende for projektet af der opnås størst muligt tilskud og renten på lånet er så lavt som muligt, og i denne beregning er der regnet med en årlig rente på 3%. En rentestigning til 4 % vil koste cirka 1000 kr ekstra for de berørte grundejere. For ældre grundejere på pension eller enlige uden en opsparing vil disse omkostninger ikke være ubetydelige.
Navn
arne iversen
Adresse
hejsager strandvej 199
Høring vedrørende: ID: #1547
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
Jeg er direkte berørt af projektet, herunder i forhold til udsigt, ejendomsværdi og adgang til strand. Jeg finder, at projektet i sin nuværende form lider af væsentlige retlige mangler. Det foreliggende materiale indeholder ikke: • endeligt projekt • klar bidragsfordeling • fuldt fagligt grundlag fra rådgiver • fuldt alternativt projekt fravalgt med begrundelse • opdraget til totalrådgiveren Efter officialprincippet og § 24 i Forvaltningsloven skal sagen være tilstrækkeligt oplyst, før der træffes beslutning. Dette synes ikke opfyldt. Kommunen lægger op til at etablere digelag før: • projektets endelige udformning • den endelige økonomi og bidragsfordeling I følge Kystbeskyttelsesloven forudsætter sådanne beslutninger et konkret og oplyst grundlag. Det er retssikkerhedsmæssigt problematisk, at jeg påtvinges medlemskab og økonomiske forpligtelser uden fuldt kendskab til projektet. Jeg vil ikke have tinglyst noget som stavnsbinder mig i 30 år frem, og slet ikke til de voldsomme beløb med renters renter der er tale om, når mindre omfangsrige foranstaltninger kan udgøre en ejendomssikring. Jeg skal ikke financiere et prestige projekt for kommunen. En spuns væg estimeres til under 1.5 mill\/500 meter i plast\/nylon Hvorfor så det store setup, særligt i områder hvor mindre er nok? Slutteligt giver det ikke mening at kommunen til hver en tid skal have det sidste ord, uanset det digelag som ønskes oprettet indstiller. Jeg ønsker et sammenarbejde omkring alternative løsninger hvor det er muligt og indflydelse i det område hvor jeg høre til, uden at kommunen skal sørge for andet end at kvalificere vores ønske i forhold til sikkerheden omkring en ejendomssikring.
Navn
Frank Paustian
Adresse
Hejsager Strandvej 179
Høring vedrørende: ID: #1539
Høring af udkast til vedtægter til Kystbeskyttelseslag Hejsager Kelstrup
Høringssvar
De vedtægter der er fremlagt fratager os grundejere enhver indflydelse på både udformning, placering og bidragsfordeling, ja grundlæggende alt, da kommunen ifølge vedtægterne skal godkende alt, og de kan sågar underkende det digelagets generalforsamling har vedtaget. Kommunen påstår de for år tilbage har fået mandat fra lokale foreninger til at lave kystsikring. Enhver forening vil normalt skulle afholde en ekstraordinær generalforsamling for at afgive så megen magt, så kommunen bør fremlægge dokumentation for det mandat. Vi har haft sommerhus i området siden år 2000 og jeg kan ikke erindre forsamlinger der er afholdt hvor bestyrelserne har fået mandat hertil. Synes enhver skal læse de vedtægter, og de er grundlæggende af en sådan karakter af det ikke giver mening at have et digelag, da kommunen alligevel i vedtægterne har overtaget al styring.
Navn
Arne Iversen
Adresse
Hejsager Strandvej 199